Aarhus Universitets segl

Hvordan skaber ledere værdi, når vigtige hensyn trækker i forskellige retninger? Mads Leth Jakobsen forsker i kompleksiteten i offentlig ledelse

Offentlige ledere skal skabe værdi for borgerne i en kompleks virkelighed, hvor vigtige hensyn trækker i forskellig retning. Hvordan prioriterer man fx mellem velfærd og klimaindsats, når begge hensyn er vigtige? Og hvordan leder man, når udfordringerne er komplekse, og der sjældent findes én rigtig løsning? Det er nogle af de spørgsmål, lektor og vicecenterleder Mads Leth Jakobsen undersøger i sin forskning i offentlig værdiskabelse, ledelse af klimaudfordringer og ledelsesudvikling.

Foto: AU Foto, Jens Hartmann

Fra forsker til leder i praksis – og tilbage igen 

Mads blev uddannet fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet i 2003. Efter en ph.d. om reformer på forsyningsområdet blev han ansat som adjunkt og senere lektor på instituttet. Her underviste han blandt andet på Master i offentlig ledelse (FMOL). Med tiden blev han dog nysgerrig på, om han selv kunne bruge det, han underviste andre i.

”Jeg begyndte at tænke på, hvordan offentlig ledelse foregår i praksis. Kunne jeg selv finde ud af det? Jeg ville udfordre mig selv og prøve at være leder på fuld tid – uden samtidig at forske i ledelse. Jeg ville selv stå med ansvaret og finde ud af, om det, jeg underviste i, faktisk virkede i praksis,” fortæller han.

Efter otte år som lektor blev Mads forsknings- og analysechef i VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Her fik han nye perspektiver på forholdet mellem forskning og praksis.

Han oplevede, at nogle af de tilgange, han havde undervist i, også kunne bruges i hans egen ledelse. Det betød ikke, at de virker for alle, men erfaringen gav ham en bedre forståelse af de dilemmaer, ledere står i.

”Det er én ting at forske i ledelse og undervise i forskellige ledelsesgreb. Det er noget andet selv at skulle træffe beslutninger, prioritere mellem flere legitime hensyn og få en organisation til at fungere i hverdagen. Det gav mig en bedre forståelse af, hvordan forskningsbaseret viden kan bruges i ledelse, og hvordan det afhænger af situationen, om den kan omsættes til handling.”

I 2021 vendte Mads tilbage til Institut for Statskundskab og Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse. Erfaringerne fra VIVE har ændret hans tilgang til forskning og undervisning. Han kan i højere grad trække på egne erfaringer, når han skal forklare, hvad ledere står over for, og hvorfor det kan være vanskeligt at omsætte viden til handling. 

Forbindelsen mellem forskning og praksis er central både som forsker og underviser. Forskningen kan ikke give ledere en opskrift på, hvad de skal gøre. Den kan til gengæld hjælpe dem med at forstå deres situation bedre og kvalificere deres valg. 

Ledelse i en stadig mere kompleks verden 

Et holdepunkt i Mads' forskning er, at for offentlige ledere er løsningen sjældent simpel. De skal derimod ofte agere inden for stor kompleksitet. Offentlige organisationer skal forfølge flere mål på samme tid, som ikke altid passer lige godt sammen. De skal levere velfærdsydelser og samtidig udvikle nye løsninger. De skal tage hensyn til borgernes behov, fagprofessionelles vurderinger, politiske prioriteringer og de tilgængelige ressourcer.

Offentlige ledere skal også håndtere store samfundsproblemer, hvor det kan være svært at vide, hvad der virker. Kommunerne skal fx både skære ned på deres klimaaftryk og sikre god velfærd. Men grønne mål kan støde sammen med hensyn til økonomi og borgernes behov. Derfor må lederne ofte vælge mellem flere vigtige hensyn, som ikke altid kan forenes.

Mads undersøger, hvad det betyder for ledelse i praksis. Han peger på, at kompleksitet ikke er noget, ledere bare kan fjerne. Det er et vilkår, de må lære at håndtere. Forskningens opgave er derfor ikke altid at give et klart svar. Den kan også hjælpe ledere med at se de dilemmaer, de står i, og forstå, hvorfor en løsning kan virke ét sted, men ikke et andet.

Det er en rød tråd i Mads’ forskning, at ledelse altid må ses i den sammenhæng, den foregår i. Et ledelsesværktøj kan være nyttigt i én situation, men mindre brugbart i en anden. Derfor er det ikke nok at kende forskellige måder at lede på. Ledere skal også kunne vurdere, hvornår og hvordan de skal bruge dem.

Tre centrale indsigter fra forskningen: læring, paradoksledelse og borgernes perspektiv 

Mads' forskning spænder over flere områder, men tre indsigter er særligt relevante for ledere i offentlige organisationer. De handler om, hvordan ledere lærer og udvikler sig, hvordan de håndterer modsatrettede hensyn, og hvordan de holder fast i borgernes perspektiv, når de skal skabe værdi. 

