Coronakrisen er et eksempel på en krise, der med ét påvirker rammebetingelserne for at udøve god offentlig ledelse. Hvordan kan man i en krisesammenhæng arbejde med ledelse og organisatorisk resiliens?
Det handler om mere end robusthed og overlevelse for lederne, når organisationen rammes af drastiske forandringer. Det handler også om fortsat at leve op til målsætninger og at levere visioner og motivation. Men hvordan gør man det midt i en krise og på distancen? Det fortæller professor Lotte Bøgh Andersen og ph.d.-stipendiat Mathilde Winsløw om i denne podcast.
Hvordan kan man som leder holde sammen på sin arbejdsplads og sine medarbejdere, når medarbejderne pga. corona-krisen ikke er fysisk samlet? Og hvad sker der, når vi vender tilbage til jobbet? I denne podcast medvirker professor Lotte Bøgh Andersen, Institut for Statskundskab, og professor Winni Johansen, Institut for Virksomhedsledelse.