Aarhus Universitets segl

Har du lyst til at arbejde i en organisation med et dårligt omdømme?

De fleste vil nok svare, at det vil de helst ikke, hvis det kan undgås. Og et nyt studie fra tidligere og nuværende forskere ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse viser da også, at der er en sammenhæng mellem medarbejdernes opfattelse af organisationens omdømme og deres jobtilfredshed. Du kan læse mere herunder, samt blive klogere på, hvad det organisatoriske omdømme betyder for din ledelsesopgave.

Foto: Colourbox

I tider hvor offentlige organisationer kan komme i søgelyset via både traditionelle og sociale medier, og hvor både positive og negative historier om organisationer kan deles hurtigt og bredt, så er det vigtigt for offentlige organisationer at tænke over deres omdømme. Her vil mange nok tænke, at det – altså omdømmet – omhandler omverdenens opfattelse af organisationen. Og det er også korrekt. Men der ligger også et væsentligt aspekt af, hvordan organisationens omdømme opfattes af medarbejderne. Mette Østergaard Pedersen, der er en af forskerne bag det nyligt udgivne studie, forklarer: 

”I vores studie ser vi hverken på omgivelsernes opfattelse af organisationen eller på medarbejdernes opfattelse af organisationen, men derimod medarbejdernes opfattelse af, hvordan andre ser organisationen. Det kan være væsentligt, fordi det organisatoriske omdømme kan blive et spejl, som medarbejderne skal se sig selv i – uagtet deres egen positive eller negative vurdering af organisationen.”

Hvad er organisatorisk omdømme?

Organisatorisk omdømme handler om omgivelsernes opfattelse af (og forventninger til) organisationen. Omdømmet kan både ses som en overordnet vurdering, men det kan også deles op i fire dimensioner, der ikke nødvendigvis hænger sammen:  

  • En performativ dimension: er organisationen velkørende og løser de opgaver, som den er sat i verden for at løse? 

  • En teknisk dimension: har organisationen de færdigheder og den kapacitet, som skal til for at lykkes? 

  • En procedural dimension: er organisationens procedurer retfærdige og i overensstemmelse med gældende regler og normer? 

  • En moralsk dimension: arbejder organisationen på en måde, der er i overensstemmelse med moralske og etiske standarder? 

I studiet argumenterer forfatterne altså for, at medarbejdernes opfattelse af organisatorisk omdømme kan påvirke deres jobtilfredshed, fordi medarbejderne kan internalisere omgivelsernes syn. Professor Lotte Bøgh Andersen, der også er medforfatter på studiet, uddyber:  

”Hvis man som medarbejder har en opfattelse af, at omgivelserne – fx de borgere, som man yder en service for – synes, at man leverer et godt stykke arbejde, så kan ens arbejde også føles mere meningsfuldt, og man føler sig måske også mere kompetent. Oplevelsen af mening og kompetence er nogle af de psykologiske grundbehov, som vi fra andet forskning ved er forbundet positivt med motivation.” 

Resultaterne bakker da også op om dette fund. Ved at måle både medarbejdernes opfattelse af omdømmet samt deres jobtilfredshed over tid – et såkaldt panelstudie – kan forfatterne påvise en sammenhæng. Konsulent Daniel Skov Gregersen forklarer: 

”Resultaterne viser, at når medarbejdere har den opfattelse, at omverdenen ser positivt på organisationens omdømme, så har de også en tendens til at have højere jobtilfredshed. Det er i tråd med vores forventninger, og det kan tyde på, at medarbejdernes opfattelse af omdømmet påvirker deres jobtilfredshed. Vi kan dog ikke udelukke, at jobtilfredsheden også påvirker opfattelsen af omdømmet.” 

Hvad betyder det for dig som leder?

Resultaterne er interessante for offentlige ledere, fordi det peger på, at det organisatoriske omdømme også spiller en rolle internt i organisationen. Derfor bliver omdømmet også noget, man som leder skal have blik for i forbindelse med ledelsen af sine medarbejdere. Professor Heidi Houlberg Salomonsen uddyber: 

”Ledere kan med fordel arbejde aktivt med det organisatoriske omdømme i deres ledelse. Hvis omgivelserne har en meget positiv opfattelse af organisationen, så kan lederne fremhæve dette for deres medarbejdere. Hvis der omvendt er tale om et negativt omdømme, så kan lederne arbejde aktivt med at ændre dette gennem omdømmeledelse. Det handler om at når man kommunikerer til de eksterne aktører tager afsæt i organisationens vision og det positive bidrag organisationen leverer til samfundet, men også at identificere og prioritere mellem de eksterne aktører man kommunikerer til.” 

Vil du vide mere om omdømmeledelse?

Besøg centerets vidensbase hvor du kan blive klogere på, hvordan man som offentlig leder kan arbejde med sin organisations omdømme. 

Bag om studiet

  • Studiet er udgivet i tidsskriftet Review of Public Personnel Administration. Du kan tilgå det via dette link

  • Studiet baserer sig på et panel af 193 medarbejdere i tre statslige styrelser, der har svaret på spørgeskemaer i foråret 2019 og efteråret 2020. 

  • De fire forfattere bag studiet er: 

    • Mette Østergaard Pedersen, der har en ph.d. fra Aarhus BSS og tidligere har været tilknyttet ledelsescenteret. Mette arbejder i dag i Toldstyrelsen. 

    • Lotte Bøgh Andersen, centerleder og professor ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse ved Aarhus Universitet 

    • Daniel Skov Gregersen, konsulent ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse ved Aarhus Universitet 

    • Heidi Houlberg Salomonsen, professor ved Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet samt tilknyttet Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse