Offentlige medarbejdere spiller en særlig rolle i demokratiet. De skal omsætte politiske beslutninger til praksis og være lydhøre over for den politiske ledelse. Samtidig er offentlige ledere og medarbejdere bundet af demokratiske og retlige principper.

Det kan skabe et dilemma, når politikere udfordrer de demokratiske spilleregler, som den offentlige sektor bygger på. Skal medarbejderne fortsat følge de politiske lederes ønsker? Skal de vogte de demokratiske principper og sige fra? Eller forsøge at rejse deres bekymringer over for deres nærmeste leder?

Det undersøger Mads Pieter van Luttervelt, Mathias Rask Østergaard-Nielsen, Martin Bækgaard, Zuzana Murdoch og Benny Geys i et nyt studie af offentligt ansatte i Norge og USA.

Forfatterne finder, at offentlige medarbejdere reagerer på politiske udfordringer af demokratiske spilleregler. Sammenlignet med scenarier uden sådanne udfordringer mindsker de medarbejdernes villighed til at efterkomme regeringens ønsker og øger deres villighed til at gøre modstand, rejse bekymringer internt eller offentligt og overveje at forlade organisationen.

Det peger på, at medarbejderne ikke blindt forholder sig til, hvad politikerne ønsker. De forholder sig også til, om ønskerne stemmer overens med deres egen forståelse af den offentlige sektors rolle og ansvar.

"Når medarbejderne oplever, at der opstår en konflikt mellem dét, politikerne ønsker, og deres egen forståelse af den offentlige sektors rolle og ansvar, kan det få betydning for, hvordan de vælger at handle. Vores fund viser, at medarbejderne er villige til at reagere, når de oplever, at de to hensyn kommer i konflikt," siger Mathias Rask Østergaard-Nielsen, som er medforfatter på artiklen.

Men medarbejderne reagerer ikke alle på samme måde. Deres egne værdier har betydning for, hvor stærkt de reagerer på demokratisk tilbagegang.

Medarbejderne reagerer ikke ens, når de oplever, at politikere udfordrer demokratiske spilleregler. Deres egne demokratiske værdier, har betydning for, hvordan de forholder sig til situationen. De medarbejdere, der i højere grad værdsætter demokratiske principper, udtrykker også større villighed til at modsætte sig regeringens ønsker, rejse bekymringer og overveje at forlade organisationen.

Når demokratiet kommer under pres, afføder det altså en reaktion hos medarbejderne. Men reaktionen formes i samspil med medarbejdernes egne værdier. Det betyder, at medarbejderne ikke nødvendigvis reagerer ens på den samme situation eller på de samme signaler fra deres leder.

“Offentlige medarbejdere står i et særligt dilemma, fordi de både skal være lydhøre over for den politiske ledelse og samtidig forholde sig til de demokratiske principper, som den offentlige sektor bygger på. Når de to hensyn støder sammen, bliver medarbejdernes egne værdier afgørende for, hvordan de vil reagere,” siger Martin Bækgaard.

Lederens signaler kan være med til at forme deres medarbejderes reaktioner. Når lederen signalerer, at medarbejderne først og fremmest skal følge regeringens ønsker, er medarbejdere, der lægger stor vægt på demokratiske principper, mindre tilbøjelige til at følge signalet fra lederen. De udtrykker i stedet større villighed til at reagere, når de oplever, at demokratiske principper bliver udfordret.

Det betyder også, at ledere kan være med til at tydeliggøre, hvilke værdier der er på spil, når politiske ønsker og demokratiske principper støder sammen. Lederens signaler kan dermed være med til at tydeliggøre et værdifællesskab – eller en værdikonflikt – for deres medarbejdere, men hvordan signalerne virker, afhænger også af, hvad medarbejderne selv lægger vægt på.

”Lederens signaler kan være med til at tydeliggøre, hvad der er på spil i situationen. Men medarbejderne kommer også med deres egne værdier, og det har betydning for, hvordan de reagerer. Derfor kan det samme ledelsessignal få forskellige reaktioner blandt medarbejderne,” uddyber medforfatter Mads Pieter van Luttervelt.

Han peger på, at ledere kan spille en vigtig rolle, når medarbejdere står i et demokratisk dilemma. Lederens signaler kan sætte retning for medarbejdernes reaktioner, men de lander forskelligt. Hvad medarbejderne selv lægger vægt på, har betydning for, hvor villige de er til at reagere, når demokratiet kommer under pres.

• Artiklen er udgivet i det internationale tidsskrift Journal of Public Administration Research and Theory, og kan tilgås her.
• Studiet bygger på surveyeksperimenter blandt offentlige medarbejdere i Norge og USA. Deltagerne i eksperimenterne blev præsenteret for fiktive scenarier, hvor politikere udfordrede demokratiske spilleregler, og hvor deres nærmeste leder enten signalerede, at medarbejderne skulle følge regeringens ønsker, eller at de skulle værne om demokratiske principper.
• Forfatterne bag studiet er:
  • Mads Pieter van Luttervelt, adjunkt ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
  • Mathias Rask Østergaard-Nielsen, adjunkt ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
  • Martin Bækgaard, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
  • Zuzana Murdoch, professor ved Department of Government, Bergen University.
  • Benny Geys, professor ved Department of Economics, Campus Bergen, Norwegian Business School.