Hvordan kan vi gennem sprogfaglig kompetenceudvikling til det pædagogiske personale arbejde med at udvikle læringsmiljøer med lige deltagelsesmuligheder? Og hvordan kan målrettet arbejde med pædagogiske lederes kompetencer indenfor distribueret faglig ledelse understøtte forankring af kompetenceudvikling?
Det er hovedspørgsmålene i projektet, som løber fra juni 2025 til 2029. Projektet er et nationalt forskningsprojekt finansieret af grundforskningsmidler gennem Partnerskab for Børneforskning.
Et godt sprog tidligt i livet er vigtigt for, at små børn bliver en del af fællesskaberne i vuggestuer, børnehaver og andre daginstitutioner – og er dermed vigtigt for børns trivsel og udvikling i dagtilbuddet. Tilsvarende har et godt sprog fra barnsben afgørende betydning for læring, uddannelse og livsmuligheder senere i livet.
Både danske og internationale undersøgelser viser, at der er stor ulighed i drenge og pigers sproglige færdigheder og deltagelsesmuligheder. Samlet set sakker drengene bagud i forhold til sprog, og uligheden begynder allerede i dagtilbudsalderen og øges over tid.
Forskningsprojektet skal derfor nu finde svar på, hvordan pædagoger og ledere fra daginstitutioner bedst kan blive efteruddannet med sprogfaglige kompetencer, der understøtter alle børns deltagelse i dagtilbuddets fællesskaber. Projektet undersøger også, hvordan lederne i landets daginstitutioner kan sikre, at den pædagogiske kompetenceudvikling gør mest mulig gavn for børnene.
Forskning viser, at pædagogers syn på køn gør, at drenge og piger møder forskellige forventninger, og piger deltager oftere i sprogaktiviteter, hvilket kan hæmme drenges sprogudvikling. Vi undersøger, hvordan pædagogers kompetencer kan styrkes, så alle børn får lige muligheder for at deltage og udvikle deres sprog.
Ledelse spiller en vigtig rolle i kompetenceudvikling. Når ledere støtter op, bliver ny viden lettere omsat til praksis. Projektet skal derfor se nærmere på, hvordan pædagogiske ledere kan bruge deres rolle til at skabe faglig udvikling og organisatorisk læring – især i en tid med mangel på uddannet personale.
Effekten af kompetenceudvikling afhænger af, hvordan den bliver brugt i praksis. Forskning peger på, at manglende forankring i hverdagen er en stor udfordring. Projektet vil derfor undersøge, hvordan kompetenceudvikling faktisk bliver omsat i dagtilbuddene, og hvad der skal til for at gøre den mere virkningsfuld – fx dagtilbuddets struktur, kultur og personalets motivation.
Projektet trækker på både pædagogisk forskning, ledelsesforskning og implementeringsforskning, og gennemføres i et tæt samarbejde mellem Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Via og Vive.
Projektet er designet som et randomiseret interventionsstudie med kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder før, under og efter at pædagoger og ledere gennemfører kompetenceudviklingsforløb. Studiet omfatter knap 400 dagtilbud som fordeles i to indsatsgrupper, hvor én pædagog eller én pædagog og én leder deltager i et kompetenceudviklingsforløb og en sammenligningsgruppe. Projektet er dermed et storskalastudie med mange dagtilbud, pædagoger og børn i indsatsgrupperne. I tillæg til nyskabende forskning bidrager projektet med betydelig kapacitetsopbygning i danske dagtilbud, gennem den kompetenceudvikling personale og ledere gennemgår i indsatsgruppe et og to.
Projektets er delt i fire forskningsspørgsmål og delprojekter:
DP1 Hvordan kan kompetenceudvikling af pædagoger tilrettelægges, så den understøtter drenge og pigers lige deltagelse i dagtilbuddenes sprogfællesskaber?
Her fokuserer på pædagogernes rolle. Her udvikles og afprøves et kompetenceudviklingsforløb, som styrker pædagogernes faglige refleksion om køn og deltagelse. Kurset bygger på forskning og observationer fra dagtilbud og har fokus på børns sprogudvikling og deltagelsesmuligheder.
DP2 Hvordan kan kompetenceudvikling af pædagogiske ledere understøtte transfer af pædagogers kompetenceudvikling til dagtilbudspraksis?
Her handler det om de pædagogiske ledere. Der undersøges, hvordan ledere bedst understøtter, at pædagogernes nye viden omsættes i praksis. Der udvikles et særligt udviklingsforløb til ledere med fokus på faglig ledelse og organisatorisk forandring.
DP3 Hvornår og hvordan forankres kompetenceudvikling i pædagogiske aktiviteter på tværs af dagtilbuddenes forskellige organiseringer?
Her ses på, hvordan indsatserne fra DP1 og DP2 bliver implementeret og forankret i dagtilbuddenes hverdag. I DP3 undersøges både pædagogers, lederes og børns perspektiver samt de organisatoriske rammer, der påvirker arbejdet.
DP4 Hvad betyder kompetenceudvikling og forankring for børns deltagelse i sprogaktiviteter og lighed i sprogudvikling på kort og mellemlangt sigt?
Det sidste delprojekt måler effekten af indsatserne på børns sprog og deltagelse. Her undersøges bl.a. ved hjælp af registerdata, om forskelle mellem drenge og piger mindskes, og hvordan sprogfællesskaber udvikler sig over tid.
Projektet gennemføres i partnerskab mellem Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse (KFCOL) ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, VIA EVU Pædagogik og Opvækst, VIVE og en række danske kommuner.
Projektgruppen består af lektor Anne Mette Kjeldsen (KFCOL), ph.d.-studerende Anna Degner Brøgger (KFCOL), koordinator Astrid Kærvang Pedersen (KFCOL), lektor Torkil Østerbye (VIA), lektor Anne Nguyen-Quy (VIA), lektor Christina Dahl Madsen (VIA), lektor Line Asp Hansen (VIA), seniorforsker Bente Bjørnholt (VIVE), og seniorforsker Morten Hjortskov (VIVE).
