Hvilken betydning har det for ledelse og vidensdeling i offentlige organisationer, når ledere og medarbejdere kommunikerer
digitalt frem for ansigt-til-ansigt?
Det er hovedspørgsmålet i REPLACE-projektet, som løber fra februar 2019 til juni 2023.
Digitale teknologier er i dag fuldstændigt integreret i vores arbejdsliv. “Hverdagsteknologier” som fx video, mobil, e-mail, intranet og digitale sagsbehandlingssystemer er både uundværlige og uundgåelige. Det gælder ikke mindst, når medarbejdere og ledere er fysisk spredt. Det ses fx ved klynge- og områdeledelse, udflyttede statslige styrelser og tilsynsarbejde ude hos virksomheder spredt udover landet. Derudover har coronapandemien øget brugen af hjemmearbejde og ændret vores syn på brugen af digitale teknologier.
Med de nye teknologier følger ofte en forestilling om, at fysisk afstand ikke længere betyder noget, når vi til enhver tid komme i kontakt med hinanden på tværs af tid og rum. Men vi ved faktisk ikke ret meget om, hvilken betydning brugen af de digitale teknologier har – og særligt ikke, hvad de betyder for ledelse og vidensdeling i offentlige organisationer.
På den ene side peger forskningslitteraturen på, at der er store fordele ved brugen af digitale informations- og kommunikationsteknologier, netop fordi de frigør os fra at være bundet af tid og rum.
På den anden side peger mange studier også på, at det kan være svært fx at formidle humor eller at skabe et fælles engagement i opgaveløsningen, hvis interaktionen foregår digitalt frem for ansigt-til-ansigt. Så hvilken betydning har det egentlig, når ansigt-til-ansigt-interaktion suppleres eller ligefrem erstattes med digital medieret interaktion?
I REPLACE-projektet stiller vi derfor følgende forskningsspørgsmål: Hvordan understøtter/begrænser digitale teknologier hhv. ledelse og vidensdeling i offentlige organisationer – særligt når ledere og medarbejdere er fysisk adskilt?
Projektet indeholder et komparativt kvalitativt studie i to danske styrelser, hhv. Skattestyrelsen og Landbrugsstyrelsen. Begge organisationer varetager klassiske offentlige opgaver, der er stærkt regulerede. Derudover har de et omfangsrigt brug af digitale teknologier, og medarbejdere og ledere arbejder ofte på forskellige adresser. Data består af observationer og interviews samt lederes og medarbejderes ”digitale fodspor”. Vi kalder det digital etnografi.
Formålet er at identificere mønstre på tværs af forskellige organisatoriske kontekster. Vi forventer, at digitale værktøjer påvirker ledelse og vidensdeling forskelligt, alt efter om der er tale om e-mail, sms’er eller videomøder, og hvordan disse teknologier konkret bruges. Vi forventer også, at det har en betydning, hvor meget og hvordan den digitale interaktion suppleres med ansigt-til-ansigt-interaktion.
Samtidig har vi fokus på sociale dynamikker omkring brugen af digitale teknologier – fx roller, vaner og forventninger. Brugen af digitale teknologier er med andre ord indlejret i en langt bredere kontekst.
Projektet løber fra februar 2019 til august 2023. Den viden, der skabes i projektet, vil løbende blive omsat til videnskabelige publikationer samt handlingsrettede anbefalinger til offentlige ledere og medarbejdere.
Projektet består af to delprojekter med hver sit fokus på betydningen af digitale værktøjer for hhv. vidensdeling (delprojekt A) og ledelse (delprojekt B). De to delprojekter har en fælles teoretisk ramme og anvender samme metoder og datagrundlag. I afrapporteringen vil der være fokus på resultater fra hver af de to delprojekter samt resultater på tværs.
Projektet er forankret på Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS, Aarhus Universitet.
Projektgruppen består af lektor Caroline Howard Grøn, adjunkt Anne Mette Møller og ph.d.-studerende Mathilde Winsløw.
Hvis du vil vide mere om projektet, er du velkommen til at kontakte:
Caroline Howard Grøn, cg@ps.au.dk
Anne Mette Møller, amm@ps.au.dk
Mathilde Winsløw, mawi@ps.au.dk
