Indsigterne bygger på 41 studier, der på forskellig vis belyser forskellen mellem offentlig og privat ledelse. Disse studier er systematisk identificeret blandt 1151 artikler fra 58 internationale forskningstidsskrifter. Udvælgelseskriteriet var at artiklerne skulle indeholde en direkte sammenligning mellem private og offentlige lederes adfærd eller opfattelser. Resultaterne fra dette systematiske litteraturreview er udgivet som en forskningsartikel i tidsskriftet International Public Management Journal med Emily Rose Tangsgaard, Stefan Boye, Rebecca Risbjerg Nørgaard, Mathilde Andreassen Winsløw og Mathias Rask Østergaard-Nielsen som forfattere.

Om forskningsartiklens udgivelse udtaler Emily Rose Tangsgaard:

”Vi skal helt tilbage til 2002 for at finde en lignende forskningsartikel, der samler den eksisterende viden om potentielle forskelle mellem ledelse i offentlige og private organisationer. På baggrund af vores arbejde kan vi konstatere, at ja/nej-tilgangen til spørgsmålet, om der er forskel mellem ledelse i det offentlige og private, er for simpel. Derfor fokuserer vi i høj grad på, hvordan forskningslitteraturen viser, at offentlig og privat ledelse adskiller sig fra hinanden”. 

Forfatterne har systematisk undersøgt, om der er forskel på offentlig og privat ledelse inden for fem forskellige temaer:

1. Interessenter
2. Ansvarlighed
3. Målsætninger
4. Autonomi
5. Værdier

1 - Interessenter

Interessenter skal forstås som grupper eller individer, der påvirker eller bliver påvirket af en given (offentlig eller privat) organisations aktiviteter.

Om betydningen af interessenter udtaler Emily Rose Tangsgaard:

”Når vi taler om interessenter i en offentlig/privat-kontekst, vil jeg gerne fremhæve tre pointer fra vores review. For det første ser vi som forventet, at ”interessentmiljøet” i det offentlige generelt er mere politisk orienteret. For det andet finder vi, at private ledere er mere markedsorienterede i den forstand, at de i højere grad end ledere i offentlige organisationer prioriterer deres tid på ejere og aktionærer. Og sidst vil jeg gerne fremhæve et element, hvor offentlige og private ledere faktisk minder om hinanden. Både offentlige og private ledere betragter brugerne som deres vigtigste interessentgruppe”.

2 - Ansvarlighed 

Ansvarlighed handler om, hvem man som leder af en organisation skal stå på mål overfor. Det er tæt forbundet med en organisations interessenter og de forventninger og krav, som de stiller. En offentlig leder er således ansvarlig over for organisationens politiske ledere, organisationens brugere og borgerne generelt. Det kan manifestere sig i bureaukrati, krav om gennemsigtighed og kontrolmekanismer. Det står i kontrast til private organisationer, hvor lederne især er ansvarlige for, at organisationen på langt sigt giver overskud og dermed overlever.

Emily Rose Tangsgaard forklarer her hovedpointerne fra artiklen, hvad angår ansvarlighed:

”Først og fremmest oplever offentlige ledere sammenlignet med private ledere, at de skal være ansvarlige på mange måder. Det skyldes, at der i offentlige organisationer er flere bundlinjer. Det er eksempelvis ikke tilstrækkeligt at overholde sine budgetter, hvis borgerne ikke er blevet behandlet lige. Det afspejler sig blandt andet i strengere budgetkrav og mere bureaukrati i form af regler og formalisering”.

3 – Målsætninger

Hvad angår organisatoriske målsætninger, var forfatternes forventning, at der er forskel mellem offentlig og privat ledelse. Som udgangspunkt skal private virksomheder tjene penge, mens der i det offentlige er mange flere hensyn (fx lighed i adgang til offentlige ydelser). Derfor forventede forfatterne, at offentlige ledere, sammenlignet med private ledere, også oplevede at arbejde med et større antal målsætninger. Forventningen var yderligere, at målsætningerne blandt offentlige ledere blev oplevet som mere uklare og i højere grad som hinandens modsætninger.

Om resultaterne fortæller Mathias Rask Østergaard-Nielsen:

”Forventningen om en forskel ift. målsætninger er meget udbredt i forskningslitteraturen. Derfor overraskende det os faktisk, at vi kun kunne identificere to studier, som har set nærmere på, hvorvidt offentlige og private ledere rent faktisk oplever deres målsætninger forskelligt. Begge studier viste som forventet, at offentlige ledere oplever, at deres målsætninger er mere uklare sammenlignet med de private ledere. Men overraskende nok viste et af studierne også, at offentlige ledere ikke oplever at skulle forfølge et større antal målsætninger end de private ledere”.

4 – Autonomi 

Ledelsesmæssig autonomi handler om, hvor stor beslutningskraft den enkelte leder har i sin organisation. Det kan fx handle om at hyre og fyre medarbejdere. Hovedforventningen i forskningsartiklen er, at offentlige ledere oplever at have mindre ledelsesmæssig autonomi end private ledere.

Om resultaterne udtaler Emily Rose Tangsgaard:

”Det overordnede billede i de undersøgte studier er som forventet, at offentlige ledere oplever at have mindre autonomi end private ledere. Det kan skyldes forskellige faktorer, der hænger sammen med interessenter og ansvarlighed. For eksempel kan regler, regulering og andre krav mindske autonomien for offentlige ledere”.

5 – Værdier

Værdier er forskellige forestillinger om, hvad der er ønskværdigt. Forfatternes forventning var, at særlige offentlige værdier som fx ansvarlighed og lovlighed er vigtigere for offentlige ledere sammenlignet med private ledere. 

Om forskningsartiklens resultater fortæller Mathilde Andreassen Winsløw: 

”Vi kan se, at der er forskel på offentlige og private ledere, hvad angår nogle af deres værdier. Noget af det mest interessante er, at offentlige ledere lader til at være mindre materialistiske, mens private ledere lader til at være mere magtorienterede. Modsat deler offentlige og private ledere værdier om ansvarlighed, ekspertise, pålidelighed og effektivitet”. 

Bag om forskningsartiklen

• Forskningsartiklen er udgivet i tidsskriftet International Public Management Journal. Du kan finde hele artiklen her. 
• Forfatterne bag forskningsartiklen er: 
  • Emily Rose Tangsgaard, ph.d. og adjunkt, Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet
    • Kontakt: ertc@ps.au.dk 
  • Stefan Boye, ph.d. og økonomi- og analysekonsulent i Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune (tidligere ph.d.-studerende i Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse) 
  • Rebecca Risbjerg Nørgaard, konsulent i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune (tidligere ph.d.-studerende i Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse)
  • Mathilde Andreassen Winsløw, ph.d.-studerende, Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet
  • Mathias Rask Østergaard-Nielsen, ph.d. og adjunkt, Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet
• Forskningsartiklens data bygger på et systematisk review af forskningsartikler i perioden 2000-2020 inden for ledelse i offentlige og private organisationer.