Folkeskolen befinder sig i dag i et ledelses- og organisationsklima, hvor krav om inklusion, diversitet i sammensætningen af elever og politiske reformer skaber et komplekst landskab for skoleledelser. I denne kontekst har visionsledelse – forstået som lederes evne til at formulere, formidle og fastholde en langsigtet og meningsfuld retning for medarbejdere i organisationen – fået stigende opmærksomhed i den internationale forskning. Studier peger på, at visionsledelse kan styrke skolers organisationskultur, skabe fælles retning og understøtte stærke relationer mellem medarbejdere og elever. Alligevel mangler vi viden om, hvordan visionsledelse opleves og virker i konteksten af den danske folkeskole, hvor skolens fællesskaber ofte er et resultat af samskabelse mellem både professionelle og borgere.
I søgen efter mere solid viden på området, udgør begrebet sammenhængskraft en central analytisk hjørnesten. Sammenhængskraften beskriver de sociale, kulturelle og normative relationer, der forbinder skolens aktører (ledelsen, medarbejdere og elever og forældre) og muliggør kollektiv opgaveløsning på tværs af individuelle forskelle. Anvendelsen af sammenhængskraft har i den hidtidige forskning primært været orienteret mod professionelle fællesskaber, men ikke på tværs af elever, forældre og lærere eller på flere organisatoriske niveauer samtidig. Med politiske aftaler og reformer, som ændrer på vilkårene for skolens organisering i retning af frisættelse og decentralisering af skoleledelsen, bliver forståelsen af, hvordan fællesskab og retning etableres og vedligeholdes, væsentligere end hidtil. Projektet adresserer dette behov for mere solid viden ved at undersøge relationen mellem visionsledelse og sammenhængskraft i folkeskolen.
Projektets overordnede formål er at undersøge, hvordan skoleledelsers visionsledelse hænger sammen med elevernes, forældrenes og lærernes oplevelse af sammenhængskraft på både klasseniveau og skoleniveau. Teoretisk søger projektet at videreudvikle begrebet om sammenhængskraft, så det bliver anvendeligt i en skolekontekst, hvor både professionelle og borgere bidrager til etableringen af fælles normer, kultur og værdier. Derudover undersøger projektet, hvordan forskellige aktørgrupper – og deres dertilhørende forskellige roller og perspektiver – fortolker og responderer på skolens visioner, og hvilken betydning disse forskelle kan have for styrken af skolens fællesskaber.
Metodisk bygger projektet på et eksplorativt sekventielt design bestående af to arbejdspakker. Den første arbejdspakke omfatter 28 semistrukturerede interviews med ledere, lærere, elever og forældre fra fire strategisk udvalgte folkeskoler. Formålet er at udvikle en empirisk forankret begrebsliggørelse af sammenhængskraft samt etablere grundlag for en valid operationalisering. Datamaterialet kodes induktivt og efterfølgende deduktivt for at identificere mønstre, som kan informere udviklingen af måleinstrumenter.
Den anden arbejdspakke består af en spørgeskemaundersøgelse blandt udskolingselever, lærere, forældre og skoleledelser i et bredere udsnit af folkeskoler. Spørgeskemaet måler både oplevelsen af visionsledelse og sammenhængskraft, herunder forskelle på klasse- og skoleniveau. Data analyseres ved hjælp af multilevel-modellering for at kortlægge variationer inden for og mellem grupper samt undersøge, hvordan visionsledelse relaterer sig til styrken af skolens fællesskaber. Denne tilgang gør det muligt at belyse både intragruppe- og intergruppeforskelle i oplevelsen af visionsledelse og sammenhængskraft.
Projektet søger at besvare følgende forskningsspørgsmål:
Projektet ledes og gennemføres af erhvervs-ph.d-studerende Lars Buur Nørlev (larn@ps.au.dk). Professor Lotte Bøgh Andersen er hovedvejleder, og lektor Morten Brænder er bivejleder.
