Som centerleder er det mit overordnede ansvar, at centeret når sine målsætninger. Det sker, når vi laver nyskabende, forskningsbaseret viden om offentlig ledelse, som bliver anvendt i og omkring den offentlige sektor og i undervisning. Som nytiltrådt centerleder arbejder jeg tæt sammen med centerets øvrige ledelsesteam. Jeg står på min erfaring som en del af centerledelsen siden centerets opstart, og det betyder, at jeg kommer med kendskab, viden og forståelse for centerets aktiviteter, men at jeg også skal definere mig i rollen som centerleder. For at lykkes med det arbejder jeg tæt sammen med centerledelsens øvrige medlemmer, som er mine tætte kollegaer. De løfter ledelsesopgaver sammen med mig, og min tilgang er kendetegnet ved sparring, opgavedeling og tillid til dem. Jeg er samtidig bevidst om, at ansvaret for centeret i sidste ende er mit. Vi kan hurtigt komme til at bruge meget tid på at koordinere vores opgaver, og det forsøger jeg at håndtere gennem klare aftaler om eksempelvis opgaveansvar og møder. Samtidig tager jeg på mig at forberede, afklare og kommunikere, så mine centerledelseskollegaer har tid til deres øvrige arbejde som forskere og undervisere.

Jeg ved af erfaring, at centerets medlemmer er meget dedikerede og dygtige forskere og vidensmedarbejdere. Jeg ser det som centralt i mit arbejde, at de lykkes med deres arbejde, for det er den måde, centeret lykkes på. En central opgave for mig er derfor at sætte overordnede rammer og retning for centermedlemmernes arbejde på en måde, som giver dem størst mulig indflydelse på løsningen af deres arbejdsopgaver. De har oftest afgørende viden om, hvordan opgaverne løses, men når der er brug for det, ser jeg det som mit ansvar at understøtte, at det sker inden for centerets overordnede retning. Derfor er det også min opgave at være med til at planlægge, afstemme og give feedback til løsningen af centerrelaterede opgaver. Jeg gør meget ud af at give konkret anerkendelse og opmærksomhed, når andre gør et vigtigt stykke arbejde for centeret. Det er vigtigt for mig, at der i centeret er tryghed til, at man tør sige sin mening, at man tør stille spørgsmål, og at man tør lægge problemer frem, så vi kan få dem løst. Jeg har nemt ved at samarbejde, og så længe der indgås klare aftaler, har jeg nemt ved at give og tage opgaver med hensyntagen til, hvad der er bedst for opgaven. Forskning bliver i min forståelse bedre gennem samarbejde, og det fordrer, at vi går til opgaven som et hold. Som en af de mest erfarne i centeret er det min rolle at dele erfaringer og skabe muligheder for især yngre kollegaer.

Det er helt centralt for mig, at centerets aktiviteter laves i tæt samspil med praksis. Min erfaring er, at den tilgang er mere værdiskabende både for forskningen og for praksis. Jeg prioriterer derfor at både jeg selv og centerets medlemmer er aktivt tilstede sammen med praksis. Det bringer centerets viden i spil, og det sikrer værdifuldt tilbageløb til forskningen. Mange af centerets aktiviteter kan slet ikke lykkes uden et tæt samarbejde med praksis, og jeg ser det som helt centralt for mig at tage hånd om centerets omdømme som en tillidsvækkende og værdiskabende partner. Jeg forsøger også at bringe omgivelsernes positive reaktioner tilbage til centerets ansatte, som er mindre ude, end jeg er. Jeg er opmærksom på at være tydelig for centerets ansatte og arbejder på at gøre mine forventninger klare for andre.

