Nyt studie undersøger den formelle ledelsesautoritet hos ledere på danske hospitaler
Blandt offentlige ledere er der stor forskel på, hvad man har ret til at beslutte som leder. Nogle kan selv styre budgettet, ansætte nye medarbejdere eller ændre i organiseringen på arbejdet. Andre skal gå længere op i hierarkiet for at træffe den slags beslutninger. Men hvad betyder det egentlig for ledere at have ret til at træffe beslutninger – altså at have den formelle ledelsesautoritet? En ny undersøgelse blandt ledere på danske hospitaler forsøger at svare på dette.

For offentlige organisationer er det vigtigt at overveje, hvem der har ret til at træffe hvilke ledelsesmæssige beslutninger – altså hvordan den formelle ledelsesautoritet fordeles. Hvis man delegerer autoriteten længere ned i organisationen, så kan man måske bedre udnytte den lokale viden, og beslutninger kan træffes hurtigere. Omvendt bliver det sværere at koordinere, og den øverste ledelse mister mere kontrol.
Men ifølge forfatterne bag et nyt studie, så kan der være flere grunde til at reflektere over, hvor man placerer den formelle ledelsesautoritet. Den ene forfatter, adjunkt Mathias Rask Østergaard-Nielsen, forklarer:
”Vi har set en udvikling, hvor mange offentlige organisationer styrker den formelle ledelsesautoritet hos frontlinjeledere og mellemledere, der førhen havde mindre formel ledelsesautoritet. Det kan fx være pædagogiske ledere i skolerne, eller den ene af de to grupper som vi undersøger i studiet: ledende overlæger i hospitalsvæsenet. Spørgsmålet er så, om de her ledere rent faktisk også oplever, at de har den formelle autoritet til at træffe beslutninger? Og hvordan hænger deres oplevelse af i hvor høj grad de har denne formelle ledelsesautoritet sammenmed deres opfattelser og adfærd som ledere?”
Ved at benytte spørgeskemadata fra 181 ledende overlæger og 451 oversygeplejersker satte forskerne sig for at undersøge netop dette.
Hvad er formel ledelsesautoritet?
Formel ledelsesautoritet handler om retten til at træffe beslutninger for den del af en organisation og dens medarbejdere, som man har ledelsesansvar for (fx en afdeling på et sygehus, hvis man er ledende overlæge). I studiet har forfatterne spurgt ind til hvordan de ledende overlæger og oversygeplejerskerne selv oplever deres egen ledelsesautoritet på en række områder:
- Ansætte medarbejdere
- Afskedige medarbejdere
- Foretage prioriteringer i budgettet
- Tilrettelægge det daglige arbejde
- Lave organisatoriske ændringer
- Sætte den faglige standard
Interessante resultater – der dog skal tages med et vist forbehold
Resultaterne peger på. at ledere med større oplevet formel ledelsesautoritet også oplever, at de i større grad bedriver visionsledelse – altså at formulere, dele og fastholde en klar vision for enhedens fremtid. De oplever også i større grad, at de har den nødvendige tid til at løse deres ledelsesopgaver. Men oplevelsen af formel ledelsesautoritet hænger ikke sammen med alle de mål, som forskerne undersøger. Mathias Rask Østergaard-Nielsen uddyber:
”Resultaterne peger ikke på en sammenhæng mellem oplevet formel ledelsesautoritet og ledernes egen vurdering af deres kompetencer til at løse ledelsesopgaver, eller deres brug af verbal anerkendelse over for medarbejderne.”
Derudover viser resultaterne, at der er forskelle mellem de faggrupper, som forskerne har spurgt: ledende overlæger og oversygeplejerskerne. Christian Bøtcher Jacobsen, der er professor og endnu en af forskerne bag studiet, forklarer:
”Undersøgelsen viser, at oversygeplejersker generelt oplever at have mere formel ledelsesautoritet end de ledende overlæger. Og det er altså til trods for, at der er tale om lederstillinger på samme niveau. Det kan dog skyldes, at den rolle, som de ledende overlæger har, stadig er relativt ny sammenlignet med oversygeplejerskernes. Derfor skal forskellen i oplevet ledelsesautorit tages med det forbehold.”
Opmærksomhed på fordelingen af ledelsesautoritet
Selvom studiet bygger på sammenhængsmål på ét tidspunkt og for to grupper af offentlige ledere, så er resultaterne en god anledning til at reflektere over fordelingen af formel ledelsesautoritet i offentlige organisationer. Christian Bøtcher Jacobsen afrunder:
”Vi kan ikke sige noget om direkte effekter, men det er interessant at vi finder sammenhænge mellem fx den oplevede formelle ledelsesautoritet og mængden af visionsledelse, som lederne udøver ifølge dem selv. Selvom der kan være grunde til ikke at delegere autoritet, så kan det også have en betydning for lederens adfærd – og resultaterne kan tyde på, at det kan være forbundet med mindre retningssættende ledelse hos de ledere, der er tættest på medarbejderne.”
Bag om studiet
- Forskningsartiklen er udgivet i det danske tidsskrift Politica. Du kan finde studiet her.
- Forskningsartiklen bygger på data fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 181 ledende overlæger og 451 oversygeplejersker ansat på offentlige hospitaler i Danmark. Svarene er indsamlet i november og december 2023.
- Mathias Rask Østergaard-Nielsen (mathiasoestergaard@ps.au.dk) er adjunkt ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse.
- Mette Stennicke Graversen er fhv. analytiker ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse. Hun er i dag specialkonsulent ved Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler.
- Christian Bøtcher Jacobsen er professor ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse.