Aarhus Universitets segl

Få større gavn af dine ansatte, der er reservister eller frivillige

Arrangement den 28. marts

For ledere på alle niveauer

InterForce inviterer

Sådan får du gavn af dine ansattes dobbelte karriere

Arrangementet afholdes d. 28. marts på Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse (Aarhus Universitet), Bartholins Allé 7. 8000 Aarhus C.

InterForce inviterer til inspirations- og debatmøde d. 28. marts på Aarhus Universitet. Arrangementet henvender sig til ledere på alle niveauer i offentlige, private og militære organisationer samt HR-professionelle, der beskæftiger sig med ledelse. 

Aftenens formål er at sætte fokus på, hvordan virksomheder får større gavn af deres ansatte, som via Forsvaret har en ekstra karriere. Vi har sammensat et program med spændende indlægsholdere fra Forsvaret og civile organisationer, som med korte og skarpe indlæg vil sætte rammen for den efterfølgende debat. 

Tilmelding

Det er gratis at deltage. Tilmelding sker via mail på: midtjylland@interforce.dk 

Sidste frist for tilmelding er den 23. marts.

Er du forhindret i at deltage, vil vi blive glade for, at du melder afbud på samme mail: midtjylland@interforce.dk

Tidsplan

17.00-17.10

Velkomst fra InterForce og Aarhus Universitet samt kort præsentation af Ledelsescenteret

17.10-17.20

Chefen for Forsvarsstaben, Kenneth Pedersen: Forsvarets vision for de positive synergier

17.20-17.30

Hospitalsdirektør Poul Blaabjerg, Aarhus Universitetshospital: Erfaringer fra en rigtig stor offentlig organisation

17.30-17.40

Direktør for Randers Regnskov Henrik Herold: Erfaringer fra Randers Regnskov - og et InterForce perspektiv på spørgsmålet

17.40-17.50

Professor Lotte Bøgh Andersen, Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse: Hvad ved vi fra forskningen om ledelse og motivation i Forsvaret og resten af samfundet? Potentialer for positive synergier

17.50-18.00

Kort plenumdiskussion og overgang til gruppediskussioner

18.00-18.50

Gruppedrøftelser (inkl. sandwich). Hvordan kan virksomhederne og Forsvaret blive endnu bedre til at udveksle ledelsesmæssige kompetencer?

18.50-19.15

Plenumdiskussion baseret på gruppedrøftelserne

19.15-19.30

Briefing om den militære øjeblikssituation ved chefen for Forsvarsstaben, Kenneth Pedersen

Parkering

Brug pladserne i Universitetsparken. 

Husk at registrere din parkering i din app eller via betalingsanlægget. 

Der er 2 timers gratis parkering.