Aarhus Universitets segl

Samtykkeerklæring

Region Midtjylland og Aarhus Universitet har aftalt at indgå et samarbejde om ledelse af organisatorisk sammenhæng. I den forbindelse vil Aarhus Universitet gerne bruge dine svar i to spørgeskemaundersøgelser koblet med oplysninger om ansættelsesforhold til at levere viden, der understøtter udviklingen af ledelse i Region Midtjylland. Spørgeskemaundersøgelserne gennemføres blandt udvalgte medarbejdere og ledere på de deltagende afdelinger i Region Midtjylland samt i de kommuner, der også deltager i projektet. De foregår af to omgange med et års mellemrum, hvoraf denne undersøgelse er den anden. Formålet med de to undersøgelser er at følge, om de tiltag, der sættes i gang, har en positiv indflydelse på medarbejdere og lederes oplevelse af organisatorisk sammenhæng. Det er frivilligt at deltage i undersøgelsen og ved at besvare spørgeskemaet, giver du samtykke til, at vi må anvende dine personoplysninger. 

De personoplysninger, som Aarhus Universitet anvender, er navn, stilling, ledelsesniveau, afdelingsoplysninger, e-mail samt de svar, du har givet i spørgeskemaundersøgelsen. 

Det samtykke, du giver til behandlingen af data ved at besvare spørgeskemaundersøgelsen, kan til enhver tid trækkes tilbage, dog uden at ændre på lovligheden af den behandling, der allerede måtte være foretaget. Du kan tilbagetrække dit samtykke ved at henvende dig, mundtligt eller skriftligt, til Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab, Nanna Thomsen på nanna@ps.au.dk og bede om at få samtykket trukket tilbage.