Kampen om arbejdsvilkår kan påvirke fremtidens rekruttering

Den danske offentlige sektor står over for en voksende udfordring: mangel på arbejdskraft. Det gælder især på de centrale velfærdsområder som uddannelsesområdet og sundhedssektoren. Samtidig søger færre unge ind på uddannelser, som orienterer sig mod de klassiske velfærdsfag.

For at tiltrække nye medarbejdere forsøger både offentlige arbejdsgivere og fagforeninger at signalere, at de tilbyder attraktive arbejdsvilkår. Overenskomstforhandlingerne er centrale for at signalere forbedrede vilkår, men når forhandlinger bryder sammen, kan det føre til konflikter som strejker og lockouts – og de kan sende helt andre signaler.

Konflikter risikerer at sende de forkerte signaler

Studiet, som er gennemført af lektor Florian Keppeler og cand.scient.pol Christian Heide, tager udgangspunkt i to danske arbejdsmarkedskonflikter: lærerlockouten i 2013 og sygeplejerskestrejken i 2021. Udover at have konsekvenser for de berørte borgere og medarbejdere, havde begge konflikter stor mediebevågenhed og politisk opmærksomhed.

Ifølge Florian Keppeler kan konflikter som disse forstås gennem signalteori:

”Offentlige begivenheder såsom arbejdsmarkedskonflikter sender signaler til omverdenen om, hvordan en fagprofession er. Konflikterne i 2013 og 2021 var meget synlige og langtrukne, og de kan derfor påvirke, hvordan potentielle ansøgere opfatter professionen”.

Men signalet er ikke nødvendigvis positivt. Tværtimod kan konflikterne sende negative signaler, som sænker professionernes attraktivitet. Selvom forhandlingerne omhandler mulighederne for at forbedre vilkårene for de ansatte, signalerede konflikterne udfordrende arbejdsvilkår og stor modstand mellem professioner, arbejdsgivere og politikere.

Markant fald i ansøgninger efter konflikter

Ved at sammenligne antallet af førsteprioritetsansøgninger til hhv. lærer- og sygeplejerskeuddannelsen med tilsvarende velfærdsuddannelser henover konflikten kunne forfatterne undersøge, hvordan konflikterne påvirkede antallet af ansøgninger. Resultaterne fra det såkaldte syntetiske kontrolstudie viser, at efter både lærerlockouten og sygeplejerskestrejken faldt antallet af førsteprioritetsansøgninger til lærer- og sygeplejerskeuddannelsen markant. Hver konflikt resulterede konkret i 17-23 pct. færre førsteprioritetsansøgninger i året efter konflikten.

”Vi ser et markant fald i antallet af ansøgninger til velfærdsuddannelserne efter konflikterne. Det tyder på, at konflikter – trods forsøg på at forbedre arbejdsvilkår – sender negative signaler til potentielle ansøgere og skræmmer dem væk fra professionerne” forklarer Christian Heide.

Fald i ansøgninger er en skjult omkostning ved konflikter

Resultaterne peger på en vigtig – og ofte overset – konsekvens af arbejdsmarkedskonflikter.

Selvom konflikter typisk har til formål at forbedre løn- og arbejdsvilkår, kan de utilsigtet svække grundlaget for rekruttering på længere sigt. Det kan ifølge Florian Keppeler skabe en form for paradoks: ”Tiltag, der har til formål at styrke professionen fx gennem bedre arbejdsvilkår, højere løn og mere politisk lydhørhed, kan samtidig sende negative signaler om utilfredshed, konflikt og vanskelige arbejdsforhold – og dermed gøre professionen mindre attraktiv for potentielle ansøgere.”

Studiet viser at konflikter ikke kan forstås som kortsigtede og isolerede begivenheder. De kan derimod have konsekvenser, som rækker ud over selve konflikten, og som kan lede til, at færre prioriterer at søge ind i et fag.

Særligt vigtigt i en tid med mangel på arbejdskraft

Resultaterne er særligt relevante i en tid, hvor mange velfærdsområder oplever rekrutteringsudfordringer. Hvis færre unge søger ind på uddannelserne, kan det forstærke manglen på arbejdskraft i fremtiden – især i centrale professioner som undervisning og sundhed.

Christian Heide peger på, at resultaterne kan give anledning til eftertanke:

”Når der foregår forhandlinger mellem arbejdstagere og -givere, og de potentielt indgår i konflikt, er det vigtigt også at overveje de langsigtede konsekvenser. Udover belastningen på de nuværende medarbejdere og borgere, kan konflikter have konsekvenser for fremtidens medarbejdere.”

Arbejdskonflikter rækker derfor ud over forhandlingsbordet. Hvis unge ansøgere opfanger negative signaler om bestemte velfærdsprofessioner, kan de ultimativt fravælge uddannelser i den retning. Dette påvirker fremtidens rekruttering – og i sidste ende bæredygtigheden af centrale velfærdsområder i den offentlige sektor.

Bag om studiet

• Artiklen er udgivet i det internationale tidsskrift Public Administration. Du kan finde artiklen her.

• Studiet baserer sig på et syntetisk kontrol-design. Det betyder, at forfatterne konstruerede en statistisk forudsigelse for antallet af ansøgninger til hhv. lærer- og sygeplejerskeuddannelsen, hvis konflikterne ikke var fundet sted. Dette sammenlignede de med det faktiske antal af ansøgninger. Forskellen mellem det forudsagte og faktiske antal ansøgninger kan dermed afdække betydningen af konflikterne.

• Forfatterne bag artiklen er:

  • Florian Keppeler, lektor ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse ved Aarhus Universitet.

  • Christian Heide, tidligere kandidatstuderende ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.