Forståelsen af mig selv som forsker er integreret i min forståelse af mig som leder. Jeg er opmærksom på min og centerets rolle som en vigtig del af Institut for Statskundskab. Ved siden af mine opgaver som centerleder har jeg fortsat væsentlige opgaver relateret til forskning og undervisning. Jeg ser min forskningsfaglighed som udgangspunkt for at kvalificere mit ledelsesarbejde, når jeg træffer beslutninger og kommunikerer med centrets medlemmer. Jeg tror også på, at deres tiltro til mig som leder i centeret hviler på mit udgangspunkt som forsker, og at jeg i min nuværende stilling skal fastholde et højt fagligt niveau for at være den bedst mulige leder.

Som vicecenterleder skal jeg have blik for sammenhæng, robusthed og udvikling i både centerledelsen og centeret som helhed. Jeg skal være tæt på centerets aktiviteter for at kunne gøre det. Desuden skal jeg understøtte centerledelsen i at skabe sammenhæng i vores samlede aktiviteter med udgangspunkt i vores portefølje af forskningsprojekter.

At bidrage til sammenhæng, robusthed og udvikling i centeret forudsætter, at jeg har en tæt og løbende kontakt med folk i centeret. Det er vigtigt, at vi kender hinanden og føler os trygge ved at snakke om både det, der er udfordrende, og det vi kan forbedre. Som jeg ser det, er det også et vigtigt grundlag for, at vi hver især kan tage ansvar for vores arbejdsopgaver og skabe en god fælles arbejdsplads. Jeg vil derfor også bestræbe mig på at være i løbende kontakt med folk i centeret på tværs af stillingskategorier. Samtidig vil jeg i forhold til centerledelsen forsøge at være et ”eksternt” blik indefra på, hvorvidt vi i vores praksis faktisk understøtter et sammenhængende og robust center i udvikling.

Jeg tager derudover et særligt ansvar for at koordinere centerets arbejde med klimaudfordringen. Det handler om at facilitere forskningsprojekter om samspillet mellem offentlig ledelse og klima, at forankre centrets arbejde i danske offentlige lederes arbejde med klimaudfordringen samt at forbinde centerets indsats med de mange andre klimainteresserede forskere på instituttet, Aarhus BSS og hele universitetet.

Jeg er både som forsker- og underviserkollega og som leder drevet af en række overbevisninger. For det første er det enormt vigtigt for mig, at videnskab i bund og grund handler om nysgerrighed og ydmyghed over for vores eksisterende viden. Viden er aldrig sikker eller endelig. For det andet lægger jeg vægt på, at vi i vores forskning altid prøver at se vores resultater i en større sammenhæng. “Hvordan hænger det sammen?” er et helt central spørgsmål for mig. Endelig er det vigtigt for mig, at vi som mennesker og kollegaer har et stort ansvar for hinanden og vores fælles rammer. Det gælder særligt os med lederroller. I sidste ende må vi dog selv tage ansvaret på os i forhold til, hvordan vi skaber retning og mening i vores (arbejds-)liv. Det er også baggrunden for, at jeg har taget en coachuddannelse, der netop handler om gennem samtaler at hjælpe mennesker med at tage ansvar.

Jeg har i mit arbejde tre centrale opgaver: At bidrage med videnskabelig om disse fænomener, at undervise i disse samt være en del af ledelsen i centeret. Alle tre opgaver bidrager til at tilfredsstille min nysgerrighed, og de gør samtidig min løsning af hver enkelt opgave bedre. På den måde føler jeg mig meget privilegeret. Samtidig er det dog vigtigt, at en opgave ikke fortrænger en anden opgave i et større omfang. Konkret forventer jeg en løbende udfordring med, at undervisning og ledelse vil kunne fortrænge min egen forskning. Dette vil jeg være meget opmærksom på og forsøge at undgå. Det giver sig udtryk i, at jeg i kortere perioder vil fokusere fuldt ud på forskningen på et skriverefugium.

Det er vigtigt for mig at gøre en positiv forskel for centerets vigtigste interessenter – offentlige ledere og beslutningstagere - og jeg trives særligt godt ved at gøre det sammen med andre. Det sker, når vi skaber ny forskningsviden om ledelse, der bliver brugt i ledelsesudvikling og praktisk udøvelse af ledelse. Det kræver en fælles indsats, og derfor er centerets medlemmer samt offentlige ledere og beslutningstagere mit omdrejningspunkt.

