Nyt studie: Risikoledelse kan ændre medarbejdernes opfattelse af risici
Mange af de beslutninger, som offentligt ansatte træffer, indebærer risici. Fx tager læger og sygeplejersker hver dag stilling til spørgsmål om behandling og pleje af patienter, og disse faglige skøn indebærer ofte usikkerhed og potentielt negative konsekvenser for patienterne. Et nyt studie fra Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse indikerer, at risikoledelse kan bidrage til, at medarbejdere oplever situationer som mindre risikofyldte.
I situationer med risiko – fx hvordan en kompleks patient skal behandles, eller om et forsømt barn bør tvangsfjernes – kan du som leder støtte din medarbejder gennem risikoledelse. Det gør du fx ved at spørge åbent ind til fordele og ulemper ved forskellige muligheder. Det kan bidrage til, at medarbejderen opfatter situationen som mindre risikofyldt. Det viser et nyt studie af Emily Rose Tangsgaard, adjunkt ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse. Hun står bag et eksperiment, hvor offentligt ansatte skulle forestille sig konkrete risikofyldte situationer. Nogle af de ansatte blev også bedt om at forestille sig, at deres leder stillede opfølgende spørgsmål. Disse oplevede den fiktive situation som mindre risikofyldt. Emily uddyber:
”Når en leder fokuserer på risici, fx ved at bede medarbejderen om at begrunde sin faglige vurdering, så kan det have to positive effekter. For det første opfatter medarbejderen situationen som mindre usikker. For det andet bliver de potentielle konsekvenser tydeligere for medarbejderen. Alt i alt klæder det forhåbentligt medarbejderen bedre på til at håndtere situationen og træffe bedre beslutninger.”
Hvad er risikosituationer, og hvad er risikoledelse?
Risikosituationer er situationer, hvor der er en høj grad af usikkerhed og potentielt negative konsekvenser.
En leder udøver risikoledelse, når de understøtter medarbejdernes beslutninger i situationer med risiko. Det handler både om understøttelse før, under og efter situationen. Det seneste studie fokuserer på risikoledelse under selve situationen i form af lederens faglige sparring omkring fordele og ulemper ved forskellige beslutninger. Det handler bl.a. om at stille åbne spørgsmål, der hjælper medarbejderen til at reflektere over alternative muligheder og deres konsekvenser.
Du kan læse mere om forskning inden for risikoledelse her:
Risikoledelse er særligt effektivt overfor nogle grupper af medarbejdere
Studiet undersøger effekten af risikoledelse for tre grupper af medarbejdere: yngre læger, sygeplejestuderende og socialrådgiverstuderende. Effekten lader til at være størst for de to grupper af studerende i undersøgelsen, hvilket ifølge Emily Rose Tangsgaard sandsynligvis kan skyldes, at de har mindre erfaring:
”De yngre læger i studiet har større klinisk erfaring end de sygepleje- og socialrådgiverstuderende. Derfor er lægerne også mere vant til at håndtere risikofyldte situationer. Det kan være med til at forklare, hvorfor effekten af risikoledelse er mindre for de yngre læger end for de to andre grupper af medarbejdere i undersøgelsen.”
Derfor fremhæver Emily også, at risikoledelse kan være særligt vigtigt, hvis man som leder ønsker at mindske det praksischok, som yngre og uerfarne medarbejdere kan opleve, når de skifter teori ud med praksis:
”Som leder kan man med risikoledelse bidrage til at øge medarbejdernes psykologiske tryghed i vanskelige situationer. Det kan være særligt interessant, hvis man gerne vil støtte og fastholde sine mindre erfarne medarbejdere.”
Kan kræve mange ressourcer
Selvom risikoledelse altså kan mindske oplevelsen af risici, fremhæver Emily Rose Tangsgaard også, at man som leder bør overveje, om det er nødvendigt. Det skyldes især, at risikoledelse kan være ressourcekrævende:
”Risikoledelse kan kræve mange ressourcer – både hos lederen og medarbejderen – og man skal derfor ikke benytte det ukritisk. Det handler om at prioritere, hvornår det er nødvendigt. Her kan man som leder fx overveje, om en situation er særligt vanskelig, eller om en medarbejder har brug for ekstra beslutningsstøtte for at føle sig tryg i situationen. I så fald kan risikoledelse være et godt værktøj.”
Bag om studiet
- Forskningsartiklen er udgivet i tidsskriftet International Public Management Journal. Du kan finde studiet her.
- Forskningsartiklen bygger på data fra tre surveyeksperimenter med i alt 1.138 sygeplejestuderende, socialrådgiverstuderende og yngre læger. Disse blev tilfældigt inddelt i to grupper, der begge skulle forestille sig et scenarie:
- en kontrolgruppe, der læste en beskrivelse af en risikofyldt situation, som de kunne støde på i deres dagligdag (fx at lægerne skulle vælge mellem at behandle en patient med to typer medicin, der begge havde fordele og ulemper).
- en treatmentgruppe, der læste den samme beskrivelse som kontrolgruppen, og som desuden blev bedt om at forestille sig, at deres nærmeste leder stillede opfølgende spørgsmål omkring fordele, ulemper og risici.
- Emily Rose Tangsgaard (ertc@ps.au.dk) er adjunkt ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet. Emily har desuden skrevet en ph.d.-afhandling om netop risikoledelse i den offentlige sektor – den kan du finde her. Emily starter pr. 1. oktober på Syddansk Universitet i et tenure-track adjunktur (tillykke til begge parter). Hun beholder sin tilknytning til centeret, så der vil fortsat komme forskning fra Emilys hånd i nyhedsbrevet.