Aarhus Universitets segl

Ny forskning: Ledelsesmæssigt nærvær skabes af organisatoriske rammer – ikke kun af lederens vilje og indsats

Hvordan kan man sikre ledelsesmæssigt nærvær i offentlige organisationer, hvor både arbejdstid og arbejdssted kan skifte i hverdagen? Mange vil nok pege på den enkelte leders adfærd: vær synlig, tydelig kommunikation og fysisk tilgængelig. Ny forskning viser imidlertid, at ledelsesmæssigt nærvær i høj grad formes af organisatoriske forhold, som organisationer kan ændre på.

Foto: colorbox

Ledelse forudsætter nærvær

Ledelse foregår mellem mennesker, og forskning viser, at relationelle ledelsespraksisser fremmer engagement, jobtilfredshed og organisatorisk performance. En grundpræmis for stærke relationer mellem ledere og medarbejdere er, at lederen er nærværende: hvis medarbejdere ikke oplever deres leder som nærværende, kan ledelse have svært ved at slå igennem i praksis.

Vi ved ikke meget om, hvad der har betydning for, hvorvidt medarbejdere oplever deres ledere som nærværende i hverdagen, men det undersøger en ny artikel baseret på data fra Den Fællesoffentlige Ledelsesevaluering.

Emily Rose Tangsgaard, adjunkt ved Syddansk Universitet, er en af forfatterne til artiklen, og hun forklarer, at nærvær både har et fysisk og et mentalt aspekt:

”Ledelsesmæssigt nærvær handler ikke kun om, hvad ledere gør. Det handler om, hvorvidt medarbejdere oplever at lederen er tilgængelig – både fysisk og mentalt. Det kan være muligheden for at få fat på sin leder, når der opstår faglige eller personlige spørgsmål, men også oplevelsen af, at lederen er engageret og interesseret i medarbejdernes arbejde og trivsel. Som leder kan du sagtens være fysisk nærværende, men mentalt fraværende, ligesom du kan være mentalt nærværende, selvom du er fysisk fraværende. Det handler om, hvad medarbejderne oplever.”

Hvad former medarbejdernes oplevelse af nærvær?

Artiklen undersøger både objektive og subjektive forhold ved ledernes arbejdssituation. De objektive forhold handler om, hvor mange medarbejdere lederen har ansvar for (altså ledelsesspændet), og hvilken position lederen har i organisationens hierarki. De subjektive forhold handler om lederens egen oplevelse af arbejdets organisering, mulighed for at prioritere ledelsesopgaver og balance mellem arbejds- og privatliv.

Resultaterne peger på et klart mønster: Det er især de objektive, organisatoriske forhold, der har betydning for, om medarbejdere oplever deres leder som nærværende. Den anden forfatter til studiet, Caroline Howard Grøn uddyber:

Jo flere medarbejdere en leder har ansvar for, desto mindre tilgængelig opleves lederen i gennemsnit. Et stort ledelsesspænd reducerer ganske enkelt de muligheder, som lederen har for både fysisk tilstedeværelse og for at engagere sig i den enkelte medarbejders situation. Det er meget intuitivt og ikke så overraskende.

Samtidig viser artiklen, at ledere højere oppe i hierarkiet – mod forventning – i nogle tilfælde opleves som mere nærværende end ledere tættere på driften. En mulig forklaring er, at disse ledere har større råderum over deres tid og dermed bedre muligheder for at prioritere relationen til medarbejderne. Emily peger på en anden mulig forklaring:

Vi måler medarbejdernes oplevelse af ledelsesmæssigt nærvær. De oplevelser er givetvis farvet af medarbejdernes forventninger. Det kan derfor godt være, at resultaterne er farvet af, at medarbejderne har andre forventninger til nærværet hos ledere højere oppe i hierarkiet, og at de derfor har en positiv oplevelse af, at lederen er mere tilgængelige, end de havde forventet.

Ledelsesmæssigt nærvær er et organisatorisk anliggende

Et centralt – og måske overraskende – resultat er, at ledernes egne oplevelser af arbejdsvilkår ikke i sig selv har betydning for medarbejdernes oplevelse af lederens nærvær. Medarbejderne oplever altså ikke mere ledelsesmæssigt nærvær, hvis lederen selv oplever god balance mellem arbejds- og privatliv, tilstrækkelig handlefrihed eller en velfungerende intern organisering.

Det betyder dog ikke, at ledernes trivsel er uvæsentlig. Det peger til gengæld på, at man kan forsøge at styrke det ledelsesmæssige nærvær ved at rette opmærksomheden mod de organisatoriske rammer for ledelse. Emily Rose Tangsgaard understreger hovedbudskabet:

”Vores forskning viser, at det, der har størst betydning for ledelsesmæssigt nærvær, er de organisatoriske faktorer. Ledelsesspænd, arbejdsdeling og prioriteringskrav er forhold, som kan justeres. Det synes vi i og for sig er en god nyhed for organisationer, der ønsker at arbejde med ledelsesmæssigt nærvær.”

Hun fortsætter:

”Hvis ønsket er mere nærværende ledelse, så findes løsningen altså ikke kun hos den enkelte leder eller i kurser og træningsforløb. Løsningen kan også findes i en kritisk gennemgang af, hvordan ledelsesopgaven er organiseret. Som organisation kan man spørge sig selv: hvilke rammer giver vi vores ledere, når de skal være til stede – både fysisk og mentalt – i relationen til deres medarbejdere?”

Bag om studiet

  • Artiklen er udgivet i det internationale tidsskrift Public Performance and Management Review. Du kan læse artiklen her.
  • Undersøgelsen bygger på data fra 446 ledere og 6.322 medarbejdere fra 10 offentlige organisationer.
  • Artiklen er en del af følgeforskningen til Den Fællesoffentlige Ledelsesevaluering.
  • Organisationerne har alle gennemført en ledelsesevaluering i regi af den Fællesoffentlige Ledelsesevaluering, og samtykket til at dele data med AU.
  • Forfatterne bag artiklen er: Emily Rose Tangsgaard, Adjunkt ved Syddansk Universitet og Caroline Howard Grøn, områdechef for dagtilbud og support (Område Indre By/Østerbro) i Københavns Kommune. Begge har tidligere været ansat i Kong Frederiks Center for Offentlige Ledelse og er fortsat tilknyttet centeret.