1. Projektets titel
I forbindelse med forskning i offentlig ledelse har vi brug for dit samtykke til, at vi må behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen.
2. Projektbeskrivelse
Der er brug for flere solide undersøgelser af vilkår for offentlig ledelse. I denne undersøgelse fokuserer vi på, hvordan størrelsen af ledelsesspænd har betydning for ledere og medarbejdere, og der findes nærmest ingen viden om, hvordan forskellige måder at organisere sig på under forskellige ledelsesspænd har betydning for organisationerne, deres ansatte og for patienterne.
Undersøgelsen har særligt til formål:
- at bibringe viden om ledelsesspændets betydning for lederes ledelse og for medarbejdernes muligheder for at levere den bedste service over for borgerne.
- at vurdere i hvilken grad sideordnet ledelse, distribueret ledelse og organisering af støttefunktioner for ledelsen bidrager til den ledelse, der udøves.
Projektet vil blandt andet se på følgende problemstillinger:
Hvilke variationer er der i medarbejdernes muligheder for at levere god service over for borgerne? Hvordan varierer medarbejdernes tilfredshed med deres ledelse? Hvordan varierer sygefravær og fastholdelse? Hvordan opleves mulighederne for faglig sparring og for kompetenceudvikling? Hvordan oplever medarbejderne patientsikkerheden i deres enhed? Hvordan varierer den oplevede organisatoriske støtte? Hvilken form for ledelse bedriver lederne? Og hvilke mønstre er der i ledernes tilfredshed med deres ledelsesvilkår? Læs evt. mere her.
3. Dataansvarlig, projektgruppe og projektleder
Aarhus Universitet, CVR nr. 31119103, er Dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er ansvarlig for projektet. Projektgruppen er ledet af Lars Dahl Pedersen og kan kontaktes på ldp@ps.au.dk.
Databeskyttelsesrådgiver ved Aarhus Universitet er Søren Brobjerg Nielsen, soren.broberg@au.dk.
4. Kategorier af personoplysninger der behandles om dig
Vi behandler almindelige personoplysninger i form af din mail-adresse, dit navn og din afdelings navn, som er blevet udleveret af Dansk Sygeplejeråd i overensstemmelse med Art.6, stk. 1, litra e i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016. Herudover behandles oplysninger, som du selv måtte oplyse i din besvarelse af spørgeskemaet (fx køn, alder, uddannelse og dit syn på egen ledelse). Vi kender desuden dit fagforeningsmæssige tilhørsforhold, som medlem af DSR. Dette er en følsom personoplysning, og vi behandler den strengt fortroligt.
5. Formål og Behandlingsaktiviteter
Oplysningerne bliver brugt til forskning i ledelsesspænd i sundhedsvæsenet og offentlig ledelse generelt. Specifikt vil der blive udarbejdet (1) et antal videnskabelige artikler under anvendelse af data, (2) formidlingsartikler og gennemført dialoger med interesserede parter samt (3) offentliggørelse af generelle tendenser inden for sygeplejerskers ledelse og offentlig ledelse generelt.
Alle oplysninger fra svarpersonerne behandles fortroligt. Der vil ikke blive offentliggjort noget, hvor enkeltpersoner eller enheder kan identificeres.
6. Eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af personoplysningerne
Vi overfører ikke dine oplysninger til nogen uden for Aarhus Universitet.
7. Opbevaringstid
Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi opbevarer dine personoplysninger. Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt ift. formålet med projektet og i henhold til gældende lovgivning.
8. Mulighed for at trække samtykke tilbage
Deltagelse er frivilligt, og du kan til enhver tid trække dit samtykke til behandling af personoplysninger tilbage. Dette kan ske ved at skrive til ldp@ps.au.dk Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, får det først virkning fra dette tidspunkt og påvirker ikke lovligheden af vores behandling op til dette tidspunkt.
Ved at klikke ”Accepter behandling af personoplysninger i forbindelse med projektet” bekræfter du at have modtaget, læst og forstået ovenstående, som baggrund for samtykke til behandling af dine personoplysninger som beskrevet ovenfor.