I forbindelse med dette forskningsprojekt skal vi jf. Databeskyttelsesforordningen informere dig om en række detaljer i vores håndtering af dine oplysninger og oplyse dig om dine rettigheder i den forbindelse.
Det er frivilligt at deltage i undersøgelsen.
Din besvarelse behandles fortroligt og oplysningerne bliver kun anvendt i Aarhus Universitets videnskabelige undersøgelser.
Vi behandler personoplysninger om dig, som du selv vælger at angive i dette spørgeskema.
Vores behandling af personoplysningerne sker på baggrund af Artikel 6 (1.a.) (1.Behandling er kun lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af følgende forhold gør sig gældende: a) Den registrerede har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål).
Samtykket gives ved at klikke videre til næste side i spørgeskemaet.
Oplysningerne der indsamles i elektronisk form, bliver fysisk opbevaret og behandlet af forskere hos Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab, Bartholins Allé 7, 8000 Aarhus C, bygning 1340.
De oplysninger vi her behandler om dig, vil blive slettet, når databehandlingen er færdiggjort. Du har ret til at anmode om sletning af dine oplysninger.
Det samtykke, du har givet til behandlingen, kan til en hver tid trækkes tilbage dog uden at ændre på lovligheden af den behandling, der allerede måtte være foretaget.
Den dataansvarlige er Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab, Bartholins Allé 7, 8000 Aarhus C, bygning 1340, som kan kontaktes på cg@ps.au.dk.
Du skal slutteligt vide, at det er muligt at klage til Datatilsynet over behandlingen af personoplysningerne.