”En vej til at minimere usaglig forskelsbehandling”

Forfatterne bag den nye artikel er adjunkt Mathilde Cecchini og prorektor ved VIA University College Gitte Sommer Harrits.

I artiklen viser forfatterne, hvordan lærere og pædagoger udover at anvende regler og moralske vurderinger også trækker på professionel viden om ”hvad der virker”, når de træffer skønsmæssige beslutninger. Det kan fx være didaktisk viden om, hvordan børn lærer. Det kan også være relationel viden om, hvordan børn udvikler sociale relationer eller mere fagspecifik viden inden for lærernes fag (fx dansk, matematik eller biologi). Denne professionelle viden kan både være formel viden opnået igennem deres uddannelser og erfaringsbaseret viden.

Om resultaterne fortæller Mathilde Cecchini:

”Vores artikel peger på, at styrkelsen af professionel viden kan være en måde at minimere usaglig forskelsbehandling. Vi ser nemlig, at når frontlinjemedarbejderne tager udgangspunkt i deres faglighed, så er de mindre tilbøjelige til at komme med moralske vurderinger af børnene og deres familier. I stedet for at indføre en masse regler, som begrænser medarbejdernes skøn i forsøget på at undgå usaglig forskelsbehandling, kan man styrke fagligheden”.

Resultaterne indikerer ifølge Mathilde Cecchini, at man som leder retter blikket mod en styrkelse af medarbejdernes professionelle viden:

”Vi ved allerede, at de lovgivningsmæssige rammer og medarbejdernes motivation er vigtig for kvaliteten af den offentlig service. Men frontlinjemedarbejdernes professionelle viden også vigtig. Derfor peger artiklen også på, at offentlige ledere kan tænke på styrkelsen af faglighed ind som et ledelsesværktøj. Det kan fx være efteruddannelse, sparring i faglige fællesskaber eller lignende”.

Et underbelyst emne i litteraturen

Frontlinjemedarbejdere såsom lærere og sygeplejesker er helt centrale for kvaliteten af offentlige institutioner og services. Derfor er det ikke underligt, at mange studier har beskæftiget sig med, hvordan frontpersonale træffer skønsmæssige beslutninger i deres daglige arbejde. Men ifølge Mathilde Cecchini har litteraturen manglet et fokus på, hvad professionel viden betyder for skønsudøvelsen:

”I forskningslitteraturen har netop dette spørgsmål fået påfaldende lidt opmærksomhed. Gitte Sommer Harrits og jeg har derfor udviklet en teoretisk ramme til at forstå, hvad professionel viden betyder i frontlinjearbejdet. Og i forlængelse heraf skal rammen også belyse, hvordan professionel viden spiller sammen med lovgivning og sociokulturelle normer i frontpersonalets praksis”.

Litteraturen om frontlinjemedarbejderne i den offentlige sektor har ifølge Mathilde Cecchini hovedsageligt fokuseret på, hvordan frontlinjemedarbejdere som lærere, sagsbehandlere og politibetjente trækker på lovgivning, regler eller på sociokulturelle normer og forestillinger, når de træffer skønsmæssige beslutninger:

”Her går diskussionen ofte på det dilemma, der kan være imellem regler og handlerum. For på den ene side kan for mange regler hæmme frontpersonalets mulighed for at være responsive over for den enkelte borger. Med andre ord kan (for mange) regler potentielt set indskrænke medarbejdernes handlerum til at foretage et skøn. Omvendt er der på den anden side en risiko for, at skønnet introducerer muligheden for usaglig forskelsbehandling. Regler er jo bl.a. til for at sikre ligebehandling af borgerne”, fortæller Mathilde Cecchini afslutningsvist.

Bag om studiet

• Den nye artikel er udgivet i tidskriftet Journal of Public Administration Research and Theory. Du kan finde hele artiklen her. 
• Artiklen baserer sig på kvalitativt data fra to forskellige studier.
  • Det første studie er et interviewstudie om forebyggelsesarbejde foretaget blandt lærere og pædagoger i Danmark. I studiet er der foretaget 42 interviews i perioden 2011-2012.
  • Det andet studie er et seks måneder langt etnografisk studie om sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser udført på to danske folkeskoler. Studiets datagrundlag består af mere end 500 timers observation, to fokusgruppeinterviews med lærere samt syv enkeltmandsinterviews med lærere. Studiets data er indsamlet i perioden 2016-2017.