“Under covid-19-pandemien skulle man ikke lede længe efter nyhedsartikler og ekspertudtalelser, som understregede, at ledelseskommunikation var en vigtig byggesten i succesfuld krisehåndtering. Vores artikel gør os klogere på det potentiale, der ligger i karisma som værktøj i lederes ledelseskommunikation.”

Sådan lyder den indledende rammesætning fra en af artiklens syv forfattere, Ulrich Thy Jensen, der til daglig arbejder som lektor på Arizona State University i USA og samtidig er tilknyttet Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

Ulrich Thy Jensen vurderer, at karisma kan være et af midlerne til at forstærke ledelseskommunikationen under en pandemi, så man mindsker tabet af menneskeliv:

“Resultaterne viser, at karismatiske taler fra amerikanske guvernører kan være med til at begrænse spredningen af sygdomme som covid-19. Ved at analysere data om befolkningens geografiske bevægelser fandt vi ud af, at når guvernører i USA holdt taler med høj grad af karisma om covid-19, blev befolkningen i de relevante delstater i højere grad hjemme. Vi undersøgte det i en fase af pandemien, hvor vacciner endnu ikke var udviklet. Det betød, at befolkningens bevægelsesmønstre var rigtigt vigtige. Når folk bevæger sig meget rundt i samfundet, stiger sandsynligheden nemlig for, at virus spreder sig.”

Med andre ord kan karismatisk ledelseskommunikation være med til at øge borgernes villighed til at følge myndighedernes anbefalinger. Og her tilføjer Ulrich Thy Jensen, at forskerne genfandt sammenhængen i en anden kontekst (se fold-ud-boks om artiklens studier nedenfor):

“Vi så samme betydning af karismatisk ledelseskommunikation, når det handler om folks villighed til at blive væk fra fx sportsarrangementer, restauranter og familiesammenkomster. Dette studie viste yderligere, at særligt personer med en konservativ politisk overbevisning (i en amerikansk politisk kontekst, red.) er tilbøjelige til at blive påvirket af karismatisk ledelseskommunikation.”

Kan man sætte et tal på betydningen af karisma, når det kommer til ledelseskommunikation under en pandemi som covid-19? Forskerne bag artiklen har gjort et forsøg. Ulrich Thy Jensen forklarer:

“Ifølge vores beregninger kunne en højere karismascore hos de amerikanske guvernører på en standardafvigelse potentielt have reddet op til 5.350 liv i løbet af de første måneder af covid-19-pandemien. Vi er udmærket klar over, at sådan et estimat er forbundet med stor usikkerhed. Vi ved fx ikke, om karismas betydning er den samme i forskellige kontekster. Her kan geografi og befolkningens karakteristika spille ind. Derudover så vi, at karismas betydning afhang af den politiske orientering, som guvernørerne havde. Så det er et kompliceret puslespil.”

Ifølge Ulrich Thy Jensen er det meget relevant at overveje, hvilket potentiale karismatisk ledelseskommunikation har for offentlige ledere:

“Først og fremmest ved vi fra tidligere forskning, at karisma ikke alene er noget, man er født med som leder. Man kan træne sin evne til at kommunikere karismatisk. Det øger relevansen af artiklens bidrag. Når ledere faktisk kan træne deres karisma, er det endnu vigtigere at forstå, hvordan karismatisk ledelseskommunikation virker i krisesituationer, hvor myndighederne (og de offentlige ledere) skal kommunikere om, hvilken adfærd de ønsker fra borgernes side.”

Ulrich Thy Jensen tilføjer, at forskningsartiklen lægger op til mere forskning i, hvad karisma betyder i andre sammenhænge:

“Det er oplagt, at vi skal se nærmere på karismas betydning i andre krisesituationer end covid-19, som på mange måder var enestående. Men paletten er endnu bredere end det. Prøv at tænke på, hvor ofte myndighederne skal kommunikere til borgerne med en forventning om en bestemt adfærd. Det kan fx handle om borgeres genoptræning i eget hjem for at komme sig efter operationer. Et andet eksempel er opfordringer til at spise klimavenligt. Det kunne være interessant at kigge nærmere på karismas betydning i sådanne sammenhænge.”