Klimaet som (en ekstra) opgave

For de fleste ledere i en kommune er klimamål en ekstraopgave oveni kerneopgaverne. Mens ledere inden for miljø, teknik og byggeområdet ofte har klima som en del af deres ansvarsområde, står det anderledes til for ledere inden for fx skoler, ældreplejen eller socialområdet. Her skal klimahensyn balanceres med at levere andre kerneopgaver.

"For mange ledere er klimamål en ekstraopgave frem for en del af deres kerneansvar. Det skaber et reelt dilemma for frontlinjeledere i andre organisationsområder, hvor de skal balancere kerneopgaver med klimamål," forklarer Mads Leth Jakobsen, vicecenterleder og lektor ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

Han er en af fire forfattere, der i et nyt studie undersøger, hvordan ledelsesadfærd hos topledelsen hænger sammen med, hvor meget klimaledelse, der udøves hos kommunens ledere. Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 367 ledere i Aarhus Kommune gennemført i april 2023.

Ledernes niveau af klimaledelse blev målt ved at spørge, i hvor høj grad de var enige i udsagnet: "Jeg har i min ledelse fokus på at bidrage til klimaindsatsen."

To forskellige ledelsesstile i undersøgelsen

Forskerne sammenlignede to typer ledelsesadfærd hos ledere for at se på sammenhængen med niveauet af klimaledelse hos ledere på lavere niveauer:

Visionsledelse, der handler om at udvikle, kommunikere og fastholde visioner om fremtiden. Lederne forsøger at skabe en klar vision, få andre til at engagere sig i fælles mål, få medarbejdere til at arbejde i tråd med visionen, og tydeliggøre, hvordan medarbejderne kan bidrage til at indfri visionen.

Paradoksledelse, der handler om at hjælpe andre med at skabe mening i de dilemmaer, de står i. I stedet for at fremhæve én vision, anerkender denne ledelsesstil, at ledere skal navigere mellem modsatrettede mål. Konkret måles det ved, om medarbejderne oplever at deres egen ledelse fokuserer på balance. Fx balancen mellem at skabe værdi for den enkelte borger og samfundet, balancen mellem fokus på opgaver og fokus på relationer til borgerne, balancen mellem at skabe værdi for borgerne samtidig med at overholde regler – samt andre dilemmafyldte balancer.

"Vi argumenterer for, at paradoksledelse sandsynligvis er vigtig for klimaledelse. På politikområder, hvor klimamål er mindre centrale, kan der lettere opstå dilemmaer, hvor man skal fokusere på flere legitime mål, der kan være modsatrettede." siger Daniel Skov Gregersen, konsulent ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

Paradoksledelse har en særlig tydelig sammenhæng

Resultaterne viser, at ledere på lavere niveauer i højere grad inkluderer klimaindsatsen i deres ledelse, når deres egen leder bedriver paradoksledelse. Derimod er visionsledelse kun svagt og usikkert relateret til ledernes inklusion af klimaindsatsen.

Forskellen er særligt markant i de enheder, hvor klima ikke er en del af kerneydelsen, fx velfærdsområdet som skoler og ældrepleje. Oluf Gøtzsche-Astrup, lektor ved Psykologisk Institut på AU og tilknyttet Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, uddyber:

"Sammenhængen mellem paradoksledelse og inklusionen af klimaindsatser hos ledere på de underliggende niveauer er endnu mere udpræget på de områder, hvor klimaet måske ikke fylder helt så meget i dagligdagen. Det kan fx være de nære velfærdsområder. Det kan skyldes, at det særligt på de områder er dilemmafyldt at skulle prioritere klimaindsatsen".

Tre centrale fund

Forskerne peger på tre centrale implikationer af undersøgelsen:

1. Meningsskabelse ved dilemmaer. Når ledere oplever modsætninger mellem forskellige mål, kan det have betydning, at ledernes egne ledere fokuserer på at hjælpe dem med at skabe mening i dilemmaet frem for blot at gentage visionen.

2. Særlig effekt på nogle områder. Paradoksledelse viser størst sammenhæng med klimaindsatsen netop på de områder, hvor klimaindsatsen ikke er et direkte ansvarsområde – fx inden for velfærd, sundhed og administration.

3. Intern ledelse som vigtig faktor. Undersøgelsen peger på, at ledelse spiller en vigtig rolle, blandt andre faktorer, for intern kommunal styring.

Helle Ørsted Nielsen, seniorforsker ved Institut for Miljøforskning og Institut for Statskundskab på AU, runder af:

"Byer og kommuner spiller en afgørende rolle i klimastyring. Men ambitiøse klimamål konkurrerer også med andre populære mål på lokalt niveau såsom levering af velfærdsydelser. Det kræver strategier fra den øverste ledelse at håndtere dette, og vores studie viser, at paradoksledelse kan være én måde at fremme klimaledelse internt på tværs af kommunale organisationer.”

Bag om studiet

• Artiklen er udgivet i det internationale tidsskrift Environmental Politics. Du kan tilgå den her. Du kan også læse et engelsk blogindlæg om artiklen her.
• Artiklen baserer sig bl.a. på spørgeskemasvar fra ledere i Aarhus Kommune. Alle ledere i kommunen var inviteret til at deltage, og 367 (cirka 30 %) besvarede undersøgelsen.
• Forfatterne bag artiklen er
  • Mads Leth Jakobsen, vicecenterleder ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse og lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet (AU)
  • Daniel Skov Gregersen, konsulent ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse
  • Oluf Gøtzsche-Astrup, lektor ved Psykologisk Institut på AU og tilknyttet Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse
  • Helle Ørsted Nielsen, seniorforsker ved Institut for Miljøforskning og Institut for Statskundskab på AU