I forbindelse med din deltagelse i dette forskningsprojekt gennemført af forskere på Aarhus Universitet, har vi efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 141 pligt til at oplyse dig om, hvordan dine personoplysninger vil blive behandlet. I det følgende kan du derfor læse om, hvordan Aarhus Universitet behandler dine personlige oplysninger i forbindelse med din deltagelse i dette spørgeskema.
1. Projektets titel
Undersøgelse af politisk lederskab i danske kommunalbestyrelser.
2. Formålet med behandling af personoplysninger
Oplysningerne bliver brugt til forskning om politisk lederskab i kommunerne, samt til forskning om offentlig ledelse generelt.
Oplysningerne bliver brugt til udarbejdelse af a) et antal videnskabelige artikler, b) til formidlingsartikler og dialoger med interesserede parter, og c) til offentliggørelse af generelle tendenser vedrørende politisk ledelse i kommunalbestyrelserne, bl.a. i form af en datarapport.
Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse varetager dataindsamlingen, herunder opsætningen og udsendelsen af spørgeskemaet. Ledelsescenteret udarbejder også analyser og afrapportering.
3. Dataansvarlig og projektansvarlig
Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhuc C, CVR-nr.: 31119103 er Dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.
Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er ansvarlig for projektet. Projektgruppen er ledet af Lotte Bøgh Andersen, som kan kontaktes på Lotte@ps.au.dk.
Databeskyttelsesrådgiver (DPO) ved Aarhus Universitet er Søren Brobjerg Nielsen, som kan kontaktes på dpo@au.dk.
4. Disse personoplysninger behandles i projektet
Til brug i projektet har vi KL fået videregivet dit navn, din mail-adresse og din kommune.
Herudover behandler vi de oplysninger, som du selv måtte oplyse i besvarelsen af spørgeskemaet (såsom køn, alder og anciennitet).
Behandlingen af oplysningerne sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, jf. punkt 5, og alle oplysninger behandles strengt fortroligt. Der vil derfor aldrig blive offentliggjort noget, hvor enkeltpersoner eller enkeltkommuner kan identificeres, medmindre dette på forhånd godkendes af den enkelte person.
Hvis du besvarede det spørgeskema, som KL og Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse udsendte i 2019, vil denne besvarelse blive koblet til din besvarelse af denne undersøgelse, med henblik på at undersøge udviklinger over tid.
5. Lovgrundlag for behandling af personoplysninger
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og databeskyttelsesloven §10, stk. 1, som giver Aarhus Universitet ret til at behandle dine personoplysninger til videnskabelige forskningsformål uden dit samtykke.
6. Opbevaringstid og videregivelse af data
Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor længe dine personoplysninger vil blive behandlet. Dine personoplysninger behandles af Aarhus Universitet i personhenførbar form så længe, det er nødvendigt for forskningsformålet og så længe, at vi overholder reglerne om opbevaring efter ansvarlig forskningspraksis. Når dine personoplysninger ikke længere er nødvendige for behandlingen, vil de blive anonymiseret, overført til Rigsarkivet eller slettet.
Dine personoplysninger, som er indsamlet til projektet, vil ikke blive videregivet til andre og vil derfor alene blive behandlet af ansatte på Aarhus Universitet.
7. Dine rettigheder og klagemuligheder
Du har jf. databeskyttelsesforordningen følgende rettigheder, når Aarhus Universitet behandler dine personoplysninger som et led i et forskningsprojekt, der er i samfundets interesse.
Du skal dog være opmærksom på, at dine rettigheder kan være begrænset af anden lovgivning eller underlagt undtagelser, fx i relation til forskning og offentlig myndighedsudøvelse. Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du rette kontakt til Ane-Kathrine Lundberg Hansen på aklh@ps.au.dk.
Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personlysninger, kan du rette henvendelse til tilsynsmyndigheden: Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF. Af artikel 13, stk. 1, fremgår det, at den dataansvarlige skal give den registrerede en række oplysninger, når personoplysninger indsamles hos den registrerede. Af artikel 14, stk. 1, fremgår det, at den dataansvarlige skal give den registrerede en række oplysninger, når personoplysninger ikke indsamles hos den registrerede.