Aarhus Universitets segl

Nyt studie om motivationen bag kommunalpolitikeres ledelsesadfærd

I et år med kommunalvalg er det væsentligt at undersøge, hvad der motiverer folk til at lede de lokale, demokratiske fællesskaber, som vi alle er en del af. Et nyt studie kaster lys over dette emne ved at fokusere på sammenhængen mellem kommunalpolitikeres motivation og ledelsesadfærd. Nærmere bestemt én bestemt motivationsform og to slags ledelsesadfærd – læs mere om hvilke herunder.

Foto: Colourbox, Nuthawut

Det nye studie, hvor tre af de fire forfattere er tilknyttet Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, fokuserer som nævnt på danske kommunalpolitikeres motivation og ledelsesadfærd. Forskning i det politiske lederskab er vigtigt, fordi god ledelse spiller en rolle for at sikre, at demokratiet fungerer – præcis ligesom god ledelse på arbejdspladsen er med til at skabe resultater der.

En af forfatterne bag studiet er Lotte Bøgh Andersen, centerleder og professor ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse. Om baggrunden for undersøgelsen forklarer hun:

”Demokratiske fællesskaber er fundamentet for vores samfund. Det gælder kommunerne, som vi har undersøgt her, men logikken er den samme for regionerne og Danmark som helhed. I disse fællesskaber træffer politikerne - på vegne af borgerne - beslutninger, der afbalancerer forskellige interesser. Tydelig politisk ledelse af disse fællesskaber er essentielt for at sikre, at de fungerer godt og skaber værdi for borgerne.”

At føle ansvar for lokale fællesskaber

Den form for motivation, som undersøges i artiklen, har den engelske betegnelse sense of community responsibility, hvilket handler om at være motiveret for at tage ansvar for det relevante, lokale fællesskab (her kommunen). Motivationsformen kan altså minde om – men er alligevel forskellig fra public service motivation, der er orienteringen mod at bidrage til samfundet og andre mennesker via levering af offentlig service. Om motivationsformen uddyber en af studiets andre forfattere, ph.d.-studerende Laura Bundgaard:  

”I undersøgelsen har vi fokus på kommunalpolitikernes følelse af ansvar overfor lokale fællesskaber. Det oplagte fællesskab er jo kommunen, som de kan ønske at handle til gavn for. For at undersøge dette spørger vi i undersøgelsen blandt andet ind til, i hvilken grad de føler sig personligt forpligtiget til at forbedre forholdene i kommunen”.

Fokus på to typer af ledelsesadfærd

I studiet ser forfatterne specifikt på sammenhængen mellem motivationsformen ovenfor og to typer af ledelsesadfærd: konsensusskabelse og visionsledelse. Om disse ledelsesformer siger Laura Bundgaard:

”Det er to helt centrale former for ledelse for kommunalpolitikerne. Konsensusskabelse handler om at opnå enighed gennem kompromiser og meningsudvekslinger internt i kommunalbestyrelsen, mens visionsledelse fokuserer på at formulere, dele og fastholde en vision for kommunens fremtiden.”

Forfatternes forventning var, at politikere der i høj grad var motiveret for at tage ansvar og handle til gavn for det kommunale fællesskab, ville udøve mere af begge typer af ledelse. At kommunalpolitikere med en stærk følelse af ansvar for deres lokalsamfund skulle udøve mere konsensusskabelse skyldes, at de ser deres engagement som en langsigtet forpligtelse til at skabe værdi for kommunen. Ved at opnå bredt konsensus sikrer de, at de politiske beslutninger er stabile og gavnlige for borgerne på lang sigt. På lige fod forventes, at kommunalpolitikere, der i høj grad var motiveret for at tage ansvar og handle til gavn for det kommunale fællesskab, også udøvede mere visionsledelse. Det skal ses i lyset af, at visionsledelse handler om at sætte en tydelig og ønskværdig retning, der kan tilskynde folk til at se ud over deres egne interesser og arbejde mod kommunens fælles mål. Ansvarsfølelsen og viljen til at handle til gavn for kommunen, bliver på den måde brændstoffet til i endnu højere grad at udøve visionsledelse.

Men hvad viser resultaterne?

Studiet anvender data fra undersøgelser af alle danske kommunalpolitikere i 2019 og 2023. Ved hjælp af analyser over tid har forfatterne analyseret sammenhængene mellem den motivationsform og de to typer af ledelsesadfærd, som vi beskrev tidligere. Om resultaterne siger Ane-Kathrine Lundberg Hansen, AC-fuldmægtig ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse:

”Resultaterne tyder på, at politikere med højt niveau af denne motivationsform – altså følelsen af ansvar for lokale fællesskaber – er lidt mere tilbøjelige til at udøve visionsledelse. Der er dog tale om svage tendenser. Ser man på resultaterne for konsensusskabelse er disse dog ikke entydige.”

Derfor kalder resultaterne også på yderligere undersøgelser. Ane-Kathrine fortsætter:

”Fremadrettet er der behov for mere forskning for at forstå, hvad der driver ledelsesadfærden hos lokalpolitikere. Det gælder især, når det handler om, hvad der motiverer dem til at udøve konsensusskabelse, hvor de træffer beslutninger gennem bred enighed i byrådet. Overordnet set kan den øgede viden forhåbentligt gøre os klogere på, hvorfor politiske ledere motiveres til at lede demokratiske fællesskaber, og hvordan vi kan skabe de bedste rammer for disse lederes motivation.”

Bag om studiet

  • Forskningsartiklen er udgivet i det danske tidsskrift Politica. Du kan finde studiet her.
  • Studiet bygger på spørgeskemaer blandt alle kommunalpolitikere i 2019 i 2023 og er gennemført i samarbejde med KL.
  • Forfatterne bag studiet er:
    • Ane-Kathrine Lundberg Hansen, AC-fuldmægtig ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse
    • Laura Bundgaard, ph.d.-studerende ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse
    • Lotte Bøgh Andersen, centerleder og professor ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse
    • Lene Holm Pedersen, professor ved Københavns Universitet