Ledere spiller en central rolle under kriser og er nødt til at respondere direkte på kriser for at minimere de negative konsekvenser af den pågældende krise. Et nyt studie undersøger, hvordan oplevelsen af hvor involveret enheden var i at håndtere COVID-19 har betydning for medarbejderinvolvering i ledelsesbeslutninger. Mathias Rask Østergaard-Nielsen, adjunkt ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse og forfatteren bag studiet, forklarer:

”Den overordnede forventning i artiklen er, at øget kompleksitet og usikkerhed under kriser øger behovet for at trække på den specialiserede viden, som medarbejderne sidder inde med, og at kriser derfor vil være forbundet med en højere grad af medarbejderinvolvering.”

Forskningen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt tillidsrepræsentanter og overlæger på danske hospitalsafdelinger. Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med Yngre Læger og Overlægeforeningen i 2021. I spørgeskemaet blev respondenterne bedt om at vurdere graden, hvormed afdelingens lægelig leder (det som tidligere blev kaldt for ledende overlæger) involverede medarbejderne i afdelingen både før COVID-19 (i perioden fra 6. januar til 16. marts 2020) og under COVID-19 (i perioden fra 16. marts til 13. april 2020). Dertil blev de bedt om at vurdere i hvilken grad deres afdelinger var involveret i at håndtere COVID-19 krisen.

I artiklen skelnes der mellem medarbejderinvolvering i to typer af beslutninger: beslutninger vedrørende den daglige drift og beslutninger vedrørende mere strategiske beslutninger om fx mål, retning og prioriteringer. Resultaterne viser, at forholdet mellem, hvor involveret afdelingerne var i håndteringen af krisen, og de ledende overlægers medarbejderinvolvering er forskelligt for de to typer af beslutninger. Mathias udtaler:

”Jo mere en afdeling var involveret i at håndtere krisen, desto mere involverede de ledende overlæger de ansatte læger i beslutninger vedrørende den daglige drift. Det kan skyldes, at man involverer medarbejderne mere for at få mere information og viden ind i beslutningsprocesser under høj kriseintensitet. Det er en helt klassisk afvejning mellem information og hurtighed i beslutningerne.”

Analyserne viste dog ikke det samme resultat for de mere strategiske beslutninger. Her var sammenhængen ikke lineær. Mathias forklarer, hvad det betyder:

”Det vil sige, at krisens intensitet op til et vist punkt hænger negativt sammen med medarbejderinvolvering, mens der efter dette punkt findes en positiv sammenhæng. Resultaterne tyder altså på, at der var mest medarbejderinvolvering i de strategiske beslutninger i de afdelinger, som i meget høj grad og i meget lav grad oplevede, at deres afdelinger var involveret i at håndtere krisen. Det kan igen skyldes balancen mellem information og hurtighed. Hvis man er meget påvirket af en krise, så kan viden fra medarbejderne være nødvendig for at træffe strategiske beslutninger, selvom det går ud over hastigheden. Ved meget lille påvirkning behøver man i mindre grad at skynde sig, og kan derfor også involvere medarbejderne i de mere strategiske beslutninger. Når krisen opleves i middel grad, så kan det i stedet være, at lederne prioriterer hastigheden over den øgede viden, der kommer gennem medarbejderinvolvering, fordi denne viden ikke er strengt nødvendigt i den situation. ”

• Den nye artikel er udgivet i tidsskriftet Public Management Review og kan findes her.
• Studiet bygger på et spørgeskema blandt 169 tillidsrepræsentanter og overlæger ansat på 143 hospitalsafdelinger. Spørgeskemaet blev udsendt i 2021.
• Mathias Rask-Østergaard Nielsen er adjunkt ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet. Mathias har skrevet en ph.d.-afhandling om medarbejderinvolvering – den kan du finde her.