Ifølge det forståelsespapir som Regeringen og dens støttepartier blev enige om i sommers, skal de nationale test i Folkeskolen afskaffes i de mindste klasser og muligvis sættes i bero på alle klassetrin. Det kommer bl.a. til at afhænge af resultaterne af den evaluering af de nationale test, som nu er tæt på at kunne offentliggøres. To forskere med tilknytning til ledelsescenteret bidrager til rådgivningen af Regeringen på baggrund af denne evaluering. Mens vi venter på resultaterne, er det relevant at trække tre overvejelser frem, som mange andre offentlige ledere arbejder med i balancen mellem styring og læring.

Ledelse – forstået som at sætte retning og skabe resultater sammen med og via andre – kræver viden om, hvor godt man lykkes med resultatskabelsen, og hvad der eventuelt kan gøres anderledes. Ledere har på den ene side brug for gyldig viden om, hvordan det går med at nå de fælles målsætninger. På den anden side ønsker de fleste ledere at undgå unødig dokumentation og regler. Dertil kommer, at forskningen viser, at styringstiltag kan demotivere medarbejderne, hvis de opleves som kontrollerende.

Den første overvejelse er altså, om gevinsten ved viden om resultaterne berettiger tidsforbruget til at få denne viden samt de potentielt negative motivationseffekter. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at styring faktisk kan virke motiverende, hvis medarbejderne oplever, at den understøtter deres arbejde. Det peger i retning af, at det er vigtigt, at tiltag som de nationale tests giver mening for medarbejderne.

Effekten på medarbejderne er ikke ledernes eneste overvejelse. I sidste ende handler det om at skabe en positiv effekt på modtagerne af den offentlige service. For de nationale tests har professor Simon Calmar Andersen og professor Helena Skyt Nielsen fra Aarhus Universitet undersøgt denne effekt.

Deres studie viser, at især folkeskoleelever fra ressourcesvage hjem får et positivt udbytte af de nationale test. De nationale test i læsning og matematik løfter således elevernes faglige niveau, og effekten kan ses både tre og fire år efter. Især de elever, som kommer fra hjem med lav indkomst og lavt uddannelsesniveau, bliver bedre, når de er blevet testet, sammenlignet med tilsvarende elever, der pga. et systemnedbrud ikke blev testet. Anden overvejelse er altså, at selve målingen godt kan have positive effekter.

De nationale tests har imidlertid både et lærings- og et styringsformål, og disse formål kan være svære at forene. Når testresultaterne bliver brugt af højere hierarkiske niveauer til få viden om, hvor skoen trykker, kan det stå i vejen for lærernes og skolernes egen anvendelse, medmindre dialogen mellem niveauerne fungerer virkelig godt. Det kan måske bidrage til forståelsen af, hvorfor Simon Calmar Andersen og Helena Skyt Nielsens undersøgelse finder, at det især er skoler med ressourcesvage elever, der fravælger testene. Den tredje overvejelse er således, at det ikke er nemt at forene styrings- og læringsformål, og at dette skal tænkes ind i den ledelsesmæssige håndtering af tiltag som de nationale tests.

Rådgivningsgruppen for evaluering af de nationale tests har professor Peter Dahler-Larsen fra Københavns Universitet som formand. Den blev nedsat i august 2018 for at sikre, at evalueringen tager højde for både kritik, udfordringer, ønsker og behov i forhold til de nationale test. Såvel selve evalueringen som gruppens anbefalinger forventes offentliggjort inden for kort tid. Fra ledelsescenteret deltager centerleder Lotte Bøgh Andersen og professor Simon Calmar Andersen i rådgivningsgruppen.