Aarhus Universitets segl

Samtykkeerklæring vedr. refleksionsværktøj ifm. ’Strategi og datainformeret ledelse’ i Sundhed og Omsorg

Aarhus Kommune og Aarhus Universitet har pr. 24/8 2018 aftalt at indgå et samarbejde omkring ledelsesudvikling. Samarbejdet indebærer bl.a. et forskningsprojekt om offentlig ledelse. I den forbindelse tilbyder Aarhus Universitet et refleksionsværktøj, der hjælper ledere med at reflektere over brugen af visionsledelse og datainformeret ledelse med fokus på effekt for borgerne. Data indtastet i refleksionsværktøjet skal bruges til følgeforskning ifm. ’Strategi og datainformeret ledelse’.

Refleksionsværktøjet tilbydes til alle ledere i Sundhed og Omsorg fra efteråret 2018. Det er frivilligt at anvende refleksionsværktøjet og ved anvendelsen,giver du samtykke til, at Aarhus Universitet i anonymiseret form må anvende dine personoplysninger. De personoplysninger som Aarhus Universitet anvender er medarbejdernummer, navn, stilling, ledelsesniveau, afdelingsoplysninger, e-mail samt de data, du har indtastet i refleksionsværktøjet. 

Det samtykke du giver til behandlingen af data ved at anvende refleksionsværktøjet, kan til enhver tid trækkes tilbage, dog uden at ændre på lovligheden af den behandling, der allerede måtte være foretaget. Du kan tilbagetrække dit samtykke ved at henvende dig, mundtligt eller skriftligt, til Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Line Aaboe Sørensen på 41872784eller slia@aarhus.dkog bede om at få samtykket trukket tilbage.