Relevansen af individuelt og kollektivt mindset i forhold til samfundskriser, psykologisk tryghed og ledelse.
Offentlige organisationer må i stigende omfang forholde sig til en voksende forandringshastighed og en øget kompleksitet i opgaveløsningen. Dertil kommer et pres for både øget effektivitet og produktivitet uden servicereduktion samt krav om helhedsorientering, brugerinddragelse og nytænkning.
I en sådan virkelighed, hvor mange offentlige organisationer må lære og tilpasse sig, kan mindset-teorien være relevant. Teorien om growth mindset er forbundet med læring og tilpasningsevne hos børn og unge i en uddannelseskontekst, men få studier har undersøgt dette aspekt af mindset i en organisatorisk kontekst med voksne. Hvis organisationer vil skabe en lærings- og udviklingskultur, så kan individuelt og kollektivt mindset være relevant. Ph.d.-projektet bidrager med yderligere udforskning af, hvad mindset kan betyde for organisationer og ledelse. Det sker ved at undersøge mindset i relation til kriser (COVID-19 pandemien), psykologisk tryghed samt ledere og medarbejderes opfattelse af det kollektive mindset. Projektet belyser også, hvordan disse opfattelser relaterer til indre opgavemotivation hos medarbejderne.
Projektet benytter et kvantitativt paneldesign med indsamling af data over tre omgange. Denne data er indsamlet gennem udsendelse af spørgeskemaer i forbindelse med VUOS-projektet ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse. Læs mere om VUOS-projektet her.
På baggrund af de kvantitative data har projektet bl.a. belyst følgende spørgsmål:
Projektet er gennemført af erhvervs-ph.d.-stipendiat Rasmus Thy Grøn (rtg@lead.eu) og beror på en bevilling fra Innovationsfonden. Hovedvejleder er lektor Thomas Jønsson, mens bivejleder er professor Lotte Bøgh Andersen.