21. november i København og 9. december i Aarhus: Miniseminar om distribueret ledelse
Distribueret ledelse er en ledelsespraksis, der handler om at involvere medarbejdere i løsningen af ledelsesopgaver og varetagelsen af ledelsesfunktioner på afstemt vis. Denne tilgang giver lederen mulighed for at få overblik over beslutningerne og opgaverne i enheden, samtidig med at lederen får indblik i ”maskinrummet” uden at være dybt involveret i alle ledelsesmæssige beslutninger.
Forskningen peger på, at distribueret ledelse rummer et stort potentiale: Det kan bidrage til bedre koordination ved komplekse opgaver, fremme innovativ adfærd og berige medarbejdernes jobindhold. Dernæst pointerede Ledelseskommissionen også, at distribueret ledelse rummer et særligt potentiale for ledere med store ledelsesspænd og ledere, der ønsker at skabe en ”øvebane” for ledelsestalenter.
Men hvad er den formelle leders rolle, når distribueret ledelse skal udfoldes som ledelsespraksis? Og hvilke faldgruber peger forskning og praksis på, at man skal være opmærksom på? Det kan du høre om, når lektor i ledelsescenteret, Anne Mette Kjeldsen, og partner i LEAD – enter next level, Kim Martin Nielsen, sammen vil gøre dig klogere på distribueret ledelse på to morgenseminarer fra 9.00-11.00 d. 21. november i København og d. 9. december i Aarhus. Læs mere og tilmeld dig her.