Ved at klikke på linket i invitationen giver du samtykke til at deltage i undersøgelsen. Ved at deltage i undersøgelsen accepterer du også, at vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med det anførte i afsnittet nedenfor om “Behandling af personoplysninger”.
Deltagelse i undersøgelsen vurderes ikke at være forbundet med nogen form for gener; heller ikke af mental eller social karakter. Den eneste omkostning ved deltagelse forventes således at være den tid, som deltageren bruger på at besvare undersøgelsen.
Både ansatte og elever i gymnasiesektoren såvel som andre interessenter såsom beslutningstagere forventes at kunne drage nytte af forskningsresultaterne. Resultaterne vil blive formidlet i et antal videnskabelige artikler samt formidlingsartikler (evt. suppleret med mundtlige oplæg) rettet mod de deltagende og samfundet mere generelt.
I forbindelse med din deltagelse i dette forskningsprojekt på Aarhus Universitet, har vi efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 141 pligt til at oplyse dig om, hvordan dine personoplysninger vil blive behandlet. I det følgende kan du derfor læse om, hvordan Aarhus Universitet behandler dine personlige oplysninger i forbindelse med din deltagelse i dette spørgeskema.
1. Projektets titel
Diversitet, inklusion og ledelse i de danske almene gymnasier.
2. Formålet med behandling af personoplysninger
Oplysningerne bliver brugt til forskning om gymnasielærere og lederes oplevelser af diversitet, inklusion og ledelse i de almene gymnasier. Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvilken betydning diversitet har for oplevelsen af inklusion i de almene gymnasier i Danmark samt hvilken betydning ledelse har i den sammenhæng.
Specifikt vil der blive udarbejdet (1) et antal videnskabelige artikler under anvendelse af data, (2) formidlingsartikler og dialoger med interesserede parter, samt (3) evt. offentliggørelse af generelle tendenser vedrørende gymnasielæreres opfattelse af inklusion og ledelse.
3. Dataansvarlig og projektansvarlig
Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C, CVR-nr.: 31119103 er Dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.
Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er ansvarlig for projektet. Projektgruppen er ledet af Mads Pieter van Luttervelt, som kan kontaktes på mpl@ps.au.dk. Projektet er finansieret af Købmand Herman Sallings Fond.
Databeskyttelsesrådgiver (DPO) ved Aarhus Universitet er Søren Brobjerg Nielsen, som kan kontaktes på dpo@au.dk.
4. Disse personoplysninger behandles i projektet
Til brug for projektet har vi enten fået videregivet dine kontaktoplysninger efter aftale med rektor eller indhentet dem via skolens hjemmeside.
Herudover behandler vi oplysninger, som du selv måtte oplyse i besvarelsen af spørgeskemaet (fx køn, alder, uddannelse, dit syn på ledelse mv.).
Behandlingen af oplysninger fra begge kilder sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, jf. punkt 5, og alle oplysninger behandles fortroligt. Der vil derfor aldrig blive offentliggjort noget, hvor enkeltpersoner kan identificeres.
5. Lovgrundlag for behandling af personoplysninger
Artikel 6, stk. 1, litra e og databeskyttelseslovens § 10, stk. 1, som giver Aarhus Universitet ret til at behandle dine følsomme personoplysninger og eventuelt oplysninger om strafbare forhold til videnskabelige forskningsformål uden dit samtykke.
6. Opbevaringstid og videregivelse af data
Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor længe dine personoplysninger vil blive behandlet. Dine personoplysninger behandles af Aarhus Universitet i personhenførbar form så længe, det er nødvendigt for forskningsformålet og reglerne om opbevaring efter ansvarlig forskningspraksis. Når dine personoplysninger ikke længere er nødvendige for behandlingen, vil de blive anonymiseret, overført til Rigsarkivet eller slettet.
Dine personoplysninger, som er indsamlet til projektet, vil ikke blive videregivet til andre og vil derfor alene blive behandlet af forskere på Aarhus Universitet.
7. Dine rettigheder og klagemuligheder
Du har jf. databeskyttelsesforordningen følgende rettigheder, når Aarhus Universitet behandler dine personoplysninger som et led i et forskningsprojekt, der er i samfundets interesse.
Du skal være opmærksom på, at dine rettigheder kan være begrænset af anden lovgivning eller underlagt undtagelser, fx i relation til forskning og offentlig myndighedsudøvelse. Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personlysninger, kan du rette henvendelse til tilsynsmyndigheden: Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF. Af artikel 13, stk. 1, fremgår det, at den dataansvarlige skal give den registrerede en række oplysninger, når personoplysninger indsamles hos den registrerede. Af artikel 14, stk. 1, fremgår det, at den dataansvarlige skal give den registrerede en række oplysninger, når personoplysninger ikke indsamles hos den registrerede.