Aarhus Universitets segl

Deltagerinformation: Motivation til ledelse

Navn på hovedansvarlig forsker

Florian Keppeler, lektor på Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet er ansvarlig for projektet og kan kontaktes på florian@ps.au.dk 

Forskningsprojektets formål 

Hovedformålet ved dette projekt er at undersøge barrierer og motivationsfaktorer for ledelse i kommuner.

Forskningsprojektets finansieringskilder 

Projektet finansieres af Væksthus for Ledelse.

Sådan har vi fået kontakt til dig 

Væksthus for Ledelse samt Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse promoverer i april og maj 2026 en spørgeskemaundersøgelse på offentlige kanaler, der henvender sig til alle kommunalt ansatte i Danmark. 

Forskningsprojektets metode/fremgangsmåde 

Metoden i dette forskningsprojekt består af et spørgeskema, der tager cirka 15 minutter at besvare. I spørgeskemaet vil du blive præsenteret for spørgsmål og aspekter angående den kommunale ledelsesrolle samt dit eget forhold til ledelse.

Forventede risici/gener

Der forventes ikke at være betydelige risici eller gener forbundet med deltagelse i projektet. 

Hvem drager fordel af resultaterne? 

Både forskningen, offentlige organisationer og offentligt ansatte drager fordel af resultaterne ved, at projektet skaber vigtig viden om offentlig ledelse. Dette kan bruges til at understøtte udviklingen mod motivation af nutidige samt fremtidige ledere.

Hvordan formidles projektets resultater? 

Besvarelserne benyttes på to måder. Der vil blive udarbejdet (1) et antal videnskabelige artikler under anvendelse af anonymiserede, statistisk aggregerede data samt (2) formidlingsartikler og dialoger med interesserede parter. Fælles for dem er, at enkeltpersoner aldrig vil kunne identificeres i noget af det, der offentliggøres, og at vi alene er interesserede i generelle mønstre, aldrig enkeltbesvarelser.

Hvordan beskyttes personhenførbare data?

Vi foretager alle nødvendige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

  • Alle oplysninger og datafiler opbevares på Aarhus Universitets’ beskyttede netværksdrev, hvor data udelukkende er tilgængelige for de forskere, der arbejder med forskningsprojektet.
  • Data indsamles uden personhenførbare oplysninger og vil i alle tilfælde forblive anonymiseret.
  • Data opbevares kun så længe, at det er nødvendigt af hensyn til forskningens formål, hvorefter data slettes, anonymiseres, eller overføres til Rigsarkivet.
     

Ønsker du ikke at deltage i undersøgelsen? 

Din deltagelse i studiet er fuldstændig frivillig. Du kan til hver en tid forlade spørgeskemaet, og vi sletter alle ufærdige besvarelser fra datasættet. Hvis du gennemfører hele undersøgelsen, vil vi ikke længere være i stand til at identificere dig, og derfor vil vi heller ikke længere kunne slette din besvarelse.