Ledelsesrådgiver fra centeret har stået i spidsen for analyse af København Kommunes organisering
Hvordan kan man ruste en både imponerende og frygtindgydende offentlige organisation som Københavns Kommune, så dens organisering følger med de muligheder og udfordringer, som moderne organisationer står overfor? Det spørgsmål har et sekretariat ledet af Niels Højberg, ledelsesrådgiver ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, stillet sig for at besvare.
”Vores hovedbudskab er, at offentlige organisationer skal begynde at se offentlig service og velfærd fra borgerens perspektiv frem for organisationens eller systemets perspektiv.” Sådan indleder Niels Højberg, der bl.a. er tidligere stadsdirektør i Aarhus Kommune, sin beskrivelse af den ressortanalyse, som et sekretariat i Københavns Kommune har leveret. Et sekretariat som Niels Højberg har stået i spidsen for som ekstern sagkyndig – sideløbende med sit arbejde som ledelsesrådgiver i ledelsescenteret.
Borgerens perspektiv: Fra borgerinddragelse til kommuneinddragelse
Selvom analysen specifikt omhandler Københavns Kommune, så mener Niels Højberg, at anbefalingerne kan række videre ud. Han uddyber:
”Systemet skal overtage kompleksiteten fra borgeren og servicere borgerne og virksomhederne ud fra de behov, som de har, frem for de behov, som organisationen har. Ellers risikerer man at miste legitimiteten. Man kan sige, at vi skal gå fra at snakke om borgerinddragelse i kommunens liv til at snakke om kommuneinddragelse i borgerens liv. Konkret kan det fx ske gennem øget tværgående borgerservice og erhvervsservice med én indgang, så det bliver mindre komplekst at interagere med kommunen.”
Selve analysen – samt baggrundsbilagene, der udgør over 500 sider – indeholder netop mange konkrete tiltag og organisatoriske greb. De fordeler sig på 10 overordnede temaer, 25 konkrete anbefalinger samt 13 udvalgte ressortområder, der kan ændres og flyttes i forskellige kombinationer. Det kan fx omhandle, hvorvidt kommunen skal have en særskilt klimaforvaltning eller ej – i dag ligger klimaindsatser under Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.
En positiv proces
Analysen er udarbejdet i tæt samarbejde med forvaltningerne og i løbende dialog med den politiske styregruppe, der består af de enkelte borgmestre og en repræsentant for de øvrige partier uden borgmesterpost, herunder de enkelte borgmestre. Selvom omorganisering og ressortændringer er ømtålelige emner, fordi det i sidste ende kan betyde, at opgaver skifter rundt eller ændres afgørende, så har det været en positiv proces. Niels uddyber:
”Det har været vigtigt for os, at vores analyser bygger på forvaltningernes egne tal, samt at vi har været i løbende dialog med kommunens medarbejdere, virksomheder og borgere. Ligesom vi i øvrigt har søgt inspiration i andre europæiske storbyer. Selvom der selvfølgelig er mange hensyn – og alle ikke er enige om alt – så har det været vigtigt for os, at forvaltningerne har kunnet lufte fordele og ulemper.”
Digitale muligheder og tværgående politisk ledelse
Udover det nævnte fokus på at indordne kommunens arbejde på borgernes og virksomhedernes præmisser, så fremhæver Niels Højberg også andre områder, hvor analysens anbefalinger kan bidrage til fremtidssikring:
”Vi anbefaler også, at der arbejdes med stærkere politisk koordinering på de områder, som er særligt prioriterede. Det kan se ud på mange måder, men det kræver, at politikerne finder fælles fodslag, så der skabes tværgående løsninger. Sammenhængen skal også komme til udtryk i organiseringen af forvaltningen. Og så anbefaler vi også, at kommunen udnytter digitale muligheder, som kan gavne både medarbejdere og borgere.”
Den videre proces
Rapporten, som du kan læse her, blev præsenteret i Økonomiudvalget den 14. januar og skal præsenteres i Borgerrepræsentationen den 29. januar. Derefter begynder de politiske drøftelser om, hvilke tiltag og mulige ressortændringer som skal vedtages – alt dette forventes afsluttet før kommunalvalget i november 2025.