Jeg ser det som en stor fordel, at mine samarbejdspartnere kan noget andet end mig selv. Det gælder især de andre medlemmer af centerledelsen. Vores rollefordeling tilsiger, at jeg især fokuserer på at få centerets forskning ud over rampen og bringe praktikernes indsigter tilbage til centerets medlemmer. Jeg gør mit bedste for at skabe relevante muligheder for både forskere og praktikere. Det handler om at knytte mennesker sammen og understøtte, at de kan lykkes sammen.

Vi skaber nemlig resultater i et tæt samarbejde mellem forskning og praksis, og jeg er stolt af, at så mange dygtige mennesker og vigtige samarbejdspartnere vil skabe værdi i regi af centeret. Det forpligter i forhold til dels at fastholde det lange, seje træk og dels at undgå at brænde lyset i begge ender hos centermedlemmerne. Det er vigtigt for mig, at vi lykkes i fællesskab, og at alle centermedlemmer har rigtigt gode betingelser for at udvikle sig inden for centerets rammer.

Mine egne første erfaringer som leder fik jeg som leder i Forsvaret, og jeg er stadig reserveofficer. Selvom det er længe siden, at jeg havde det grønne tøj på hver dag, er det en vigtig del af min bagage. Verdenssituationen gør også, at jeg oftere gør militærtjeneste nu end tidligere. Jeg bidrager til centerets forskning i ledelse af sikkerhed, men altid sammen med andre centermedlemmer, da jeg selv har en ansættelsesmæssig tilknytning til Forsvaret.

Jeg har et særligt ansvar for at koordinere centerets arbejde med politisk ledelse. Det handler bl.a. om, hvad der motiverer politikerne til at bidrage til denne særlige ledelsesopgave, og hvordan de kommer godt i gang med den efter valgene.

Tydelighed og klarhed om begrundelserne for mine beslutninger er vigtigt for mig. De retter sig ultimativt mod at sikre, at centeret bidrager til, at offentlig ledelse i endnu højere grad skaber værdi for borgere og samfund på kort og langt sigt. Det kræver, at centerets forskere lykkes med at levere international topforskning, der bliver brugt af offentlige ledere. Det gælder også for mig selv, og jeg får rigtigt meget energi fra mit eget aktive virke som forsker.

Jeg er begyndt at undervise mere i foråret 2025, og jeg nyder det meget. Dels er det en vigtig måde at understøtte, at den viden, vi har skabt sammen med praksis, kommer på arbejde. Dels optager det mig, at såvel kursisterne på den fleksible master i offentlig ledelse som de studerende på uddannelserne i Statskundskab og Politik og økonomi får maksimalt udbytte af den investering, som en universitetsuddannelse er. Jeg bidrager også til international udveksling i forbindelse med ledelsesuddannelse bl.a. via mit medlemskab af bedømmelsesudvalgene for Crown Prince Frederik Fund samt for Direktør Ib Henriksens Fonds (DIHF) rejselegater til efteruddannelse i god ledelse. Ved fx at undervise i videnskabelig metode bestræber jeg mig også på at understøtte, at fremtidens (ledelses-) forskning bliver relevant og robust.

Jeg har været tilknyttet Centret som forsker siden dets grundlæggelse i 2018, og træder nu ind i Centerledelsen efter i syv år at have været leder af Center for Journalistiske Universitetsuddannelser (CJU). CJU varetager samarbejdet mellem Journalisthøjskolen og Aarhus Universitet. Min portefølje her involverede meget lidt medarbejderansvar men en stor opgave med at sikre koordinationen mellem meget forskellige interessegrupper; fra dekan- til studenterniveau i Danmark og hos CJUs partnerinstitutioner rundt om i verden. Det lærte mig en del om risikoen for at drukne i driftsopgaver og om at værdsætte fordelene ved at tænke langsigtet og at prioritere ens kampe, især når målet er at opbygge og vedligeholde stærke og forpligtende lokale og internationale netværk.

