Aarhus Universitets segl

Ny forskning: Gennem inkluderende ledelse kan du understøtte en inkluderende kultur

Fire øjne ser som bekendt bedre end to. Især hvis øjnene ser fra forskellige vinkler. Derfor er en inkluderende kultur, hvor medarbejdere med forskellige baggrunde og perspektiver føler sig velkomne og bidrager, også vigtigt på offentlige arbejdspladser. Ny forskning fra Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse peger på, at inkluderende ledelse kan påvirke kulturen på arbejdspladsen, så den bliver mere inkluderende.

Foto: Colourbox

Føler dine medarbejdere, at de kan være sig selv, når de er på arbejde? Og opfordrer du dem til at dele idéer og nye perspektiver med hinanden – også selvom de har forskellige baggrunde og ser forskelligt på tingene? Så er du måske med til at understøtte en inkluderende kultur på din arbejdsplads. I hvert fald viser ny forskning af Mads Pieter van Luttervelt fra Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, at der en sammenhæng mellem inkluderende ledelse og en inkluderende kultur på arbejdspladsen.

Helt konkret har Mads Pieter gennem spørgeskemaundersøgelser i 2022 og 2023 undersøgt oplevelsen af en inkluderende kultur på danske gymnasier, som den opfattes af medarbejderne – altså gymnasielærerne. Samtidig har Mads Pieter undersøgt, i hvilken udstrækning gymnasielærerne oplever rektorernes ledelse som inkluderende. Og resultaterne viser altså, at der er en sammenhæng.

Hvorfor er det vigtigt med en inkluderende kultur?

En inkluderende kultur er kendetegnet ved, at de ansatte på en arbejdsplads oplever, at de værdsættes for, hvem de er, og samtidig føler sig som en del af fællesskabet, samt at forskelligheder anses for at være en kilde til læring frem for noget, der skaber splittelse. Udover at dette kan være vigtigt i sig selv, så kan en inkluderende kultur også være en god ting for en arbejdsplads, fordi:

  • den understøtter organisatorisk læring, fordi de ansattes forskelligheder bliver bragt i spil i opgaveløsningen (kilde)
  • den kan hjælpe med at fastholde medarbejdere med forskellige baggrunde, så de offentlige organisationer afspejler resten af samfundet (kilde)

Mads Pieter van Luttervelt uddyber:

”Det er vigtigt, at man kan være sig selv, når man er en del af en mangfoldig gruppe. Det har værdi både for den enkelte og for organisationen. Med en inkluderende kultur bliver mangfoldighed og diversitet en styrke. Og mit studie indikerer, at inkluderende ledelse kan være med til at understøtte dette.”

Hvad er inkluderende ledelse? (klik for at åbne)

Inkluderende ledelse handler om ledelsesmæssige bestræbelser på at understøtte den fulde deltagelse af alle medarbejdere i organisationen. Det gøres på to måder. For det første ved at støtte medarbejdere i at balancere et behov for tilknytning og et behov for unikhed. For det andet ved at understøtte udvekslingen af mangfoldige synspunkter blandt organisationens medarbejdere. Inkluderende ledelse fokuserer altså både på at inkludere den enkelte medarbejder og på at sikre fælles læring i organisationen.

Konkret kan det fx handle om, at lederen:

  • sikrer, at medarbejderne kan udveksle forskellige idéer med hinanden
  • fremhæver de positive sider ved diversitet
  • sikrer, at alle medarbejdere bliver behandlet som ligeværdige medlemmer af fællesskabet
  • understøtter, at medarbejderen kan være sig selv på arbejdspladsen

Inkluderende ledelse understøtter kulturen

Undersøgelsens resultater viser, at der er en klar sammenhæng mellem opfattelsen af ledelsesadfærden og opfattelsen af kulturen. En styrke ved studiet sammenlignet med eksisterende studier er, at Mads Pieter kan undersøge ændringer over tid, fordi han har to målinger. Dermed kan vi have større tiltro til resultaternes gyldighed. Selvom Mads Pieter kun har undersøgt sammenhængen på danske gymnasier, så har andre studier også vist, at der er en sammenhæng mellem inkluderende ledelse og kulturen på arbejdspladsen:

”Resultaterne fra mit studie harmonerer med et studie foretaget i den hollandske offentlige sektor, hvor fx den etniske diversitet er større end blandt danske gymnasielærere. Det, at vi finder de samme mønstre på tværs af forskellige kontekster og medarbejdersammensætninger, taler for, at resultaterne er robuste – altså at vi kan regne med dem.”

Det er ikke dine gode intentioner, der gør forskellen

Vi har tidligere beskrevet, at medarbejdere og ledere ikke altid har samme opfattelse af lederens adfærd. Derfor fremhæver Mads Pieter også i studiet, at man som leder skal huske at reflektere over, at ens gode intentioner også bliver omsat til adfærd – og at den adfærd mærkes af medarbejderne.

”I studiet måler jeg ledelse, som den opfattes af medarbejderen. Det er vigtigt, fordi inkluderende ledelse – og lederes adfærd helt generelt – kun har en reel effekt, hvis den rent faktisk opfattes af medarbejderen. Det er ikke nok, at lederen synes, at de understøtter inklusion: medarbejderne skal også synes det. Mine opfølgende analyser viser også – som i mange andre studier - at rektorerne overvurderer deres egen adfærd, hvis man sammenligner med medarbejdernes opfattelse.”

Vil du høre mere om inkluderende ledelse? Kom til webinar den 1. november

Fredag den 1. november kl. 08.30 til 09.00 afholder Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse et webinar om inkluderende ledelse.

Webinaret er et af fem morgenwebinarer, som vi afholder i forbindelse med Ledelsesugen. Læs mere og tilmeld dig her.

Bag om studiet

  • Forskningsartiklen er udgivet i tidsskriftet Review of Public Personnel Administration. Du kan finde studiet her.
  • Forskningsartiklen bygger på data fra et spørgeskema med 705 gymnasielærere. Gymnasielærerne blev bl.a. spurgt ind til, hvor inkluderende kulturen var på arbejdspladsen, og i hvor høj grad deres leder havde en adfærd, som var udtryk for inkluderende ledelse. Et år senere blev de samme gymnasielærere spurgt igen, og på den måde kunne forskeren måle udviklingen over tid.
  • De tidligere hollandske studier, som er omtalt ovenfor, kan du læse her.
  • Mads Pieter van Luttervelt (mpl@ps.au.dk) forsvarede i september sit ph.d.-projekt ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet, hvor han også forsætter som postdoc på MORE-projektet.