Siden 2018 har Hæren hentet inspiration fra blandt andet USA og Storbritannien og indført denne ledelsesmodel, hvor chefen har den formelle autoritet og træffer de endelige beslutninger. Ved chefens side står enhedsbefalingsmanden – en erfaren mellemleder, der kender soldaterne og kulturen i enheden indgående. Sammen udgør de et command team. 

Afhandlingen viser, at enhedsbefalingsmandens autoritet primært er relationel og uformel. Rollen handler i høj grad om at fungere som bindeled mellem den formelle ledelse og det levede liv i organisationen – og om at give chefen adgang til de stemninger, erfaringer og fortolkninger, der ellers ikke nødvendigvis finder vej op gennem de officielle kanaler. 

Gennem interviews og feltarbejde i en udsendt bataljon kortlægger afhandlingen tre centrale pointer: 

• Ledelse gennem relationer: Enhedsbefalingsmænd opnår deres autoritet gennem tillid og lokale sociale kontrakter – ikke gennem formel autoritet. De fungerer som ledere i kraft af deres personlige autoritet, men altid i samspil med og under chefens formelle ansvar. 

• Fælles forståelse, men ikke fælles ansvar: Command teams fungerer som arenaer for fælles refleksion og meningsskabelse. Men når beslutninger skal træffes, er det chefen alene, der har kompetencen. Det kollektive består i forberedelsen – ikke i beslutningskompetencen. 

• Bro mellem formel og uformel organisation: Hvor chefen arbejder gennem de officielle kommandoveje, har enhedsbefalingsmanden et ben i den uformelle organisation. Herfra bringer han eller hun vigtig viden ind i ledelsesrummet og medvirker til at forankre ledelsesbeslutninger i praksis. 

Rasmus har været erhvervs-ph.d.-stipendiat fra Forsvarsakademiet. Her har hans vejleder været lektor Anne Roelsgaard Obling, mens hans vejledere ved Institut for Statskundskab, AU, og Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse har været lektor Mads Leth Jakobsen og lektor Morten Brænder.

Du kan læse hele afhandlingen her.