Nyt studie stiller skarpt på spørgsmålet: Hvad er risikoledelse?
Når der bliver leveret ydelser i den offentlige sektor, er det ofte forbundet med risiko. På sygehusene kan der fx være usikkerhed om, hvad der er det rigtige at gøre i behandlingen af en patient, og hvad konsekvenserne kan være. Et nyt studie viser, at når ledere bedriver risikoledelse, arbejder de aktivt på at gøre medarbejderne i stand til at reducere negative konsekvenser i risikosituationer.
I et nyt studie har forsker Emily Tangsgaard stillet skarpt på spørgsmålet: ”Hvad er risikoledelse”? Risikoledelse indebærer ledelsesaktiviteter både før, under og efter situationer, hvor der er en høj grad af usikkerhed og potentielt negative konsekvenser.
Før risikosituationen - organisering af arbejdsrutiner
Det første element af risikoledelse handler om, hvad der går forud for selve risikosituationen, fortæller Emily Tangsgaard:
”Forud for risikosituationer handler det om, at lederen sørger for at sammensætte gruppen af medarbejdere, så den afspejler de kompetencer og erfaringer, som der er behov for i organisationen. Derudover handler det også om at koordinere, hvilke medarbejdere, der varetager hvilke opgaver og sikre, at der er faste strukturer i arbejdet. Det er en måde at understøtte, at medarbejderne er godt rustet til håndteringen af risikosituationerne, når de opstår”.
Under risikosituationen - faglig sparring
Det andet element af risikoledelse handler om, hvad der sker i selve risikosituationen. Her er lederens adfærd rettet mod at yde faglig sparring med medarbejderne omkring fordele og ulemper relateret til risikosituationen. Emily Tangsgaard uddyber det således:
”Denne dimension af risikoledelse kredser omkring lederens bestræbelser på at skabe et overblik i risikosituationen: Hvad er medarbejderens vurdering? Hvad ligger til grund for den vurdering? Er der alternative veje at gå? Hvilke fordele og ulemper er der ved dem? Med andre ord går lederen her ind i en dialog med sine medarbejdere, der dels skal sikre, at flest mulige aspekter af risikosituationen bliver belyst og dels skal sikre en kortlægning af de potentielle konsekvenser, der er ved de forskellige beslutninger. Alt sammen noget der skal bidrage til et bedre beslutningsgrundlag”.
Efter risikosituationen - opfølgningsaktiviteter
Det tredje og sidste element af risikoledelse handler om, hvad der sker efter risikosituationen. Konkret faciliterer lederen opfølgningsaktiviteter, der både igangsætter refleksion og samtidig forbedrer beslutningsgrundlaget fremadrettet. Emily Tangsgaard eksemplificerer det således:
”Det kan være, at lederen giver medarbejderne feedback på deres håndtering af konkrete risikosituationer. Det kan også være, at lederen bruger eksempler fra konkrete risikosituationer som afsæt til i medarbejdergruppen at diskutere det faglige skøn og beslutningstagning. Det kan bidrage til vidensdeling i organisationen, ligesom det kan lede til revision af arbejdsprocedurer. På den måde har risikoledelse et cyklisk element, idet de forskellige dimensioner føder ind i hinanden”.
Risikoledelse - et værktøj, der kalder på prioriteringer
Emily Tangsgaard vurderer, at risikoledelse kan være et brugbart værktøj for offentlige ledere, men understreger samtidig at det er et værktøj, der kalder på prioriteringer:
”Risikoledelse kan være en ressourcekrævende ledelsesadfærd, og en høj grad af risikoledelse er ikke nødvendigvis ønskværdigt. Risikoledelse skal ses som et værktøj til at forbedre beslutningsgrundlaget i risikosituationer, hvor der er en høj grad af usikkerhed, og hvor borgere potentielt oplever negative konsekvenser. Det centrale i denne ledelsesadfærd er, at den retter sig mod frontlinjemedarbejderes udgangspunkt for at træffe de bedst mulige beslutninger. Hvad der er det rigtige niveau af risikoledelse, kræver derfor refleksion hos lederen. Det kan være på bekostning af andre aktiviteter – også blandt medarbejderne”.