  • Ledelsesudvikling kræver, at ny viden omsættes til praksis. 

    Ledelsesudvikling handler om mere end ny viden og nye værktøjer. At omsætte det lærte til handling kræver mulighed for at afprøve nye tilgange, reflektere over erfaringerne og lære af både succeser og fejl. Det er fx ikke nok at kende teorien bag en god strategi eller vision. Først når ledere arbejder med at formulere og gennemføre dem i praksis, udvikles viden til kompetencer, der kan styrke ledelsen og organisationen.

  • Paradoksledelse kan være nyttig, når organisationer skal håndtere modsatrettede hensyn. 

    Offentlige ledere skal ofte arbejde mod flere mål, der kan være svære at forene. Paradoksledelse handler om at finde en balance mellem forskellige mål uden at opgive det ene mål for det andet. En kommune skal fx både sikre god velfærd og mindske sit klimaaftryk.Mads’ forskning viser, at paradoksledelse hænger sammen med en stærkere klimaindsats i organisationer, hvor klima ikke er hovedopgaven, fx ældrepleje eller undervisning. Her skal klima tænkes ind i det daglige arbejde. Men i organisationer, hvor klima allerede er en central del af arbejdet, hænger mere paradoksledelse sammen med en mindre klimaindsats. Det viser, at den samme måde at lede på ikke virker ens i alle situationer. Du kan læse mere her.

  • Betydningen af ledelse afhænger af nærheden til borgerne. 

    Når medarbejdere får større frihed og ansvar, er det vigtigt, at de stadig har blik for, hvilken værdi deres arbejde skaber for borgerne. Mads’ forskning peger på, at ledelse spiller en særlig rolle for medarbejdere, der ikke møder borgerne i deres daglige arbejde. De medarbejdere, der har direkte kontakt med borgerne, får ofte et indblik i deres behov og oplevelser via deres arbejde. For andre kan det være sværere at se, hvordan deres arbejde gør en forskel for borgerne. For disse medarbejdere kan lederen hjælpe med at skabe den forbindelse og vise, hvordan medarbejdernes arbejde bidrager til velfærd og god service.

Når klima bliver en ledelsesopgave

De seneste år har Mads i stigende grad forsket i, hvordan offentlige ledere kan arbejde med klima. Her står kommuner og andre offentlige organisationer over for flere udfordringer. De skal både følge politiske mål, sætte ind med konkrete tiltag og få borgerne til at bidrage. Samtidig kan det være svært at vide, hvad der virker bedst, og hvordan beslutninger på ét niveau påvirker det, der sker på et andet niveau.

Men klima handler ikke kun om, hvad der sker inde i organisationerne. Det handler også om, hvordan politiske beslutninger og kommunernes kommunikation påvirker borgernes lyst til selv at handle.

Kan kommunikation få flere til at handle på klimaet?  

Mads arbejder blandt andet på et projekt om, hvordan information om klimaindsatser påvirker borgernes villighed til selv at handle for klimaet.

Projektet undersøger tre former for information: politiske klimamål, politiske tiltag, der allerede er sat i gang, og hvad andre mennesker gør for klimaet. Formålet er at finde ud af, om den type information, borgerne får, har betydning for deres lyst til selv at bidrage.

Et centralt spørgsmål er, om det, der sker på ét niveau, også påvirker handlinger på et andet. Får borgerne fx mere lyst til selv at handle, når de hører om kommunens klimaindsats? Og gør det en forskel, hvis de får at vide, hvad andre gør for klimaet?

Projektet undersøger dermed, hvordan information kan påvirke borgernes engagement. På sigt kan forskningen give offentlige organisationer bedre viden om, hvordan de kan fortælle om deres klimaindsats og engagere borgerne i fælles løsninger.

Studiet afspejler Mads’ centrale interesse: at forstå de mekanismer, der former menneskers handlinger, og omsætte denne viden til bedre håndtering af komplekse udfordringer i den offentlige sektor. Forskningen bidrager til at kvalificere organisationers beslutninger i situationer, hvor der sjældent findes enkle eller entydige løsninger.

På tværs af sin forskning i ledelsesudvikling, offentlig værdiskabelse og klima undersøger Mads, hvordan ledere kan håndtere svære valg i praksis. Forskningen giver ikke færdige svar, men kan hjælpe ledere med at forstå deres situation, få øje på dilemmaer og vælge tilgange med større omtanke.

Bag om artiklen 

Artiklen er en del af en serie i ledelsescenterets nyhedsbrev. Løbende bringer vi en artikel om en person i ledelsescenteret. Artiklen præsenterer personens forskningsfelt, relevansen for dig som læser og hvad man skal holde øje med fremadrettet inden for forskningsfeltet. Du kan læse en artikel om professor Anne Mette Kjeldsen her og post doc Anders Grøn her. 

Mads’ forskningsprofil kan tilgås her. Her kan du finde Mads’ ph.d.-afhandling, publikationer, undervisning, aktiviteter, priser og øvrige samarbejder.