Jeg har i den henseende også lært at sætte en ære i at være synlig og tydelig som leder. Synligheden skal forstås helt konkret ved, at jeg gerne vil være til stede og tilgængelig i det omfang, det overhovedet er muligt. Det gør jeg, fordi det er min erfaring, at god ledelse sker i samarbejde; det gælder såvel i samarbejdet mellem ledere og medarbejdere som i relationen lederne imellem. Tydeligheden handler om, at det skal være klart for alle, hvad det overordnede mål er, vi sammen skal forfølge, og hvem der skal stå for, at de enkelte delmål i denne proces opfyldes. Jeg uddelegerer gerne opgaver og jeg gør det altid i tillid til, at hvis jeg ikke hører andet, så bliver de løst. Heri ligger der så også et vigtigt opmærksomhedspunkt: I det øjeblik, jeg har givet en opgave fra mig, så går jeg ud fra, at den bliver håndteret. Hvis noget så alligevel ikke bliver gjort – og det sker for os alle – har jeg derfor brug for at vide det.

Ved siden af mit arbejde i centret, er jeg afdelingsformand for Politisk Sociologi. Det sociologiske udgangspunkt afspejles også i min forskning, hvor jeg helt overordnet set interesserer mig for de relationelle aspekter af ledelse – når der netop ledes og ikke styres – og i særdeleshed for sammenhænge, hvori det relationelle sættes på spidsen. Det er på den baggrund, at jeg længe har forsket i militær ledelse. En central del af min portefølje knyttes derfor fremover til centrets forskning i ledelse i militære og sikkerhedsmæssige sammenhænge.

Det betyder naturligvis, at jeg vil understøtte et bredt samarbejde med Forsvaret og Beredskabet forhold til centerforskning inden for disse emner. Men eftersom jeg forstår arbejdet med ledelse i militære og sikkerhedsmæssige sammenhænge i bred forstand, vil jeg også rette fokus mod de ledelsesopgaver, der skal lykkes for at opbygge og vedligeholde et samfundsmæssigt totalforsvar med inddragelse af politi, myndigheder, befolkning og erhvervsliv. Sidst men ikke mindst betyder det også, at jeg vil vie en del af mine kræfter til at centret indgår i et tæt samarbejde med andre relevante forskningsmiljøer med fokus på disse områder. Det gælder inden for instituttet, hvor der er oplagte samarbejdsrelationer at opdyrke i forhold til eksempelvis afdelingen for International Politik. Det gælder på Aarhus Universitet, hvor tværgående initiativer knyttet til det nye sikkerhedspolitiske paradigme – fx opbygningen af en fælles satsning på Cyber-området – også indeholder klare og relevante ledelsesaspekter. Og det gælder internationalt, hvor der ligger et stort potentiale i at knytte forskning i militær ledelse tættere med ledelsesforskning generelt.

At samarbejdet med en organisation, der som Forsvaret nyder en ekstraordinær bevågenhed, er på én gang berigende og udfordrende. Det er således på den ene side meget spændende og åbner for, at man kan gøre en forskel. På den anden side betyder bevågenheden også, at organisationen, dens ledere og dens medarbejdere ofte – og på vanskeligt forudsigelige tidspunkter – står over for presserende opgaver, som flytter fokus væk fra forskningssamarbejdet. Endvidere spiller sikkerhedshensyn af åbenlyse grunde en stadigt større rolle og endelig har Forsvaret igennem de seneste år også været genstand for en del negativ opmærksomhed fra både politikere og offentlighed. Derfor består en væsentlig del af samarbejdet i, at der opbygges og vedligeholdes et gensidigt tillidsforhold mellem alle involverede parter i forskningsprocessen.