Styringsredskaber er en del af hverdagen – men kan påvirke motivationen

Som offentlig leder er det et vilkår, at man ofte skal bidrage til at implementere forskellige typer af styringsredskaber. Det kan være dokumentationskrav, som rigtig mange offentligt ansatte kender til som fx journaler i sundhedsvæsenet, dokumentation i byggesager og lærerplaner i skolerne.

Vi ved fra forskningen, at medarbejdernes motivation kan påvirkes negativt, hvis sådanne krav opleves som kontrollerende. Det kan både være motivationen for selve opgaven (den intrinsiske motivation) og motivationen for at gøre en positiv forskel for borgerne og samfundet (public service motivation).

Forskningen viser også, at ledere kan bidrage til, at styringsredskaberne opfattes som mere understøttende frem for kontrollerende, og dermed understøtte at medarbejderne beholder noget af den motivation, som er vigtigt brændstof i motoren.

Faglig ledelse kan gøre en forskel

Et greb i værktøjskassen for ledere, der gerne vil påvirke medarbejdernes opfattelse af den udefrakommende styring, kan være faglig ledelse. Clara Siboni Lund, adjunkt ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse og forfatter til artiklen, har indsamlet data fra oversygeplejersker og sygeplejersker på række danske hospitaler. Hun forklarer:

"Artiklen viser, at de sygeplejersker, der oplever mere faglig ledelse fra deres ledere, har en tendens til at opleve dokumentationskrav som mere understøttende frem for kontrollerende i deres arbejde."

Faglig ledelse handler om at skabe fælles forståelser af faglig kvalitet inden for rammerne af organisatoriske målsætninger ved blandt andet at udvikle og aktivere medarbejdernes faglige viden og professionelle normer. Med andre ord handler det om at skabe enighed om, hvad faglig kvalitet er hos os samt at sikre, at opgaveløsningen lever op til forståelsen.

Konkret faglig ledelse er afgørende

Men artiklen viser også, at det ikke er helt ligegyldigt, hvordan den faglige ledelse udøves, hvis lederne vil undgå de kontrollerende opfattelser af dokumentationskrav. Clara Siboni Lund opfordrer til, at man skelner mellem to slags faglig ledelse:

• Generel faglig ledelse: Lederens overordnede fokus på blandt andet at udvikle og aktivere medarbejdernes faglige viden og professionelle normer.
• Tiltags-specifik faglig ledelse: Lederens konkrete indsats for at koble dokumentationskrav til faglig kvalitet og professionel dømmekraft

Studiet finder især robuste resultater for faglig ledelse udøvet relateret specifikt til dokumentationspraksis. Om den tiltags-specifikke faglige ledelse uddyber Clara Siboni Lund:

"De ledere, som lykkes med at gøre den faglige ledelse konkret i forhold til dokumentationspraksis på afdelingen, har også medarbejdere med mere understøttende opfattelser af dokumentationskravene. Som leder kan man lykkes med at vise sine medarbejdere: vi skal ikke kun dokumentere som en kontrolforanstaltning, men fordi dokumentationen bruges til at støtte den professionelle dømmekraft som led i at sikre den faglige kvalitet."

Clara fortsætter med et konkret eksempel:

”Hvis det for eksempel handler om brugen af medicin, så kan man som leder understøtte, at dokumentationskravet ikke bare handler om udefrakommende kontrol, men om at sikre, at patienterne får den dosis, der er bedst for deres behandling – også selvom der er vagtskifte. Journaliseringen handler ikke kun om kontrol, men om faglig kvalitet.”

Bag om studiet

• Artiklen er udgivet i det internationale tidsskrift Review of Public Personnel Administration. Du kan tilgå artiklen her.
• Undersøgelsen bygger på data fra 177 oversygeplejersker og 598 sygeplejersker på danske offentlige hospitaler.
• Studiet finder en positiv effekt af både den generelle faglige ledelse og den tiltags-specifikke faglige ledelse. Vi fremhæver dog den tiltags-specifikke faglige ledelse, fordi resultaterne for den type ledelse er robuste, både når man kigger på både lederens vurdering af deres egen ledelsesadfærd samt medarbejdernes vurdering af deres leders ledelsesadfærd.
• Forfatteren bag artiklen er Clara Siboni Lund, adjunkt ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.