Sarah Yde Junge, ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab, står bag det nye studie. Studiet baserer sig på registerdata fra mere end 300.000 folkeskoleelever. Resultaterne viser, at elever med fagligt stærke klassekammerater har markant større sandsynlighed for at blive henvist til specialundervisning sammenlignet med elever, der er omgivet af mindre, fagligt stærke klassekammerater.

Resultaterne: En relevant forskel at beskæftige sig med

Sarah Yde Junge vurderer, at studiets resultater kan være med til at belyse en vigtig opmærksomhed i indretningen af den offentlige forvaltning: 

”Det primære resultat går på, at organiseringen af gruppen af borgere, som frontlinjemedarbejdere møder i deres hverdag, påvirker, hvordan de evaluerer den enkelte borger. Med andre ord påvirker organiseringen af offentlige serviceydelser faktisk også vurderingen af, hvem der skal have hvilke ydelser. Konkret viser det sig ved, at selve grupperingen af elever har betydning for, hvornår læreren initierer en henvisning af en elev til specialundervisning. Argumentet er, at grupperingen har betydning for, hvilket referencepunkt vi bruger i vurderingen af eksempelvis en elevs faglige niveau”. 

Implikationen for offentlige ledere

Sarah Yde Junge vurderer, at studiets resultater er vigtige for offentlige ledere, der arbejder med leveringen af og henvisning til offentlige services som fx specialundervisning på skoleområdet: 

”For ledere er studiet interessant, fordi det indikerer, at konteksten påvirker, hvad vi oplever som normalt og unormalt. Sammensætningen af borgere i organisationen kan være med til at definere, hvordan medarbejdere møder den enkelte borger. Det giver anledning til at reflektere over, om ens borgergruppe er anderledes og kræver noget andet end gennemsnittet. Derudover kan man arbejde med guidelines og faglig sparring på tværs af organisationer, så man ikke udvikler sin egen, interne definition af fælles koncepter”, udtaler Sarah Yde Junge.

Hvordan blev det undersøgt?

Studiets resultater baserer sig på sammenligning af forskellige klasser inden for den samme skole. Sarah Yde Junge forklarer, at der kan være store forskelle mellem skoler, og derfor har hun set nærmere på forskelle mellem klasser. Hun uddyber således:

”Som udgangspunkt må man antage, at der ikke er nogen systematisk sammenhæng mellem en elevs faglige niveau, og hvorvidt eleven går i eksempelvis 6.a, 6.b eller 6.c. Hvis dette er rigtig, må en given elevs sandsynlighed for at modtage specialundervisning være den samme uanset, hvilken klasse eleven går i. En sammenligning af sandsynligheden for at modtage specialundervisning for elever med det samme faglige niveau på den samme skole, men i forskellige klasser, kan dermed belyse, om klassens gennemsnitlige faglige niveau har betydning for den enkelte elevs sandsynlighed for at modtage specialundervisning”. 

Bag om studiet

• Den nye artikel er udgivet i tidsskriftet Journal of Public Administration Research and Theory. Du kan finde hele artiklen her.
• Studiet baserer sig på registerdata og elevernes testscore i de nationale test i læsning for alle folkeskoleelever i almindelige klasser på 3. til 9. klassetrin i skoleåret 2011-2012. Det giver i alt 314.405 elever.