Betydningen af at få borgerne vaccineret for at forhindre alvorlig sygdom, beskytte sårbare og ultimativt mindske antallet af Covid-19-relaterede dødsfald var og er fortsat en vigtig samfundsstrategi for langt de fleste lande i kampen mod Covid-19 pandemien. Det gør det derfor væsentligt at undersøge, hvordan offentlige ledere kan påvirke borgernes intention om at lade sig vaccinere. 

Gennem et stort felteksperiment i Tyskland viser Florian Keppeler fra Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse sammen med Martin Sievert og Sebastian Jilke fra hhv. Leiden University og Georgetown University, hvordan vaccinationskampagner, der fokuserer på at skabe psykologisk ejerskab, kan fremme borgernes intention om at lade sig vaccinere. 

Når vaccinationskampagner med fokus på psykologisk ejerskab gør borgerne mere tilbøjelige til at lade sig vaccinere, er det meget relevant at interessere sig for, hvad psykologisk ejerskab egentligt er. Florian Keppeler forklarer det således: 

”Psykologisk ejerskab handler om individets bevidsthed, tanker og overbevisninger vedrørende specifikke ting. Det er de ejerskabsfølelser, som mennesker kan have over for både materielle ting såsom ”mit” hus eller ”min” bil og over for immaterielle ting såsom personer - fx ”min” ven og ”min” familie. Disse ejerskabsfølelser kan øge menneskers ansvarsfølelse og villighed til at yde personlige ofre. I vores studie forsøger vi at aktivere den ejerskabsfølelse over for Covid-19 vaccinerne. Det gør vi netop for at undersøge, om det kan få borgerne til at bidrage til samfundsvigtige forhold såsom det at fremme flokimmunitet ved at lade sig vaccinere".
 

Gennem et stort felteksperiment i Tyskland viser forskerne, at man kan opfordre borgerne til at lade sig vaccinere ved at fremhæve, hvordan den enkelte selv er med til at forhindre alvorlige følgevirkninger af coronasmitte. Felteksperimentet var en del af en vaccinationskampagne i en tysk by, hvor alle borgere modtog et brev fra de lokale myndigheder. Brevet havde til at formål at informere om Covid-19 vaccinerne. Spørgsmålet var, i hvilket omfang en lille ændring i teksten ville føre til en øget interesse for en Covid-19 vaccination. 

Eksperimentet bestod i, at befolkningen tilfældigt blev inddelt i to grupper. Den ene gruppe modtog et brev, der i generelle vendinger beskrev muligheden for at bidrage til flokimmunitet gennem vaccination. Den anden gruppe fik et brev, hvor der i stedet stod din vaccination og dit bidrag til flokimmunitet. Forskerne sammenlignede derefter interessen for at blive vaccineret i de to grupper. Om resultaterne udtaler Florian Keppeler:  

”Ved blot at tilføje ejestedord i brevet - her ved at skrive "din vaccination" eller ”dit personlige bidrag” - forøges interessen for at få en Covid-19 vaccination med 39 procent. Udtrykt i statistiske termer svarer det til en ændring på 2,5 procentpoint sammenlignet med effekten af at modtage et brev uden brug af ejestedord. Uden tilføjelsen klikkede 6,4 % af modtagerne således på linket, mens det gjaldt for 8,9 % af modtagerne af brevet med personlige ejestedord".

Uddragene er oversat fra tysk.

Ifølge Florian Keppeler lægger resultaterne fra studiet op til vigtige implikationer for, hvordan offentlige ledere kan mindske borgeres ubeslutsomhed over for Covid-19 vaccinerne: 

”Man kan relativt nemt og med få omkostninger optimere kommunikationen og øge interessen for Covid-19 vaccinerne. Ved at appellere til den psykologiske ejerskabsfølelse kan man nemlig øge borgernes interesse for at få en vaccine betragteligt. Det er selvfølgelig værd at bemærke, at nogle borgere ikke er interesseret i en vaccination uanset kommunikationen. Vi forestiller os, at effekten særligt gælder for dem, der gerne vil vaccineres, men som ikke har fået booket en tid. 

Ud fra et bredere synspunkt kunne man forestille sig, at disse effekter også gælder for andre typer af offentlige goder. Ved fx at understrege, hvordan den enkelte bidrager til klimaet, kunne man – set i lyset af disse resultater – forvente, at det vil øge borgernes engagement for affaldssortering".
 

• Forskningsartiklen er udgivet i tidsskriftet Behavioural Public Policy. Du kan finde studiet her.
• Florian Keppeler er adjunkt ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse.
  • Kontaktinformation: florian@ps.au.dk 
• Martin Sievert er adjunkt ved Leiden University.
• Sebastian Jilke er lektor ved Georgetown University. 
• Artiklen er baseret på data fra et felteksperiment i den tyske kommune Bad Nauheim.
• Eksperimentet blev udformet i samarbejde med de lokale myndigheder og var en del af en vaccinationskampagne, der skulle informere borgerne i kommunen om Covid-19 vaccinerne. 
• For at måle effekten af de to breve i eksperimentet undersøgte forskerne, hvor ofte borgerne i de to grupper i gennemsnit klikkede på linket til det websted, hvor man bestiller en vaccinationsaftale. På den måde kunne forskerne undersøge borgernes intention om at lade sig vaccinere.  
• I alt deltog 27.306 borgere i forsøget, der blev gennemført i maj 2021 (dvs. ved starten af den generelle vaccination mod Covid-19).