Aarhus Universitets segl

Behandling af personoplysninger

I forbindelse med din deltagelse i dette forskningsprojekt, som er et samarbejde mellem Aarhus Universitet (AU), Syddansk Universitet (SDU) og VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), har vi efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 141 pligt til at oplyse dig om, hvordan dine personoplysninger vil blive behandlet. I det følgende kan du derfor læse om, hvordan AU, SDU og VIVE behandler dine personlige oplysninger i forbindelse med din deltagelse i dette spørgeskema. 

1. Projektets titel

Ledelsesautoritet i højt specialiserede offentlige organisationer: Betydningen af implementering af ny lægelig ledelsesstruktur for læger og sygeplejersker.

2. Formålet med behandling af personoplysninger

Oplysningerne bliver brugt til forskning om ledelsesansvar, ledelsesautoritet og ledelsesroller på hospitaler, blandt andet i forbindelse med implementeringen af OK21 og til forskning om offentlig ledelse generelt.

Specifikt vil der blive udarbejdet (1) et antal videnskabelige artikler under anvendelse af data, (2) formidlingsartikler og dialoger med interesseredes parter, samt (3) offentliggørelse af generelle tendenser vedrørende ledelsesansvar, ledelsesautoritet og ledelsesroller på hospitaler, blandt andet i forbindelse med implementeringen af OK21, samt offentlig ledelse generelt. 

3. Dataansvarlig og projektansvarlig

Følgende forskningsinstitutioner er Dataansvarlige for behandlingen af dine oplysninger:

  • Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhuc C, CVR-nr.: 31119103
  • Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M, CVR-nr.: 29283958
  • VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K CVR-nr.: 23155117

Aarhus Universitet, Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhuc C, CVR-nr.: 31119103, har det overordnede ansvar for spørgeskemaundersøgelsen.

Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse ved Aarhus Universitet er ansvarlig for projektet. Projektgruppen er ledet af Christian Bøtcher Jacobsen, som kan kontaktes på lahso@ps.au.dk.

Databeskyttelsesrådgiver (DPO) ved Aarhus Universitet er Søren Brobjerg Nielsen, som kan kontaktes på dpo@au.dk.

4. Disse personoplysninger behandles i projektet

Til brug for projektet har vi fået videregivet dit navn, mailadresse, stillingsbetegnelse, køn, alder, autorisations år og fagforeningsmæssige tilhørsforhold fra Dansk Sygeplejeråd (DSR).

Herudover behandler vi oplysninger, som du selv måtte oplyse i besvarelsen af spørgeskemaet (fx dit syn på ledelse mv.), samt oplysninger fra Danmarks Statistiks registre. Koblingen til Danmarks Statistik foregår via løbenumre, hvor Dansk Sygeplejeråd (DSR) indsender et løbenummer og dit CPR-nummer til Danmarks Statistik, samtidigt med, at de sender løbenummeret til forskerne, hvilket muliggør en kobling via Danmarks Statistiks forskerservice uden at forskerne får adgang til dit CPR-nummer. I forbindelse med at Danmarks Statistik bidrager til databehandlingen med data fra deres registre får forskerne altså ikke oplyst dit CPR-nummer.

Hvis du tidligere har besvaret et af de spørgeskemaer som Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse i 2020 udsendte til afdelingssygeplejersker (nu oversygeplejersker) og sygeplejersker i forbindelse med projektet Ledelsesspænd i sundhedsvæsenet vil din tidligere besvarelse blive koblet til din besvarelse af det nye spørgeskema for at følge udviklinger over tid. Denne kobling sker ved, at Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse før udsendelsen af dette spørgeskema har videregivet navne, mailadresser og afdelingsnavn på dem der deltog i spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med projektet Ledelsesspænd i sundhedsvæsenet, til Dansk Sygeplejeråd (DSR). Derefter har foreningen sikret, at de der indgik i  den forrige undersøgelse, også indgår i denne.

Dansk Sygeplejeråd (DSR) får ikke adgang til din besvarelse af spørgeskemaet.

Behandlingen af oplysninger fra alle kilder sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, jf. punkt 5, og alle oplysninger behandles fortroligt. Der vil derfor aldrig blive offentliggjort noget, hvor enkeltpersoner kan identificeres. 

5. Lovgrundlag for behandling af personoplysninger

Artikel 6, stk. 1, litra e og databeskyttelseslovens § 10, stk. 1, som giver Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, ret til at behandle dine følsomme personoplysninger til videnskabelige forskningsformål uden dit samtykke.

6. Opbevaringstid og videregivelse af data

Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor længe dine personoplysninger vil blive behandlet. Dine personoplysninger behandles af Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i personhenførbar form så længe, det er nødvendigt for forskningsformålet og reglerne om opbevaring efter ansvarlig forskningspraksis. Når dine personoplysninger ikke længere er nødvendige for behandlingen, vil de blive anonymiseret, overført til Rigsarkivet eller slettet.

I forbindelse med projektet vil dine personoplysninger blive behandlet af følgende eksterne databehandler efter reglerne i artikel 28 i databeskyttelsesforordningen:

Danmarks Statistik, Sejrøgade 11, 2100 København Ø, CVR-nr.: 17150413

Som dataansvarlig kan Aarhus Universitet videregive personoplysninger indsamlet af Aarhus Universitet i forbindelse med denne undersøgelse, til andre videnskabelige eller statistiske undersøgelser, herunder forskningssamarbejder med studerende og forskere fra andre forskningsinstitutioner.

7. Dine rettigheder og klagemuligheder

Du har jf. databeskyttelsesforordningen følgende rettigheder, når Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd behandler dine personoplysninger som et led i et forskningsprojekt, der er i samfundets interesse.

  • Ret til sletning eller "retten til at blive glemt".
  • Ret til dataportabilitet - Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger og til at anmode om, at personoplysningerne bliver overført fra én dataansvarlig til en anden.
  • Ret til ikke at være genstand for en automatisk afgørelse udelukkende baseret på automatisk behandling, herunder profilering.

Du skal være opmærksom på, at dine rettigheder kan være begrænset af anden lovgivning eller underlagt undtagelser, fx i relation til forskning og offentlig myndighedsudøvelse. Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder skal du rette henvendelse til lahso@ps.au.dk.

Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personlysninger, kan du rette henvendelse til tilsynsmyndigheden: Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. 

1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF. Af artikel 13, stk. 1, fremgår det, at den dataansvarlige skal give den registrerede en række oplysninger, når personoplysninger indsamles hos den registrerede. Af artikel 14, stk. 1, fremgår det, at den dataansvarlige skal give den registrerede en række oplysninger, når personoplysninger ikke indsamles hos den registrerede.