Aarhus Universitets segl

Velkommen til fire nyansatte i ledelsescenteret

I september startede fire nye medarbejdere i ledelsescenteret. Mathilde Albertsen Winsløw (øverst t.v.) er startet som ph.d.-studerende. Hun vil undersøge konsekvenserne af at erstatte traditionel ansigt-til-ansigt kommunikation mellem ledere og medarbejdere med teknologiske kommunikationsmidler som fx videokonferenceudstyr. Mathildes ph.d.-projekt er en del af REPLACE-projektet, der ledes af Caroline Grøn. 

Derudover er der startet tre nye studentermedhjælpere. Laura Bundgaard (øverst t.h.) og Astrid Kærvang (nederst t.h.) skal bidrage til udarbejdelse af kvalitative og kvantitative analyser på to forskellige forskningsprojekter, mens Viktor Thomsen (nederst t.v.) skal bidrage til planlægning og afvikling af centerets årlige konference og øvrige ledelsescenterarrangementer. Velkommen til dem alle!