De fleste vil nok forbinde ordet privatpraktiserende med læger – der som bekendt har masser af samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen – men tidligere blev betegnelsen også brugt til at kendetegne lærere, der i udgangspunktet ikke samarbejdede med andre, men udelukkende fokuserede på egne elever og klasser. En gennemgående pointe i den nye bog om samarbejde i folkeskolen er, at sådanne privatpraktiserende lærere er fortid i den danske folkeskole. I stedet samarbejder nutidens lærere gennem fx lærerteams, læringsfællesskaber eller sågar co-teaching, hvor flere lærere eller lærere og pædagoger underviser de samme elever på samme tid. Én af bogens hovedpointer er, at samarbejde bliver set som legitimt og relevant af lærerne selv, når det understøtter deres professionelle dømmekraft og elevernes læring og trivsel.

En anden hovedpointe er, at der er to former for samarbejde i folkeskolen, der udfolder sig side om side: det formaliserede samarbejde og det uformelle samarbejde. Det formaliserede samarbejde ses fx i form af skemalagte lærerteams med fokus på bestemte fag, årgange eller klasser. Det uformelle samarbejde ses omvendt, når lærere sammen slukker ildebrande, er spontant kreative eller deler erfaringer uden at det er rammesat på forhånd – ofte med afsæt i et konkret problem. Begge disse former for samarbejde er vigtige ifølge bogens forfattere. Det formaliserede samarbejde bidrager bl.a. med retningssætning og kollektivt ansvar hos lærergruppen, mens det uformelle samarbejde bl.a. hjælper til at håndtere problemer, der skal løses her og nu i fællesskab.

En tredje hovedpointe – og den sidste vi vil fremhæve her – handler om, at samarbejde kræver ledelse. Det kan fx være i form af faglig ledelse, visionsledelse, transaktionsledelse eller distribueret ledelse – ledelsesformer der ifølge bogens forfattere helst skal kombineres med hinanden for at understøtte et velfungerende samarbejde. Og selvom bogen fremhæver, at især det uformelle samarbejde kræver, at lærere og pædagoger i folkeskolen har frihed til at samarbejde på måder (og tidspunkter), som giver mening for dem, så kræver samarbejde stadig, at der er enighed om retningen. Her spiller skolens ledere en væsentlig rolle.

• Bogen er skrevet af Lars Qvortrup, Bente Bjørnholt, Anne Mette Kjeldsen og Mathias Thorborg.
• Bogen er baseret på SAMFO-projektet, der undersøger nye samarbejds- og organiseringsformer i den danske folkeskole. Projektet har modtaget støtte fra A.P. Møller Fondens Folkeskoledonation.
• Bogen er udgivet på Dafolo Forlag og kan bestilles via dette link.