Offentlige ledere og medarbejdere bruger i varierende grad information om deres egne og organisationens resultater. Ledelseskommissionen anbefalede, at lederne skal bruge lokale, relevante, kvantitative og kvalitative data om effekten af kerneopgaven. Men hvordan reagerer medarbejderne på denne resultatinformation? Det giver en ny ph.d.-afhandling skrevet af Niels Bjørn Grund Petersen værdifuld viden om.

Afhandlingen viser, at indholdet af resultatinformation påvirker frontlinjemedarbejdernes evalueringer og reaktioner. Specifikt anser offentligt ansatte således en given resultatindikator som signifikant mindre gyldig, hvis de får at vide, at deres organisation klarer sig dårligt ift. denne indikator. Modsat ser de indikatoren som mere gyldig, hvis de får at vide, at deres organisation scorer højt på den. I forhold til de ansattes vurdering af indikatorers legitimitet og anvendelighed er det især positive resultater om egen organisation, der flytter deres evalueringer i positiv retning.

Et andet eksempel på afhandlingens interessante resultater vedrører medarbejdernes støtte til ledelsesmæssige initiativer. Hvis de modtager positiv resultatinformation, er de i højere grad villige til at støtte disse initiativer. Dette har Niels Bjørn Grund Petersen undersøgt for sagsbehandlere. Derudover har afsenderen af resultatinformationen betydning for oplevelsen af resultatinformationens relevans og anvendelighed. Sammenlignet med en situation, hvor medarbejderne ikke kender afsenderen, ser de resultatinformation afsendt af ledelsen som mindre relevant og anvendelig, og det samme gælder, hvis man sammenligner med en situation, hvor informationen er leveret af medarbejderens team eller fundet af medarbejderen selv.

Indholdet af resultatinformation viser sig også at have betydning for, hvem medarbejderne anser for at have hhv. æren for gode resultater og skylden for dårlige resultater. Hvis gymnasielærere fx får resultatinformation, der viser, at deres gymnasium klarer sig dårligt, ser de i markant mindre grad lærerne som ansvarlige for gymnasiets resultater. Hvis de modsat får information om, at gymnasiet klarer sig godt, tillægger de lærerne større ansvar for resultaterne (begge dele sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke får information om gymnasiets resultater).

Indholdet og konteksten for resultatinformationen påvirker således såvel opfattelse af resultatindikatorernes relevans og gyldighed som tildeling af ansvar for resultaterne og opbakningen til initiativer fra ledelsen.

Til forsvaret diskuterede den internationalt anerkendte professor Gregg van Ryzin bl.a. objektet for resultatinformationen med Niels Bjørn Grund Petersen. Et af spørgsmålene var således, om det har betydning, om resultatinformationen vedrører hele organisationen, en specifik del af denne, medarbejderen selv, eller brugerne/borgerne. Lektor Sune Welling Hansen, der bl.a. er ekspert i offentlig økonomi og kvantitative metoder, gik ind i diskussionen af effekternes størrelse. Her var en hovedpointe, at det er vanskeligt – men stadig vigtigt – at vurdere på baggrund af survey-eksperimenter, hvor store effekterne af resultatinformationens indhold og kontekst er i virkelighedens offentlige organisationer. Endelig diskuterede Niels Bjørn Grund Petersen med bedømmelsesudvalgets formand, professor Lotte Bøgh Andersen, hvordan resultaterne kan anvendes fremadrettet i forhold til at forstå virkningen af fx nationale test som resultatinformation. Her var en vigtig pointe fra Niels – med reference til den hollandske forsker, Wouter Van Dooren  – at man ikke samtidigt kan bruge resultatinformation til både læring og kontrol.

Mange gange tillykke til Niels Bjørn Grund Petersen, som nu arbejder hos VIVE.