Forestil dig, at du som leder har sat kursen på et projekt med høj politisk prioritet. Projektet involverer tværgående samarbejde, du har selv investeret dig i projektet, og du har fået dine medarbejdere engageret. Måske endda lovet dem konkrete arbejdsopgaver. Og pludselig ændrer politikerne prioritering og dropper projektet. Besværligt? Ja, men også et vilkår i en offentlig sektor, der i stigende grad løser komplekse samfundsproblemer. Nu skal du så kommunikere beslutningen til dine medarbejdere. Og ny forskning tyder på, at det ikke er lige meget, hvordan du går til den opgave, hvis du vil fastholde mest mulig troværdighed.

Mads Pieter van Luttervelt, ph.d.-studerende ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, udtaler:

”Vi har undersøgt fem forskellige kommunikationsstrategier, og vi kan se, at nogle koster mere troværdighed end andre. Som leder kan man altså med fordel tænke over, hvordan man gerne vil kommunikere, hvis man skal lave en U-vending eller trække i håndbremsen på et projekt.”

I studiet undersøger forskerne også, om det betyder noget for medarbejderens opfattelse af ledertroværdighed, hvis den fiktive leder var meget eller lidt investeret i projektet. Det gør det. Resultaterne tyder fx på, at man mister mindst troværdighed ved at give politikerne skylden. Hvis man som leder har været meget investeret i projektet fra start af, virker den strategi dog mindre godt. Anders Barslund Grøn, postdoc ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, uddyber:

”I studiet viser vi, at hvis lederen har signaleret stor støtte til samarbejdsprojektet indledningsvist, så koster det mere troværdighed at afblæse samarbejdet. Vores undersøgelse tyder også på, at valget af kommunikationsstrategi afhænger af, om lederen var meget eller lidt investeret i projektet fra start af.”

En vigtig pointe fra forskerne bag studiet er også, at ledertroværdighed ikke er det eneste, som kan påvirkes af den strategi, man vælger, når der skal kommunikeres en ændring i kursen. Det kan nemlig koste på andre fronter, hvis du vælger en bestemt strategi. Mikkel Skov Benthem uddyber:

”Selvom resultaterne tyder på, at offentlige ledere kan fastholde mere troværdighed ved fx at holde lav profil eller ligefrem give andre skylden, så kan det også koste på loyaliteten over for organisationen eller politikerne. Vi foreslår altså ikke, at man stopper med at sætte retning eller tage ejerskab som leder, men at man overvejer fordele og ulemper ved forskellige kommunikationsstrategier.”

Forskerne undersøger også betydningen af ledelseskommunikation for medarbejdernes overordnede engagement i tværgående samarbejde. Det kan du læse mere om til august, når vi sætter fokus på en anden ny forskningsartikel af Anders Barslund Grøn.

• Forskningsartiklen er udgivet i tidsskriftet International Public Management Journal. Du kan finde studiet her (frit tilgængeligt som Open Access).
• Forskningsartiklen bygger på data fra et surveyeksperiment med 499 offentligt ansatte ergoterapeuter. I spørgeskemaet simuleres ledelsesinteraktion mellem leder og medarbejder ved at benytte videovignetter. Her giver en fiktiv leder forskellige forklaringer på beslutningen om at nedlægge et tværgående samarbejdsprojekt, som respondenterne skal forestille sig at være en del af. Hver respondent fik én forklaring. Til sidst blev respondenterne bedt om at angive, hvor troværdig lederen var.
• Mads Pieter van Luttervelt (mpl@ps.au.dk) er ph.d.-studerende ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet. Mads Pieters ph.d.-projekt omhandler netop ledertroværdighed, og du kan læse mere om det her.
• Anders Barslund Grøn (abg@ps.au.dk) er postdoc ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet.
• Mikkel Skov Benthem er fuldmægtig i Børne- og Undervisningsministeriet.