Er du væbner, høvding, enegænger eller diplomat? Ny teori om offentlige lederes dobbeltrolle
Offentlige ledere er bindeled i det offentlige system. I den forbindelse er et vigtigt hensyn, at de er loyale overfor deres overordnede. Et andet vigtigt hensyn for de offentlige ledere er at opretholde troværdighed overfor deres underordnede. Men hvad hvis de to hensyn er ikke er mulige at imødekomme samtidigt? Mads Pieter van Luttervelt præsenterer i en ny forskningsartikel fire strategier, som ledere kan anvende til at navigere i denne særlige position. Læs mere her.
Uanset om man er frontlinjeleder eller kommunaldirektør, så indtager man som offentlig leder en dobbeltrolle i det politisk-administrative hierarki. I den rolle skal man på en og samme tid forholde sig til at agere loyalt opadtil og opretholde troværdigheden nedadtil. Loyaliteten opadtil er vigtig, fordi de folkevalgte politikere har et legitimt mandat til at træffe beslutninger med gyldighed for samfundet. Troværdigheden nedadtil er vigtig for at opbygge og fastholde følgeskab fra sine underordnede ledere og medarbejdere, som ultimativt er dem, der omsætter politik til virkelighed. Men hvad gør man, hvis hensynene til loyalitet og troværdighed ikke går hånd i hånd? Det kan givetvis føles som at være lus mellem to negle.
I en ny forskningsartikel har Mads Pieter van Luttervelt fra Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse udviklet en ny teori, der peger på, hvordan ledere kan balancere hensynet mellem loyalitet og troværdighed. Mads Pieter forklarer:
"Min teori handler om, hvordan man kan håndtere nogle af de interessante men også svære dilemmaer, som man som offentlig leder konfronteres med fra tid til anden. Teorien siger, at man som offentlig leder kan vælge at prioritere hhv. hensynet til loyalitet opadtil og troværdighed nedadtil i høj eller lav grad alt afhængigt af den givne situations karakter. Det giver fire udfaldsrum, som hver repræsenterer en strategi til at håndtere dilemmaet.”
Fire strategier til at håndtere dobbeltrollen
Teorien præsenterer fire idealtyper, der hver repræsenterer en forskellig tilgang til at balancere hensynet til loyalitet og troværdighed:
Væbnerens strategi prioriterer loyalitet overfor den overordnede. Ligesom den væbner, som vi kender fra historiebøgerne som ridderens tro tjener, vil denne ledertype prioritere at være loyal mod ordrer oppefra - uanset konsekvenserne for forholdet til medarbejderne.
Høvdingens strategi prioriterer derimod troværdighed overfor medarbejderne. Inspireret af skotske klanledere, der ikke accepterede autoritet udefra, men var trofaste mod klanens traditioner, vil denne ledertype ikke udføre ordrer, der kan skade deres troværdighed hos medarbejderne.
Enegængerens strategi prioriterer hverken loyalitet eller troværdighed særligt højt. Tværtimod handler denne ledertype – som navnet antyder – efter sine egne principper uden at bekymre sig særligt om andres forventninger.
Diplomatens strategi forsøger at prioritere både loyalitet og troværdighed. Diplomaten engagerer sig i dialog med både overordnede og underordnede for at finde fælles fodslag og fortolke opgaver på en måde, der opretholder både loyalitet og troværdighed.
Hvornår virker strategierne?
Ikke alle strategier er lige effektive i alle situationer. Mads Pieter van Luttervelt argumenterer for, at valget af strategi afhænger af to faktorer: hvor godt lederens præferencer stemmer overens med henholdsvis lederens overordnede og underordnede, samt hvem der besidder mest relevant information i situationen.
"Hvis en leder har samme ønsker som sine overordnede, men forskellige ønsker fra sine medarbejdere, og hvis lederen samtidig ved mere end medarbejderne, så kan væbnerens strategi fungere godt. Men hvis medarbejderne kan se, hvad lederen gør, bliver det sværere. Når alle parter har sammenfaldende interesser, kan diplomaten blomstre. Men når ingen interesser stemmer overens, og lederen har informationsfordele overfor alle, kan enegængerens strategi være en mulighed - omend en risikabel en."
Fra teori til praksis
Selvom teorien opererer med fire adskilte strategier, understreger Mads Pieter, at det i virkeligheden handler om et spænd, og at ledere kan skifte strategi fra situation til situation.
"Teorien siger, at situationens omstændigheder er afgørende for, hvilken strategi der er mest oplagt at vælge. En leder kan ifølge teorien være væbner i én situation og diplomat i en anden. Hvorvidt det også gør sig gældende i virkeligheden og i hvilken udstrækning, de forskellige strategier findes derude, glæder jeg mig til at finde ud af. For nu håber jeg, at teorien kan hjælpe ledere med at reflektere over deres egen tilgang til dobbeltrollen - om de føler sig som lus mellem to negle eller kan være smidige som ål i vandet, og i hvilke situationer, de har hvilke oplevelser."
Bag om studiet
- Studiet er udgivet i Public Administration Review og kan tilgås her.
- Artiklen er et teoretisk bidrag til forskningen i ledertroværdighed. Du kan læse mere om emnet i vores vidensbase. Fx kan du læse om hvordan kursskifte kan påvirke troværdigheden, eller du kan læse om Mads Pieters ph.d.-afhandling, der handler om ledertroværdighed, her.
- Forfatteren bag artiklen er:
- Mads Pieter van Luttervelt, adjunkt ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.