Som samfund er vi afhængige af frontlinjemedarbejdere og ledere, der bruger professionel viden og normer til at løse centrale velfærdsopgaver. Det udfordres af personalemangel og medarbejderfastholdelse, som mange velfærdsområder i den offentlige sektor står overfor. Samtidig viser en undersøgelse af danske folkeskolelærere fra 2023, at flere lærere føler, at de ”ikke slår til”, hvilket påvirker dem i deres arbejde. Hidtil har forskningen især fokuseret på motivation og såkaldte coping-mekanismer for at forstå professionelle og lederes adfærd, men det indfanger dog ikke i tilstrækkelig grad oplevelsen af faglig utilstrækkelighed. Det kan begrebet moralsk stress råde bod på.

Begrebet moralsk stress stammer fra sygeplejeforskning og forekommer, når en person i kraft af sin faglige viden og sine faglige normer ved, hvad der er det rigtige at gøre i en situation, men hvor rammevilkår gør det umuligt. Den moralske stress kommer til udtryk som følelsesmæssigt ubehag hos den enkelte såsom dårlig samvittighed eller følelsen af at svigte borgerne. Hidtil har forskningen været centreret omkring fagprofessionelle medarbejdere, men uden et blik for at moralsk stress også kan forekomme hos ledere. Bredere undersøgelser af moralsk stress kan dermed bidrage til en dybere forståelse af, hvilke konsekvenser det har for opgaveløsningen, når fagprofessionelle medarbejdere og ledere forhindres i at gøre, hvad de finder fagligt rigtigt. Men hvor udbredt er moralsk stress egentlig blandt medarbejdere og ledere i Danmark? Og hvilke muligheder har ledere for at modvirke moralsk stress blandt deres medarbejdere? Det ved vi faktisk ikke ret meget om.