Hvordan kan forskere bruge deres ekspertise i kommissionsarbejde? I medierne hører vi om de færdige kommissionsrapporter, men hvordan ser kommissionsarbejdet ud indefra – set med forskerøjne? I den nye artikel fokuserer Lotte Bøgh Andersen og Caroline Howard Grøn på arbejdet i Ledelseskommissionen og Lærerkommissionen.

Hvad er et ekspertiserum?

Ekspertiserummet afgrænses af kommissionens politiske miljø, dens interne organisering og vores egne karakteristika som forskere".  

Vi taler ofte om et ledelsesrum forstået som de mulige handlinger og beslutninger, en leder kan tage. I kommissioner er der tilsvarende et ekspertiserum, der afgrænser, hvordan man legitimt kan agere som ekspert og sætte sin viden i spil i kommissionsarbejde. Her forklarer Lotte Bøgh Andersen:

”Både når jeg læser litteraturen om emnet, og når jeg ser på mine egne erfaringer som kommissionsmedlem, står tre dimensioner klart frem. Ekspertiserummet afgrænses af kommissionens politiske miljø, dens interne organisering og vores egne karakteristika som forskere. Særligt vigtige er forskerkollegerne og de politiske aktører rundt om kommissionen. Der er et betydeligt rum for at sætte sin viden i spil som ekspert, men man agerer heldigvis ikke i et tomrum”.

Betydningen af den interne organisering

Både i Ledelseskommissionen og Lærerkommissionen var der et flertal af praktikere, heriblandt formanden. Det gav et særligt rum for forskningsmæssig ekspertise. Forskerne vurderede, at dette rum var særligt relevant i forhold til de afdækningsopgaver, som sikrede kommissionerne et solidt vidensgrundlag. Gyldig viden var i meget høj kurs i begge kommissioner, og Caroline Grøn oplevede – som udlånt til ledelseskommissionens sekretariat på halv tid – dette på nærmeste hold. Hun udtrykker det således:

”Sammenlignet med Lærerkommissionen var der flere modsatrettede forståelser internt i Ledelseskommissionen og mellem kommission og sekretariat om, hvad gyldig viden er. Det viser, at det ikke alene er andre forskere (eller andre eksperter), der afgrænser ekspertiserummet, men også de øvrige kommissionsmedlemmer og sekretariatet”.

Betydningen af roller og relationer

Opbygningen af stærke relationer kan ifølge Caroline Grøn gøre ekspertiserummet større:

”Erfaringen fra begge kommissioner viser, at når først samarbejdet er etableret, bliver der ikke altid skelnet tydeligt mellem spørgsmål, hvor der er klar videnskabelig kompetence, og spørgsmål, hvor man som forsker er ”kvalificeret læser”. Det kan særligt udfordre forskere i sekretariatstilknytning og friste dem til at overskride ekspertiserummet, fordi de indgår endnu mere intenst i det daglige arbejde. Det er ofte – både i sekretariatstilknytning og som kommissionsmedlem - vigtigt at deklarere, på hvilken baggrund man udtaler sig”.

Lotte Bøgh Andersen eksemplificerer dette således:

”Jeg omtalte faktisk nogle gange mig selv som hhv. ”Kommissions-Lotte” og ”Forsker-Lotte”. Det var enormt vigtigt for mig at bevare min grundlæggende troværdighed, og derfor kunne jeg selvfølgelig ikke være principielt uenig med mig selv. Forsker-Lotte er dog endnu mere forsigtig med kausalsprog, mens det er vigtigt at understrege, at Kommissions-Lotte er afsender af de normative anbefalinger fra kommissionerne. Inden for disse rammer oplever jeg faktisk, at der er stort rum for at bidrage med sin ekspertise i kommissionsarbejde”.

Fakta og baggrund for artiklen

• Artiklen i Samfundsøkonomen bygger på såvel erfaringer fra de to forfattere som alle typer af dokumenter fra processerne.
• De to kommissioner var meget forskellige. Ledelseskommissionen var målrettet policy-udvikling og primært sammensat af ledelsespraktikere. Lærerkommissionen var skabt til at løse en konkret opgave - nemlig at skabe forudsætninger for at indgå en arbejdstidsaftale på lærerområdet efter lockout og lovindgreb i 2013. Det står i kontrast til Ledelseskommissionens bredere område (hele den offentlige sektor) og mere abstrakte formål (at styrke kvaliteten af offentlig ledelse i fremtiden). Det er begrundelsen for at sammenligne de to kommissioner.
• Der bliver også draget paralleller til andre kommissionslignende organer, ligesom øvrig forskningslitteratur om emnet bliver inddraget.
• Find artiklen her.