Nyt studie undersøger, hvordan offentlige ledere kan samarbejde med AI
Kunstig intelligens fylder mere i den offentlige sektor. Men hvordan kan den bedst bruges i ledelsesmæssige beslutninger? Et nyt studie undersøger, om AI og mennesker sammen kan træffe mere effektive og retfærdige valg – fx ved ansættelser.
Kan kunstig intelligens være mere end bare et værktøj? Kan den blive en samarbejdspartner i offentlige beslutninger – og gøre dem mere effektive? Og tager offentlige ledere overhovedet kunstig intelligens’ input alvorligt? Det er nogle af de spørgsmål, som en ny artikel undersøger.
Artiklen stiller skarpt på udvælgelsen af jobansøgere – en klassisk opgave for ledere med personaleansvar. Forskerne undersøger, om AI kan mindske bias i disse beslutninger. Ansættelser er et eksempel, der har tre vigtige træk, der ses ved mange beslutninger hos offentlige ledere:
- Beslutninger kræver ofte, at man forudsiger noget, selvom man har begrænset information – fx om en kandidat er den bedst egnede.
- Mennesker er ikke altid mere effektive end algoritmer til at forudsige, og mange studier viser, at ledere kan have ubevidste bias – fx over for kvinder eller etniske minoriteter. Men AI har også begrænsninger. Mennesker kan for eksempel vurdere konteksten mere grundigt og fokusere på andre aspekter, fx når det handler om samarbejde med fremtidige kolleger.
- Ansættelser sker ofte i mindre grupper (ansættelsesudvalg), hvor flere vurderer kandidater sammen – som et ensemble, hvor musikere med forskellige instrumenter spiller.
Forskerne mener ikke, at AI skal erstatte menneskelige beslutningstagere. I stedet foreslår de et samarbejde, hvor mennesker og AI supplerer hinanden. Florian Keppeler, der er medforfatter på artiklen og lektor ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, forklarer:
”Målet er ikke at erstatte mennesker med kunstig intelligens, men at lade begge perspektiver spille sammen og skabe mere effektive, mere databaserede og mere retfærdige beslutninger. Det handler om at få flere øjne på beslutningen – og de øjne behøver ikke kun at være menneskelige.”
Forskellige former for arbejdsdelinger og AI-samarbejde (klik for at udvide)
Grafikken nedenfor viser, hvordan man tidligere har brugt AI i det offentlige – især til at specialisere og effektivisere bestemte opgaver – og hvordan det adskiller sig fra den nye idé: at lade AI og offentlige ledere samarbejde om at træffe beslutninger.
Forskellen vises gennem tre måder at bruge AI på: uden AI (kun mennesker), automatisering (AI overtager opgaver) og supplering (AI hjælper mennesker med mere viden). De blå felter i grafikken viser situationer, hvor AI og mennesker arbejder sammen – enten ved at AI tager over for en person, eller ved at AI bidrager med ekstra input.
Ved specialisering bruger man AI til at tage sig af bestemte opgaver – som for eksempel at læse CV’er og sortere ansøgninger. Til sidst er det stadig en offentlig leder, der træffer den endelige beslutning, men på baggrund af AI’ens input.
Men i mange offentlige beslutninger er det ikke én person, der bestemmer – flere personer vurderer hver for sig og samler derefter deres vurderinger. Det kaldes et ensemble. Her kan AI bruges på to måder: Enten kan AI erstatte en af personerne (automatisering), eller AI kan føjes til gruppen som en ekstra stemme (supplering), der bidrager med en ekstra vurdering.
Når mennesker og kunstig intelligens vurderer sammen
Konkret har forskerne undersøgt to ting:
- Bliver beslutninger mere effektive, når både AI og mennesker vurderer kandidater hver for sig og derefter kombinerer deres vurderinger?
- Tager ledere AIs input lige så alvorligt som en kollegas?
Artiklen viser, at når ledere og AI vurderer ansøgere hver for sig og derefter kombinerer deres vurderinger, bliver resultatet ofte mere balanceret. Ledere havde tendens til at give lavere vurderinger til kvinder og etniske minoriteter. AI vurderede ofte de samme kandidater højere. Når vurderingerne blev lagt sammen, udlignede det skævhederne.
Vægter man råd fra en AI på samme måde som råd fra et menneske?
Resultaterne viste også, at offentlige ledere er åbne for input fra AI. De offentlige ledere lyttede i lige høj grad til råd fra mennesker og fra kunstig intelligens. Medforfatter til artiklen og professor, Vibeke Lehmann Nielsen, forklarer:
”Lederne lyttede faktisk til den kunstige intelligens. Det gjorde de især, hvis de inden beslutningen blev mindet om, at loven forbyder diskrimination. I dette tilfælde var lederne mere skeptiske over for råd fra menneskelige kolleger end over for råd fra den kunstige intelligens.”
Vejen videre for kunstig intelligens – som samarbejdspartner
Når både kunstig intelligens og mennesker vurderer den samme sag, og vurderingerne kombineres, kan mange beslutningerne blive mere balancerede og retfærdige. Florian Keppeler uddyber:
"Når menneskelig dømmekraft og analysekraften i kunstig intelligens spiller sammen, træffes der mere effektive forudsigelser. Og mange beslutninger i den offentlige sektor er baseret på forudsigelser, fx vurdering af ansøgere, investering i projekter eller udvælgelse af samarbejdspartnere."
Forskerne argumenterer ikke for, at kunstig intelligens skal erstatte mennesker. Florian understreger, at ingen af delene er perfekte – men fordi mennesker og AI typisk begår forskellige fejl, kan de sammen udligne hinandens svagheder.
“Det handler ikke om at erstatte mennesker, men om at supplere dem. Vi bør ikke sammenligne AI med en perfekt verden uden bias, men med den virkelighed, vi har i dag – og her kan AI faktisk hjælpe,” slutter Florian Keppeler.
Bag om studiet
- Artiklen er udgivet i Journal of Public Administration Research and Theory. Du kan tilgå studiet her.
- Resultaterne bygger på to gennemførte studier:
- I studie 1 sammenlignede forskerne vurderinger fra tre offentlige ledere og en kunstig intelligens-model af 695 reelle jobkandidater.
- I studie 2 deltog 538 tyske ledere i et eksperiment. De vurderede kandidater og modtog derefter et råd enten fra en kollega eller fra kunstig intelligens. Forskerne målte, hvor meget rådene påvirkede deres endelige beslutninger, samt om den påvirkning afhang af en påmindelse om lovgivning, der forbyder diskrimination i ansættelsesprocesser.
- Forfatterne bag artiklen er:
- Florian Keppeler, der er lektor ved Kong Frederiks Center for Offentlig ledelse.
- Jana Borchert, der er kandidatstuderende ved Cambridge Universitet.
- Mogens Jin Pedersen, der er lektor ved Københavns Universitet.
- Vibeke Lehmann Nielsen, der er professor ved Aarhus Universitet.