Regler og regulering er en del af hverdagen for offentligt ansatte – fra arbejdstidsaftaler til krav om dokumentation og rapportering. Men hvordan hænger reguleringen egentlig sammen med medarbejdernes motivation over tid? Det spørgsmål har Ane-Kathrine Lundberg Hansen og Lotte Bøgh Andersen fra Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse undersøgt i en ny international artikel, der følger danske folkeskolelærere gennem 13 år med store forandringer i arbejdstidsreguleringen.

Lærere er – ligesom mange offentligt ansatte – i høj grad motiverede af at gøre en positiv forskel for samfundet og andre mennesker. De har også høj indre motivation knyttet til glæden ved selve arbejdet og interessen for arbejdsopgaverne. Lærere er altså generelt både motiverede og dedikerede. Artiklen viser dog, at når reguleringen bliver mere restriktiv, falder denne indre motivation. Det svarer til, hvad tidligere forskning har fundet for andre offentligt ansatte. Artiklen tyder desuden på, at når reguleringen senere bliver mindre restriktiv igen, stiger lærernes indre motivation ikke nødvendigvis igen. Tværtimod fortsætter motivationen med at falde. Lotte Bøgh Andersen, der er professor ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, forklarer:

"Vores resultater tyder på, at restriktiv regulering kan have langvarige negative konsekvenser for medarbejdernes motivation. Det er vigtig viden for de lokale ledere, da tidligere forskning har fundet, at deres ledelse hænger sammen med både reguleringsopfattelse og motivation. Det handler især om at sætte en klar retning og give medarbejderne positiv, konkret feedback."

Hvad skete der med lærernes arbejdstidsregler?

For at forstå resultaterne er det vigtigt at kende historien bag de danske læreres arbejdstidsregler. I 2010 havde lærerne relativt stor fleksibilitet til selv at planlægge deres tid. Men i 2013 endte forhandlingerne om arbejdstid mellem lærernes fagforening og arbejdsgiverne med en historisk lockout af 67.000 lærere i 25 dage.

Resultatet blev en ny lovgivning om lærernes arbejdstid, der trådte i kraft i 2014 (Lov 409). Den gjorde reguleringen betydeligt mere restriktiv end tidligere. I 2020 blev parterne enige om en mindre restriktiv arbejdstidsaftale, der trådte i kraft i august 2021.

Motivation faldt – og fortsatte med at falde

Forfatterne fulgte lærernes motivation gennem alle tre perioder ved hjælp af store spørgeskemaundersøgelser i 2010, 2014 og 2023. Deres fund viser et klart mønster:

• Lærernes indre motivation var højest i 2010, hvor reguleringen af arbejdstiden var mindst restriktiv
• Motivationen faldt fra 2010 til 2014, da den mere restriktive regulering blev indført
• Motivationen fortsatte med at falde fra 2014 til 2023, selvom reguleringen blev mindre restriktiv i 2021

Ane-Kathrine Lundberg Hansen, der er konsulent ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, uddyber:

"Det overraskende ved vores resultater er, at motivationen ikke kom sig igen, da arbejdstidsreglerne blev mindre restriktive igen. Det tyder på, at restriktiv regulering kan have betydning for medarbejdernes motivation - også på lang sigt, selvom reguleringen senere bliver mindre restriktiv."

Opfattelsen af reglerne betyder også noget

Artiklen viser også, at det ikke kun er de faktiske regler, der betyder noget – medarbejdernes opfattelse af reguleringen spiller også en vigtig rolle. Lærere, der opfattede reguleringen som støttende snarere end kontrollerende, havde højere motivation, uanset hvilken periode de befandt sig i.

Dette fund understreger betydningen af, hvordan ledere kommunikerer og implementerer regulering. Lotte Bøgh Andersen forklarer:

"Vores resultater tyder på, at ledere med fordel kan være opmærksomme på, hvordan medarbejderne opfatter den regulering, der gælder på området. Samme regulering kan opfattes meget forskelligt af forskellige medarbejdere, og ledere kan fx via faglig ledelse bidrage til, at medarbejderne kan se det understøttende i en given regulering."

Hvorfor kom motivationen ikke tilbage?

Forfatterne peger på flere mulige forklaringer på, hvorfor lærernes motivation ikke steg fra 2014 til 2023.

For det første kan der være tale om langtidseffekter af restriktiv regulering. Når medarbejdernes indre motivation først er faldet, kan det tage lang tid at genopbygge den.

For det andet skete der andre ting samtidig med arbejdstidsreglerne. Folkeskolereformen fra 2014 var fx stadig i kraft i 2023, og den medførte blandt andet længere skoledage og øget fokus på inklusion af børn med særlige behov.

I 2023-undersøgelsen havde lærerne mulighed for at skrive uddybende svar. Her nævnte mange lærere mangel på tid til forberedelse og udfordringer med at inkludere alle børn i de almindelige klasser. En del lærere gav herunder udtryk for frustration over, at de ikke oplevede at kunne leve op til de faglige standarder på grund af rammevilkårene.

Hvad kan ledere og beslutningstagere lære af dette?

Forfatterne peger på mindst to ting, som kan være værd at bide mærke i. For det første tyder resultaterne som nævnt på, at regulering kan have langtidseffekter. Man kan ikke bare rulle restriktiv regulering tilbage og forvente, at motivationen automatisk genoprettes. For det andet er medarbejdernes opfattelse af reguleringen vigtig. Hvordan de forstår og oplever reguleringen, er lige så vigtigt som reglernes faktiske indhold. Det betyder, at kommunikationen omkring regulering ikke er en eftertanke, men en central del af implementeringen. Lotte Bøgh Andersen konkluderer:

"Vores studie viser vigtigheden af at tænke langsigtet, når man indfører regulering. Der kan være langvarige konsekvenser for medarbejdernes motivation."

Bag om studiet

• Artiklen er udgivet i Scandinavian Journal of Public Administration. Du kan tilgå artiklen her. Den bygger videre på tidligere studier af ledelse og reguleringsopfattelse, som du kan finde her og her.
• Resultaterne bygger på tre store spørgeskemaundersøgelser blandt danske folkeskolelærere gennemført i 2010, 2014 og 2023, med i alt over 8.000 svar. De tekniske detaljer for 2023 undersøgelsen kan findes her, mens sammenligningen over tid er beskrevet her.
• Forfatterne bag artiklen er:
  • Ane-Kathrine Lundberg Hansen, konsulent ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse
  • Lotte Bøgh Andersen, professor ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse