Aarhus Universitets segl

Webinar d. 20. maj: En tydelig lederidentitet i en krisetid

De fleste offentlige ledere har en faglig baggrund og identitet - eksempelvis som pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer eller læge. Den faglige identitet bliver udfordret, når man bliver leder. Mange ledere oplever da også, at det kan være svært at balancere de ledelsesmæssige og faglige hensyn. Lederidentitet handler om, i hvilken grad man føler sig knyttet til rollen som leder, og af andre bliver set som leder. Styrken af lederidentiteten har indflydelse på lederens handlinger og på, hvor godt man trives i lederrollen. Kriser sætter i særlig grad ledelsesopgaven på spidsen, og kravene til lederne ændrer sig markant, når der skal præsteres ledelse i en krisetid.

I dette webinar taler Lars Dahl Pedersen og Christian Nyvang Qvick om betydningen af lederidentitet før krisen og om, hvad ledere skal være særligt opmærksomme på i krisetider. Hvordan kan lederidentiteten blive skærpet? Hvornår er det nyttigt og måske endda påkrævet, at man lader fagidentiteten træde tydeligere frem? Hvordan får man som offentlig leder skabt den bedste balance mellem ledelse og faglighed, så den passer til ledelsesopgaven?

Tilmeld dig her.