Forskellige former for bias har indtil nu vist sig at spille en vigtig rolle, når borgere skal vurdere, hvor godt den offentlige sektor (og dens ledere) præsterer. Tidligere forskning har fx vist, at en leders race, alder eller, hvor attraktivt vedkommende fremstår, har betydning for, hvordan lederens præstationer og resultater bliver vurderet. Lederens køn har indtil nu tilhørt denne kategori af såkaldte ’biases’. 

Et nyt studie foretaget af Kendall D. Funk, Ulrich Thy Jensen, Angel Luis Molina Jr og Justin M. Stritch har vist, at borgeres kønsbias i lederevalueringer er mindre end tidligere antaget.

’Han’ eller ’hun’ har ikke den store betydning

Studiets resultater viser, at forskellen på ’han’ og ’hun’ ikke altid har den store betydning, når det kommer til borgernes evaluering af offentlige ledere. Ulrich Thy Jensen uddyber det således: 

”Når man har begrænset information om folks kompetencer (fx ift. deres evner som ledere), kan vi bruge såkaldte kognitive smutveje. Det kan fx ske, når vi ubevist vurderer, at attraktive personer også er bedre ledere. Det skyldes, at vores hjerne simpelthen laver en smutvej fra personens udseende til vedkommendes kompetence som leder. Det interessante i vores studie er, at vi ikke finder belæg for en sådan smutvej, når det handler om lederens køn”. 

Ulrich Thy Jensen forklarer, at man egentlig kan have to forskellige forventninger til, hvordan køn kan blive brugt som en kognitiv smutvej (også kaldet en heuristik). Den ene forventning lyder således: 

”På den ene side kan man forvente, at mænd alt andet lige vil blive vurderet som bedre ledere end kvinder. Argumentet er, at vi har en fælles opfattelse af, at ord som selvsikker og konkurrenceorienteret beskriver den gode leder. Det er ord, som typisk er knyttet til det mandlige køn”, udtaler Ulrich Thy Jensen. 

Men en anden forventning peger i den modsatte retning, som Ulrich Thy Jensen forklarer her:

”Kønsbias kan give sig udslag i, at kvinder alt andet lige bliver vurderet bedre som ledere end mænd. Argumentet går her på de forventninger, som vi har til hhv. mænd og kvinder som ledere. Med andre ord forventer vi simpelthen mere af mandlige ledere end kvindelige, fordi vi forventer, at mænd besidder de nødvendige eller passende kompetencer. Det har så den konsekvens, at de mandlige ledere bliver ”straffet” hårdere i evalueringerne sammenlignet med kvinderne, når de ikke lever op til forventningerne”. 

Implikationer – mindre misvisende lederevalueringer end først antaget?

Når borgerne evaluerer offentlige ledere via fx brugertilfredshedsundersøgelser, er resultaterne mindre misvisende end først antaget. Sådan lyder vurderingen fra Ulrich Thy Jensen:

”Mange steder i den offentlige sektor ser vi, at borgere skal evaluere ledere, selvom de ikke har særlig meget information om ledernes kompetencer. Det kan fx være svært for brugere og borgere at vurdere, om hospitalsdirektøren eller politichefen har de rette evner til at skabe resultater sammen med og via vedkommendes medarbejdere.

Hovedbudskabet fra vores studie er netop, at vi ikke kan se en klar tendens i vores data til, at borgerne bruger ledernes køn som heuristik for kompetence. Det kunne pege på, at mere brede/generelle ledelsesevalueringer udført af borgerne er mindre misvisende eller ’biased’ end, hvad vi tidligere har troet”. 

Bag om studiet 

• Artiklens resultater baserer sig på to eksperimentelle studier (i det følgende omtalt som studie 1 og studie 2). Begge studier gjorde brug af Mturk-respondenter bosiddende i USA¹. Studie 1 indeholdt 2.447 respondenter, og studie 2 indeholdt 2.491 respondenter. Data til studierne blev indsamlet i hhv. december 2018 (studie 1) og oktober 2019 (studie 2). Forskellen på de to studier var den konteksten til de spørgsmål, som respondenterne skulle svare på. I studie 1 var konteksten offentlige skoler (folkeskoler), mens konteksten i studie 2 var politiarbejde. 
• Artiklen er udgivet i tidsskriftet Public Management Review. Du kan finde hele artiklen her.  
• Kendall D. Funk er adjunkt ved School of Social and Behavioral Sciences, Arizona State University, USA. 
• Ulrich Thy Jensen er adjunkt ved School of Public Affairs, Arizona State University, USA. Derudover er Ulrich tilknyttet Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet. 
• Angel Luis Molina Jr er adjunkt ved School of Public Affairs, Arizona State University, USA.
• Justin M. Stritch er lektor ved School of Public Affairs, Arizona State University, USA.
• Kontaktinformation
  • Ulrich Thy Jensen: ujensen@asu.edu 

¹ Mturk står for Amazon Mechanical Turk. MTurk er et online rekrutteringsværktøj, som betaler deltagere (også benævnt ”Turkers”) for eksempelvis at gennemføre en undersøgelse.