Bag om studiet
- Forskningsartiklen er udgivet i tidsskriftet International Public Management Journal. Du kan finde hele studiet her.
- Udviklingen og valideringen af spørgsmålene til måling af risikoledelse er udført i forskellige trin.
- Første trin var at gennemføre 12 interviews i foråret og sommeren 2020 med offentlige ledere med fokus på, hvordan risikoledelse bliver udøvet. De interviewede ledere var fra sundheds- og socialområdet.
- Indsigterne fra interviewene blev anvendt i andet trin, hvor en pilottest indeholdende 38 spørgsmål blev gennemført i maj 2020. Rekrutteringen af respondenter skete via LinkedIn. Pilottesten havde 278 delvist gennemførte besvarelser og 91 fuldt ud gennemførte besvarelser. Parallelt i denne fase blev spørgsmålsformuleringer drøftet og valideret med ledere fra social- og sundhedsområderne og forskerkolleger. Dette trin reducerede antallet af spørgsmål fra 38 til 18.
- Tredje trin var at konstruere og validere den endelige skala. Til dette blev der i oktober 2020 udsendt spørgeskemaer til et udsnit af oversygeplejersker og til 10 tilfældige medarbejdere for hver oversygeplejerske, der besvarede spørgeskemaet. Udsendelsen skete i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd. Stikprøven, der blev anvendt til at udvikle skalaen for måling af risikoledelse, bestod af besvarelser fra hhv. 187 oversygeplejersker og 698 medarbejdere. Det tredje trin reducerede antallet af spørgsmål til 12. Du kan finde den endelige, validerede skala nedenfor.
- Kontaktinformation. Emily Tangsgaard: ertc@ps.au.dk
Spørgsmål om risikoledelse
Studiet havde som hovedfokus at udvikle og validere et sæt spørgeskemaspørgsmål, som kan bruges til at måle risikoledelse som ledelsesadfærd. Studiet fandt frem til samlet set 12 spørgsmål, og her vil vi gengive dem på dansk i formuleringer rettet mod medarbejdere (spørgsmålene kan også blive stillet til lederne selv). Alle spørgeskemaspørgsmålene havde følgende svarmuligheder:
- Helt uenig
- Overvejende uenig
- Hverken enig eller uenig
- Overvejende enig
- Helt enig
Skala og surveyinstruktioner (medarbejderversion)
Disse spørgsmål handler om, hvordan din leder håndterer situationer med risiko. Med risiko menes situationer med usikkerhed og potentielt negative konsekvenser.
De første spørgsmål handler om, hvordan du oplever at din leder håndterer situationer med risiko, før de opstår.
For at håndtere situationer med usikkerhed og potentielt negative konsekvenser, lægger min leder særligt vægt på at…
- sammensætte medarbejdergruppen, så forskellige kompetencer er til rådighed.
- medarbejdere med forskellig erfaring arbejder sammen.
- koordinere, hvilke opgaver medarbejderne varetager for at være klædt bedst muligt på i situationen.
- prioritere, at der er faste strukturer i det daglige arbejde, så tvivlsspørgsmål minimeres.
De næste spørgsmål handler om, hvordan din leder håndterer situationer med risiko imens de står på.
I situationer med usikkerhed og potentielt negative konsekvenser…
- opfordrer min leder medarbejderne til at begrunde deres faglige vurdering.
- spørger min leder medarbejderne om, hvad de vurderer, er fagligt hensigtsmæssigt.
- spørger min leder, om medarbejderne har overvejet alternative muligheder.
- taler min leder med medarbejderne om fordele og ulemper ved mulighederne, når de træffer beslutninger.
De næste spørgsmål handler om, hvordan din leder håndterer situationer med risiko, når de er overstået.
Efter situationer med usikkerhed og potentielt negative konsekvenser…
- giver min leder medarbejderne feedback på deres håndtering af situationen.
- bruger min leder eksempler fra disse situationer som afsæt til at diskutere det faglige skøn med medarbejdergruppen.
- sikrer min leder videndeling blandt medarbejderne.
- gennemgår min leder arbejdsprocedurer, hvis situationen ikke blev håndteret hensigtsmæssigt.