Offentlig ledere arbejder i organisationer, hvor den øverste ledelse ultimativ er politisk. Det indebærer nogle særlige muligheder og begrænsninger. Ligeledes kan lovgivning, politiske mål og medarbejdernes forventninger påvirke offentlige lederes handlemuligheder.
I dette projekt fokuseres på ledelsesrummet for offentlig ledere, forstået som de muligheder og begrænsninger, der kendetegner offentlig ledelse. Begrebet såvel som behovet for ledelsesrum i offentlige organisationer har været i fokus i den offentlig debat af offentlig ledelse de senere år.
Det er dog uklart, hvad der præcist menes med begrebet. I den videnskabelige litteratur, hvor det i højere grad beskrives som ledelsesautonomi, er der heller ikke en entydigt forståelse.
Projektets ambition er for det første at komme med en klarere definition og konceptualisering af, hvordan vi kan forstå offentlige lederes ledelsesrum.
For det andet er den eksisterende forskning af, hvilken betydning et øget eller mindsket ledelsesrum har for offentlige organisationers præstationer relativt begrænset. På flere områder er der imidlertid gennemført politik, der har et eksplicit formål om at øge lederes ledelsesrum. I projektet undersøges betydningen af ledelsesrum for organisatoriske præstationer.
Det er således en almindelig antagelse i både den teoretiske litteratur og politik, at et større ledelsesrum har en positiv betydning for offentlige organisationers præstationer. Projektet leverer en kritisk analyse af den antagelse.
Konkret undersøges det eksempelvis, hvilken betydning reform- og regelændringer på grundskoleområdet har haft for lederenes selvopfattede grad af ledelsesrum, samt hvilken betydning det har haft for de faglige præstationer på skolerne.
Projektet bidrager for det første til den internationale litteratur om offentlig ledelse med en solid teoretisk forståelse af, hvad ledelsesrum indebærer i offentlige organisationer. For det andet bidrager projektet med empirisk viden om betydningen af ledelsesrum for organisatoriske præstationer. For det tredje har projektet en betydelig relevans i forhold til udviklingen af fremtidig politik om offentlig ledelse.
I projektet anvendes både kvalitative datakilder i form af interviews og kvantitative i form af dokumentstudie, spørgeskemaer og registerdata. Følgende spørgsmål belyses i projektet:
Projektet gennemføres af ph.d.-studerende Stefan Boye som kan kontaktes på sboye@ps.au.dk.
