Sundhedsvæsenet er under stærk forandring, og de organisatoriske og styringsmæssige rammer vil løbende udvikle sig og påvirke rammerne for at være leder. Der er samtidigt en stigende erkendelse af, at karakteren og kvaliteten af ledelse i sundhedsvæsenet har en betydning for kvaliteten og målopfyldelsen.

Senest har Ledelseskommissionens rapport sat fokus på ledelse i det offentlige. En af anbefalingerne fra Ledelseskommissionen er, at lederes faglige identitet skal balanceres med den ledelsesmæssige identitet – og sidstnævnte skal fylde mindst lige så meget som den faglige identitet. Det baserer sig på analyser, der viser, at ledere med dominerende faglig identitet er mindre aktive i forhold til alle de væsentlige former for ledelse (visionsledelse, anerkendelse, distribueret ledelse og faglig ledelse) sammenlignet med ledere med en stærkere lederidentitet.

Ledelseskommissionens arbejde involverede bl.a. en spørgeskemaundersøgelse, der er besvaret af et repræsentativt udsnit af alle danske, offentlige ledere, som satte fokus på bl.a. ledelsesvilkår og ledelsesadfærd.

Ledelsescenteret har allerede brugt Ledelseskommissionens data til at undersøge ledelsesidentitet blandt alle offentlige ledere, og resultaterne peger på, at ledende overlæger adskiller sig fra andre offentlige ledere med en lavere grad af lederidentitet. Tidligere undersøgelser har tilsvarende vist, at ledende overlæger vægter deres faglige identitet højt.

Vanskelighederne ved at rekruttere læger til stillingen som ledende overlæge typer på, at der er en række barrierer, i forhold til at få læger til at gå ind i ledelsesgerningen, ligesom der samtidigt er indikationer på, at det med tiden kun er blevet sværere at rekruttere til ledende overlægestillinger.